Af Lars Bonde Eriksen, Formand for TAT (Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd)

og Knud-Erik Krøjer Hansen, Formand for STATE (TAT’s forening for erhvervsskoleledere)

Der er siden 2015 sparet mere en 600 millioner på erhvervsuddannelserne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Det har ramt bredt og det har ramt hårdt. Skolerne kan ikke investere i nødvendigt udstyr, maskiner og ny teknologi som vil indgå i deres fremtidige arbejdshverdag. Det rammer social-og sundhedshjælpere der skal lære at anvende ny velfærdsteknologi, eller mekanikere der meget gerne skulle kende de nyeste teknologier i f.eks. el- og hybridbiler og busser, for blot at nævne et par af de mange faguddannelser, der mærker konsekvenserne af de hårdhændede nedskæringer.

Der er fyret lærere og ledere, arbejdspresset på de tilbageværende forårsager stress, sygdom og en høj udskiftningstakt, ikke mindst hos de mange mellemledere, hvor krydspresset har været støt stigende.

Gode erhvervsuddannelser forudsætter dygtige lærere og ledere, rekrutteret fra det erhvervsliv som vi skal uddanne til. Lige nu er det op ad bakke at holde på dem vi har og rekruttere nye.  Udover skolernes manglende økonomiske rammer, tynges de også af voksende bureaukratiske krav, med endeløse striber af skemaer, der skal udfyldes, uden at det altid står lysende klart hvad den højere mening er og hvor man mere end aner at ministeriet ikke har for mange ansatte med erfaring fra erhvervsskolehverdagen.

Som fagforening for bl.a. uddannelsesledere og chefer ved erhvervsskoler over hele Danmark, registrerer vi med dyb bekymring det store gab, der er mellem ord og handling fra politisk side. De mange fine taler og ønsker om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, skriver vi meget gerne under på. Det er godt for dansk erhvervsliv og for samfundet som helhed, at flere får en erhvervsfaglig uddannelse. Men det hænger altså ikke sammen, når det ikke følges op af resurser.  Omprioriteringsbidraget, som man har kaldt de 2% årlige nedskæringer, er en nedprioritering af vores uddannelser, vi skal ikke kunne sige, hvad der er omprioriteret til.

Det er ikke uden videre nemt gennemskueligt at forudsige hvad vi kan regne med de kommende år. De fortsatte 2% besparelser om året er taget af bordet, og forsøgt solgt som ’tilførte ekstra millioner’. Men ingen talegaver eller fine indpakninger kan skjule besparelserne for dem der har sin dagligdag på erhvervsskolerne. Der er hårdt brug for en genopretning, en egentlig investeringsplan, gentænkning af  finansieringsmodeller og ikke mindst forudsigelighed, der gør at skolerne kan planlægge, udvikle og holde sig på forkant af udviklingen i det arbejdsliv vi skal uddanne til.  

Erhvervsuddannelserne har ikke fyldt meget i valgkampen. Vi håber at de vil fylde desto mere i de kommende regeringsforhandlinger og de kommende finanslove. Vi vil gerne spille med og lægge grundlaget for at vi i fællesskab kan leve op til ambitionen om at uddanne til fremtidens erhvervsliv.  Investering i erhvervsuddannelserne er udgifter til indtægts erhvervelse.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].