De vil have dig ned i løn

9. dec 2013, 15:42
Der er reelle politiske forskelle i dagens Danmark. Bare læs lederne i de to borgerlige aviser, skriver Avisen.dkbloggeren Kristian Weise, direktør for Cevea.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt der er politiske forskelle i dette land, så skal du bare læse dagens ledere i Jyllands-Posten og Berlingske.

Det skriver Cevea-direktør Kristian Weise i sit blogindlæg her på Avisen.dk.

Han påpeger, at landets to borgerlige aviser ikke efterlader nogen tvivl om, hvis side man er på.

"Berlingske gør sig til tilhænger af dårligere vilkår og lavere lønninger til de fleste arbejdstagere. Det er i avisens øjne de danske lønmodtagere, som skal betale prisen for krisen, mens virksomheder, direktører og andre ligesindede skummer fløden," skriver Weise blandt andet.