De riges kreditkort sorterer fattigrøvene fra

19. aug 2010
De riges plastikkort er et slaraffenland, der giver magt og luksus men der skal være penge på kontoen

Hvad med et kreditkort, der giver mulighed for at få billetter til udsolgte koncerter, åbne de største shoppingcentre efter lukketid eller åbne en lufthavn?

Eller hvad med bare at have et privatjet stående til rådighed 24 timer i døgnet?

Velkommen til de riges verden, hvor det rigtige kreditkort åbner døre og giver magt.

MasterCard Platinum:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Et af dem er Mastercard Platinum, et af de mest eksklusive kort, man kan få i Danmark. Kortet kan bruges overalt i verden og giver adgang til en række lukrative forsikringer.

Der er ikke noget forbrugskrav for at få kortet, men det kræver at man kan kreditgodkendes til et forbrugsmaksimum på minimim 100.000 kroner om måneden.

MasterCard World Signia:

Kortet åbner op for rabatter på over 20.000 hoteller. Kortet sikrer også et såkaldt "Priority Pass", som giver adgang til 500 VIP lounges i 90 lande. Heriblandt en lounge i Billund Lufthavn og to lounges i Københavns Lufhavn.

Danske Bank oplyser, at de har udstedt flere kort af typen til deres kunder.

American Express Centurion:

Her er vi oppe i en kaliber, hvor kun ganske få danskere kan være med, oplyser Danske Bank.

Kortet er også kendt som det "sorte kort". For at komme i betragtning skal man anbefales af andre kortindehavere og tjene minimum 250.000 dollars årligt. Og samtidig bruge minimum 250.000 dollars årligt på et andet American Express kort.

Kortet sikrer en privatjet til rådighed - man skal dog selv arrangere tid og sted.

Kendte indehavere af kortet er Jay-Z, Paris Hilton, P. Diddy og Jessica Simpson.

Kortet koster 2.500 dollars om året.

Stratus Rewards Visa Card:

Dette kort er kendt som det "hvide kort".

US Bancorp udsteder kortet i Minneapolis. Det giver blandt andet mulighed for privatjet, luksussafarier og shoppingassistenter.

US Bancorp har en aftale med flyselskabet Marquis Jet, så der altid er et flysæde ved hånden.

Citibank Ultimo:

Vil du have muligheden for at leje din egen private ø?

Så er Citibank Ultimo svaret. Kortet udstedes i Tyskland, Rusland, Asien og dele af Mellemøsten og udover ø-leje sikrer kortet også råderum over privatjet, limousiner og leje af en Bentley med chauffør.

Eller en tur i en 80 fod Ferretti lystyacht, hvor besætningen allerede sidder og venter.

Smith Barney Chairman MasterCard:

For overhovedet at komme i betragtning til at eje dette kort, skal der stå minimum en million dollars på bankbogen og helst fem af slagsen. Så bliver det for alvor sjovt, for så giver kortet adgang til gratis flybilletter og er indgangsnøglen til de mest fashionable hoteller i verden.

Coutts & Co World Card:

Det er banken Coutts & Co, der udsteder dette helt eksklusive kort. Kortet formodes kun at være i hænderne på omkring 100 mennesker i verden, og en af dem skulle efter sigende være Dronning Elisabeth.

Det er i sandhed en døråbner. Det er bare at ringe til Coutts & Co's servicetelefon, så sørger de for resten. Og det er lige meget, om det er uden for åbningstid - med en Coutts & Co. World Card åbnes de fashionable butikker døgnet rundt. Selvfølgelig med en personlig shoppingassistent til at vælge varerne og bære poserne hjem.

Kortets indehavere har også altid adgang til et privatfly, der er klar til at gå på vingerne 24 timer i døgnet.

Kilder: Euroinvestor.dk, Danske Bank

 

skjultitel

 

  • Antallet af rige danskere er eksploderet siden 2001 - Avisen.dk tager dig med ind i de riges klub.