De brændte chancer er værre end dødstrusler

16. dec 2009
Avisen.dks Kalenderquiz: Gæt en kendt danskers jobdrømme og vind 3.000 kroner: Her er det Fleming Rose. Han ville være fodboldspiller.

Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose er vant til at trække store overskrifter verden over, men det har meget sjældent været på sportssiderne.

Det var ellers der, Flemming Rose som ung drømte om omtale.

"Hvis du havde spurgt mig, da jeg var 14-15 år, så ville jeg have sagt professionel fodboldspiller," fortæller han.

Dengang var han offensivt stortalent på Tårnbys førstehold og spillede på hold med blandt andre Søren Lerby og Kenneth Brylle, som senere blev stjerner på firsernes landshold.

Det blev dog ikke til en karriere i udlandet for Flemming Rose.

"Jeg havde en skadespause på et halvt år, og da jeg startede på universitetet var det mere spændende end fodbolden," fortæller Flemming Rose, der i dag kun følger fodbold fra sofaen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Men jeg kan stadig vågne med mareridt om brændte chancer fra vigtige kampe, det er faktisk værre end dødstrusler," siger Flemming Rose.

Om kalenderquiz
  • Hver dag i december fortæller en kendt dansker, hvad de ville have været, hvis de havde valgt en anden karrierevej.
  • Gæt svaret for personen i morgen.
  • Hvert rigtigt svar giver et lod i konkurrencen.
  • Vinderen kan fylde indkøbskurven i hele januar med et gavekort på 3.000 kroner til en dagligvareforretning.