Danskerne tvinges fra deres hjem

2. nov 2008
Antallet af tvangsauktioner har ikke været højere i Danmark siden 1996.

Nu og i den kommende måned er der berammet flere end 300 tvangsauktioner fordelt over hele landet. Advokat Edith Stenum Larsen frygter, at vi kun har set starten på en bølge af tvangsauktioner.

"Lige pludselig viser det sig, at folks huse er overbelånte. Og det er jo en helt ny situation," siger hun til DR og understreger, at det ofte er personlige problemer som for eksempel arbejdsløshed og skilsmisse, der betyder, at man må gå fra sit hjem.

For førtidspensionist Henning Christensen var det en skilsmisse, der betød, at hans hus kom på tvangsauktion.

"Først rejste hun, så holdt hun op med at betale til terminen og til sidst kunne jeg ikke betale selv," fortæller han til DR.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Henning Christensen forsøgte at skrue ned for sit forbrug, men til sidst sendte kreditforeningen hans hus på tvangsauktion.

-Newspaq

faktaboks