Danskerne: Drop gule veste til nyttejobbere

2. feb 2014, 04:00
Kontanthjælpsmodtagere i nyttejob bør ikke gå i genkendeligt tøj, mener et flertal af danskerne. Der er dog blot tale om arbejdstøj, som ikke hænger folk ud, men tværtimod får dem til at glide ind i arbejdsstyrken, lyder det fra kommuner.

"Selvfølgelig skal vi kunne skelne dem fra os. Hvorfor ikke bare tage skridtet fuldt ud og give dem gule stjerner på?"

Ovenstående provokation affyres af Robert Nielsen - alias Dovne Robert.

Og 'dem' er kontanthjælpsmodtagere, der skal i nyttejob. Dovne Robert forholder sig til, om nyttejobbere skal have særligt arbejdstøj på og hopper med sin groft ironiserende bemærkning ned på en øm tå hos et flertal af danskerne.

De bryder sig nemlig ikke om, at kontanthjælpsmodtagerne skal bære særligt tøj, når de arbejder for kommunen.

Knap 53 procent svarer i en analyse, Wilke har lavet for Avisen.dk, at det ikke er i orden, at udstyre nyttejobbere i "genkendelige veste".

"Det viser, at mange danskere har købt den stærke fortælling om, at nyttejob skal være et værktøj til at inddrage de passive i resten af samfundet. Folk siger: Ideen med det her er, at vi inkluderer folk. Så nytter det ikke noget at udstyre folk i særligt tøj," siger ph.d. stipendiat Mathias Herup Nielsen fra Aalborg Universitet, der har forsket i nyttejob.

Vi skriver jo ikke "nyttejob"

I flere kommuner er det dog allerede en realitet, at nyttejobbere bærer - ikke nødvendigvis veste - men en form for genkendeligt arbejdstøj.

Blandt andet i Odense, hvor der står Citykorps Odense på ryggen af kontanthjælpsmodtagerne, når de udfører opgaver i fuld offentlighed på gader og i parker.

Men nyttejobberne bliver ikke 'hængt ud' af den grund, mener rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune, Steen Møller.

"Nærmest tværtimod. Vi skriver jo ikke 'nyttejob' bagpå arbejdstøjet. Det handler om, at man har noget bestemt tøj på, hvis man udfører særligt arbejde for kommunen. Og det er blevet modtaget godt blandt gruppen. De vil faktisk gerne have, at det bliver gjort tydeligt over for borgerne, at de er der. Hvis de nu havde sagt, 'det vil vi fandme ikke være med til, så havde vi også lyttet til det,' siger han.

"Fandme nej"

Et eksempel på en nyttejobber, der har sat hælen ned, er akademikeren Gert Allan Hansen fra Odense. Han har nægtet at deltage i ordningen blandt andet fordi, der skulle stå Citykorps på ryggen af ham, og har draget samme grove parallel til jødeforfølgelserne som Dovne Robert

"Man stempler folk. Her går de arbejdsløse. Det svarer til, da man tvang jøder til at bære en jødestjerne," har Gert Allan Hansen sagt til Fyens Stiftstidende.

Sammenligningen med 2. verdenskrig får rådmanden fra Odense op af stolen.

"Det er fuldstændigt ude i hampen. Det er disrespekt for de mange mennesker, der mistede livet under 2. verdenskrig. Jeg synes, han er med til at stigmatisere den her gruppe mennesker, og det gør mig ked af det. Når vi laver nyttejob, laver vi det jo for at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet," siger Steen Møller.

Bevidst anonymiseret

I Aalborg Kommune har flere grupper af nyttejobbere også særligt arbejdstøj på. Blandt andet dem, der er med i 'haveprojektet'. Men der står ikke noget på tøjet, og det er helt bevidst, at man har undladt det, siger Kirsten Hein, der er leder af Virksomhedscentret i kommunen ansvarlig for nyttejob-ordningen.

"De har havetøj på, så de kan klare det udendørs arbejde. Men tøjet er bevidst anonymiseret. Vi ønsker, at de ligner folk, som de ser ud, når de er på arbejde inden for det område," forklarer hun.

Nyttejobordningen er dog gammel i Aalborg, og haveprojektet har i årevis fungeret som aktiveringstilbud for unge kontanthjælpsmodtagere. Derfor er tøjet i den grad genkendeligt for byens borgere.

"I Aalborg ved man godt, at det er ledige, der går rundt, for haveprojektet har kørt i mange år. Men haveformændene, som jo er i ordinære job, har det samme på," siger Kirsten Hein.

Nej til tøj der skriger 'arbejdsløs'

Kirsten Hein fortæller, at kommunen faktisk oplever, at mange er stolte af at iføre sig arbejdstøj.

"Og det er fordi, det er det samme som det, mennesker med ordinære job har. Det er klart, at stod der 'hundelorte-opsamler' ville sagen være anderledes."

Vigtigheden af at blive inkluderet er ifølge forsker Mathias Herup Nielsen det, der får mange danskere til at sige nej til, at nyttejobbere får tøj på, der skriger 'arbejdsløs' til omverdenen.

"Nyttejob er en hård og disciplinerende måde at lave beskæftigelsespolitik på. Men man er lykkedes med at retfærdiggøre det, fordi man taler om værdier som integration og  inklusion og argumenterer med, at nyttejobbere skal ligestilles med alle os andre, der render rundt ude på arbejdsmarkedet. Jeres undersøgelse understreger, at mange danskere har slugt den fortælling."

Nej til særlig påklædning

 

Spørgsmål: Er det i orden at udstyre nyttejobbere i særlige veste fra kommunen?


  • Ja: 34,0 procent

  • Nej: 52,7 procent

  • Ved ikke: 13,4 procent

Kilde: Analysebureauet Wilke for Avisen.dk. 1.039 repræsentativt udvalgte danskere har svaret.