Danskere: OK at tage Jesus med på arbejde

27. dec 2013, 11:20
En undersøgelse viser, at de fleste danskere synes, at det er i orden med religiøse symboler på arbejdspladsen.

71 procent af befolkningen mener ikke, at det gør noget, hvis der er religiøse symboler på offentlige arbejdspladser, skriver mx.dk.

Dermed er det altså kun et fåtal af danskerne, der er enige i, at sygehuskapellerne skal fjerne deres kors, og at dommere ikke må bære religiøse symboler.

Det viser undersøgelsen, som er foretaget af YouGov blandt 1007 danskere for Kristeligt Dagblad.

Kultureliten skyder forbi flertallet

Undersøgelsen tager religionssociolog Peter B. Andersen som et tegn på, at samfundets kulturelite, der ofte debatterer den slags, ikke ved, hvad der rør sig i befolknignen.

- Befolkningen mener noget andet end de mange debattører, medier og politikere, som hele tiden diskuterer, om religiøse symboler fylder for meget. De har ganske enkelt skudt forbi et flertal i befolkningen. Det er vigtigt at få med i debatten om religion i offentligheden, siger han.

Kilder: mx.dk og kristeligt-dagblad.dk