I en undersøgelse svarer fire ud af ti danskere, at de gerne betaler mere for restaurantbesøg eller for at bestille takeaway-mad, hvis de ved, at personalet har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. (Arkivfoto) Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix

Til kamp mod social dumping: Danskere vil betale mere for take-away

31. dec 2019
Danskerne vil gerne købe mad med god samvittighed, viser en ny undersøgelse. Men der kan være langt fra tanke til handling, mener ekspert.

Gode arbejdsvilkår betyder noget for danskerne. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i en ny undersøgelse, lavet af Analyse Danmark på vegne af Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Skuespiller forbrændt i voldsom arbejdsulykke: Det har ændret mig

I undersøgelsen svarer fire ud af ti danskere, at de gerne betaler mere for restaurantbesøg eller for at bestille takeaway-mad, hvis de ved, at personalet har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det er ikke noget, der overrasker Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver ved Forbrugerrådet Tænk.

- Det er klart et udtryk for, at forbrugerne vil have god samvittighed med deres forbrug. Det er en generel ting, at forbrugeren vil det, men det skal også være nemt for folk, siger hun.

Undersøgelsen er lavet mellem den tredje og ottende december. Fagbladet 3F har fra ottende december løbende afsløret, hvordan kinesiske kokke arbejder under elendige forhold på danske restauranter.

I undersøgelsen har man spurgt 1.032 danskere, om de ville betale mere for henholdsvis restaurantbesøg eller take-away mad, hvis de vidste med sikkerhed, at personalet har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 43 procent vil betale mere for restaurantbesøg, mens 42 procent af de adspurgte vil være villige til at betale mere for take-away mad. Det er til gengæld ikke sikkert, at forbrugerne handler, som de siger.

- Vi har et stort ønske om at forbruge ansvarligt, men hvis det ikke er bekvemt, så er det ikke altid, det bliver gjort. Det er en afvejning af mange parametre som beliggenhed, pris, hvilken mad man leder efter og mange andre ting, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), tager sig også nogle forbehold i forhold til svarene. Hun mener, der kan være lidt længere fra tanke til handling.

- Det er interessant at se, at de danske borgere udviser interesse for, at medarbejdere og personale, der bringer og laver deres mad, har gode løn- og arbejdsvilkår, og de gerne vil betale mere. Det store spørgsmål er jo så, om de rent faktisk vil efterleve det, siger hun.

Selvom forbrugerne altid kan være med til at beslutte, hvor de bruger pengene, er det ikke hos dem, hovedansvaret ligger. Det mener Forbrugerrådet Tænk.

- Forbrugerne kan ikke gøre meget i forhold til det her. Det er svært at forlange, at forbrugerne skal researche, hver gang de vil spise ude eller bestille. Grunden til, at man gør de ting, er jo for at gøre det nemmere for sig selv. Det bliver det ikke, hvis man hver gang skal researche, før man spiser, siger Vibeke Myrtue Jensen og fortsætter:

- Vi synes, virksomhedskontrollen skal øges. Som forbruger har man rigtig svært ved at gøre en forskel på det her område. Det må ligge i myndighedernes hænder, siger hun.

Lektor ved FAOS, Trine Pernille Larsen, har også en formodning om, at al den omtale, restaurationsbranchen har fået på det sidste, kan spille en rolle i forbrugernes svar.

- Det her emne synes at have fået mere og mere momentum, efter der har været fokus på arbejdsvilkårene for personalet i branchen. Det kan også påvirke nogle folks svar, siger hun.