20130513-213406-L-1920x1080we
Danskerne er i løbet af den seneste årrække er blevet stadigt mere bekymrede for at miste deres arbejde. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Danskere frygter dagpenge: Ekspert slår alarm

14. aug 2020, 08:16
Særligt 30-50-årige svarer i ny undersøgelse, at de gruer for privatøkonomien, hvis jobbet ryger og de skal på dagpenge. Coronakrise forstærker nervøsitet, men mange års udhuling af dagpengesystemet har banket tilliden til den offentlige arbejdsløshedsforsikring i bund, advarer forsker.

Kan jeg betale min husleje? Hvordan klarer børnene sig? Og hvad med bilen? 

Tanken om en tilværelse på dagpenge vækker tilsyneladende store økonomiske bekymringer for en overvejende del af danskerne, viser en ny undersøgelse, som analyseinsituttet Wilke har lavet for A4 Medier. 

Således svarer over 36 pct. af i alt 1056 adspurgte i undersøgelsen ja til, at de frygter for deres privatøkonomiske situation, hvis de mister jobbet og havner på dagpenge. 

Ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet kan en del af dagpenge-frygten skyldes det økonomiske chok, som coronakrisen har givet dansk økonomi og det danske arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Her er det sjovest - og værst - at arbejde

- Mange tusinde har allerede mistet jobbet, og flere vil højst sandsynligt blive fyret i takt med, at hjælpepakkerne løber ud. Derfor giver det også god mening, hvis folk i stigende grad bekymrer sig om, hvad der kommer til at ske med dem, hvis de mister deres arbejde, siger Laust Høgedahl. 

Skiver af salamien

Laust Høgedahl understreger dog, at mange års løbende forringelse af dagpengesystemet også har sat sine spor i tilliden til den kollektive arbejdsløshedsforsikring.

- Vi ved fra forskning, at danskerne i løbet af den seneste årrække er blevet stadigt mere bekymrede for at miste deres arbejde, og de økonomiske konsekvenser, det vil have for dem at gå på dagpenge. Det er sådan set uafhængigt af, om vi har lavet målingen i krise-tider eller i gode økonomiske perioder, forklarer Laust Høgedahl. 

Han peger på, at forringelsen af dagpenge-systemet blandt andet er sket ved, at politikerne løbende har reduceret den periode, man som lønmodtager kan være på dagpenge i.

Samtidig er den såkaldte dækningsgrad faldet støt. Dækningsgraden er udtryk for, hvor stor en del af lønnen, som dagpengene dækker.  

- Man har så at sige skåret flere og flere skiver af salamien. Nu er man ved at nå til et punkt, hvor de fleste mennesker med en gennemsnitlig indkomst, som sygeplejersker eller lærere, jo har en dækning med dagpengene, der ligger nede omkring halvdelen af deres normale løn, tilføjer han. 

Ifølge tal fra Det Økonomiske Råd (DØR) udgjorde dagpengene 47 procent af en gennemsnitsløn i industrien i 2018.

I 2025 vil dagpengene kun udgøre 44 procent af en industri-arbejders løn, viser DØR's fremdatering af tal fra Danmarks Statistik.

Arne gør mest ondt 

Under coronakrisen har en række fagforbund med 3F i spidsen presset på for at få regeringen til at hæve dagpengesatsen med knap en tredjedel indtil årets udgang. 

- Når man står i en situation, hvor man, for at bruge finansministerens ord, laver krigskirurgi og ikke skønhedskirurgi, bør man også kigge på, hvorvidt man kan kompensere ledige, så de kommer nogenlunde skadesfri igennem denne krise, lød det i marts fra 3F-formand Per Christensen til A4 Arbejdsliv. 

Forslaget ville hæve højeste dagpengesats til 25.000 kroner, og kom i kølvandet på mange og langvarige kampagner fra blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation for at få landets politikere til at styrke dagpenge-systemet. 

Den socialdemokratiske regering har dog indtil videre vendt tommelfingeren ned til fagbevægelsens forslag om coronatillæg til dagpengene. 

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedal vurderer da også, at en decideret økonomisk genopretning af dagpengesystemet kan have lange udsigter. 

- Lige nu er den absolutte hovedprioritet for Mette Frederiksen at få sikret tidlig pension til nedslidte. Derfor tror jeg også, at man fra regeringens side vurderer, at et haltende dagpengesystem er det mindre af to onder, og lever med den larm, der eventuelt måtte komme fra baglandet, siger Laust Høgedahl.

LÆS OGSÅ: Heldige ansatte: Chef giver varmefri

- Samtidig ser vi også en række fagforbund lave aftaler om kollektiv lønforsikring, og på den måde sikre deres medlemmer en højere kompensation ved arbejdsløshed. Derfor bliver presset på politikerne for at finde en løsning jo også automatisk mindre, tilføjer han. 

Laust Høgedahl advarer dog om, at det i sidste ende kan koste dyrt, hvis landets politikere lader dagpengesystemet sejle i graven. 

- Der vil for det første være relativt store grupper af lønmodtagere, særligt i 3F, som ikke kan købe en lønforsikring, fordi de er for dyre at forsikre. Så man risikerer i den grad at skabe A og B hold på arbejdsmarkedet, siger arbejdsmarkedsforskeren. 

- Men det er i sig selv et problem, hvis fagforeningerne ikke stoler på, at systemet kan holde hånden under deres medlemmer, hvis de mister deres arbejde. For så vil de højst sandsynligt begynde at stille krav om, at det skal være sværere og dyrere for virksomhederne at skille sig af med deres medarbejdere, forklarer forskeren.