Dansker såret ved homofestival i Bosnien

25. sep 2008
En dansker er blandt de hårdest sårede, efter at homoseksuelle blev angrebet under en festival i den bosniske hovedstad, Sarajevo.

Det bekræfter hospitalskilder i Sarajevo over for DR Nyheder.

Homofestivalen er den første i Bosnien-Herzegovina nogensinde, og har bragt sindene i kog hos især de bosniske muslimer.

Mindst otte personer blev såret, da unge mænd i går trak nogle af festivalens deltagere ud af biler og bankede dem.

"Jeg blev pludselig slået i ryggen, og så kom tre andre personer løbene og begyndte at banke mig," fortæller Pedja Kojovic til Nyhedsbureauet AFP.

Islamiske medier har kørt kampagner mod festivalen under ramadanen, og der har været flere dødstrusler mod arrangørerne.

50 mennesker deltog i den første dag på festivalen.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her