20210424232343657_1000
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) stiller sig kritisk over for brugen af internationale agenter, der tager penge for at hjælpe danske videregående uddannelsesinstitutioner med at finde udvekslingsstuderende. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Danske uddannelser brugte millioner på udenlandske agenter

26. apr 2021, 05:36
Videregående uddannelsesinstitutioner brugte på tre år 23 millioner på at tiltrække udenlandske elever.

14 ud af 34 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner har mellem 2018 og 2020 brugt cirka 23 millioner kroner på agenter i 46 lande, der skulle finde internationale studerende, som skulle komme og studere i Danmark.

Det viser en undersøgelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skriver Berlingske.

- De millioner af kroner er jo penge, der kunne være brugt på uddannelse. Det havde jeg hellere set pengene blev brugt på. Derfor er vi nødt til at tale om, hvordan de indretter det her system, og hvad det er for nogle rammer, vi stiller op, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Ritzau.

Erhvervsakademiet Zealand brugte ifølge undersøgelsen mere end 2,9 millioner kroner på agenterne mellem 2018 og 2020.

Pengene til agenter er dog godt givet ud. Det mener ressourcedirektør ved Zealand Rasmus Aare Nielsen.

- Agenter screener den studerende. Det er med til at sikre, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer og midler til at studere i Danmark og er afklaret omkring, hvad det vil sige at læse i Danmark, siger han til Berlingske.

Ministeren siger derimod, at hun vil "have det stoppet", især taget i betragtning hvor meget SU'en til studerende fra EU- og EØS-lande forventes at stige i de næste par år.

Studerende fra EU- og EØS-lande kan få SU, når de studerer i Danmark, hvis de som vandrende arbejdstagere arbejder 10 til 12 timer om ugen ved siden af deres studie.

Ifølge en prognose fra ministeriet kan SU-udgifter til de vandrende arbejdstagere stige til 650 millioner kroner årligt i 2023. Den er lige nu cirka 528 millioner kroner om året.

Det beløb er for højt, og derfor venter der politiske drøftelser, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Vi har en politisk opgave forude, hvor vi skal nedbringe antallet af unge europæere, der kommer til Danmark og får en gratis uddannelse og SU oveni. Det har vi et forlig omkring. Der skal bedre balance i det system, fordi for få af dem bliver bagefter og arbejder, siger hun.

Om det skal ske ved at optage færre udenlandske studerende, forbyde agenterne eller se på de tilskud, som uddannelsesinstitutionerne får ved at have udenlandske studerende, skal der være "bred diskussion" om.

At uddannelsesinstitutioner betalte udenlandske agenter for at finde internationale studerende til danske uddannelser vakte også opsigt i 2018.

En række nepalesiske studerende var kommet til Danmark for at studere på handelsskolen Niels Brock, og senere læste de på Roskilde Universitet (RUC). Undervisere på RUC sagde, at de studerende kom med et utilstrækkeligt fagligt niveau.

Niels Brock havde betalt mellem 8700 og 22.000 danske kroner i kommission til udenlandske agenter, der havde fundet de udvekslingsstuderende.

/ritzau/