Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske piger går amok på skole: - En voldsom rus

13. feb, 15:46
To 15-årige piger var påvirket af stoffer eller alkohol, da de natten til torsdag gik amok på skole ved Silkeborg, lyder det fra politiet.

Natten til torsdag blev politiet kaldt ud til Virklund Skole lidt syd for Silkeborg.

LÆS OGSÅ: Groft hjemmerøveri: Mor og datter tæsket med hammer

To 15-årige pige, der bor på en institution i den østjyske by, havde forinden begået et indbrud på skolen ved at smadre flere ruder.

Ruderne var langt fra det eneste, som pigerne havde kastet deres vrede over.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Politiet forklarer til TV Midtvest, at pigerne befandt sig i en ”hærværksrus”, da de smadrede computere og fjernsyn, mens de de væltede rundt med inventar. De hældte cola på gulvet, mens sæbe eller noget lignende blev lagt ind i en mikroovn, der blev tændt.

Den ene pige reagerede så voldsomt, at politiet, der blev alarmeret klokken 02:39, måtte tage hende med på politistationen i Holstebro. Pigen har dermed tilbragt den resterende del af natten bag tremmer.

- Det er tankevækkende, at to piger kan reagere så voldsomt. Det er meget atypisk, og vi er slet ikke vant til en så voldsom adfærd, siger Lasse Ivanøe, der politikommissær hos lokalpolitiet i Silkeborg, til TV Midtvest.

Pigerne var påvirket af alkohol eller stoffer, lyder det fra politikommissæren til den regionale tv-kanal. De to 15-årige er nu sigtet for groft hærværk.