Danske ittabere er en uddøende race

19. apr 2012
80 procent af kommunikationen med det offentlig skal digitaliseres. 3F advarer: Der er behov for kattelemme til itsvage.

For fem år siden talte oddsene deres tydelige sprog:

I 2012 ville tre ud af fire danskerne ikke have de nødvendige it-kundskaber til at klare sig i samfundet.

Men hvis spillefugle dengang havde gamblet formuen på det udfald, havde de mistet rub og stub.

Det er nemlig ikke gået som galt, som Teknologisk Institut spåede i 2007. Faktisk tegner der sig i dag nærmest det modsatte billede.

De seneste tal viser, at op mod fire ud af fem danskerne bruger digitale løsninger som NemID og internetbank og tjekker deres årsopgørelse fra SKAT via nettet.

”Tallene viser, at en meget stor del af befolkningen er digital,” siger Michael Bach Petersen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.

3,6 millioner har oprettet NemId

Han baserer sig på såkaldte anvendelses-tal for vores brug af digitale selvbetjeningssystemer.

Kigger man nærmere på dem, kan man se, at 3,6 millioner danskere per 20. februar 2012 havde oprettet NemId.

At 3,1 millioner borgere tjekkede årsopgørelsen på Skats hjemmeside i løbet af den første måned, efter at Skat lagde den ud.

Derudover viser tal fra 2011, at 70 procent af befolkningen mellem 16 og 89 år anvendte internetbank.

Regering har lagt computer-planer

Det er godt nyt, at befolkningen er op på dupperne. For i 2015 skal 80 procent af al kommunikation mellem stat, kommune og borger skal være obligatorisk digital.

På torsdag skal de folkevalgte førstebehandle to lovforslag om digitalisering, og det er saftige sager.

Det handler eksempelvis om, at ansøgningen om plads i vuggestuen eller indskrivning i folkeskolen skal køre digitalt.

Det handler også om, at det offentlige mailer om din folkepension eller det fleksjob, som du lige har fået.

3F: Godt og skidt

Målsætningen ”kan være god nok”, siger uddannelseskonsulent Poul Christensen fra 3F. Han har dog visse betænkeligheder i forhold til udviklingen.   

”Ligeså vel som at nogen får glæde af det, så er der nogen, der kommer i klemme. Man skal være klar over, hvad man påfører borgerne,” siger Poul Christensen.

Han anslår, at 20-25 procent af 3F’s medlemmer ikke uden videre kunne begå sig med de internetfærdigheder, de har i dag.

På vegne af medlemmerne protesterer han mod, at 80 procent af kommunikationen skal være ”obligatorisk” digital:

”Ja, vi er meget åbne over for digitalisering og vil gerne presse vores medlemmer til at blive it-brugere. Der er bare nogen, for hvem det ikke er let. Dem synes jeg, at man ofrer, når man siger, at det skal være obligatorisk.”

Politikere klar med hjælp til it-ramte

Fra politisk side vurderes det, at befolkningen er it-parat i forhold til at indføre 80 obligatorisk digital kommunikation i 2015.

Politikerne har også lagt vægt på, at der er hjælp at hente for de borgere, der ikke er med på it-noderne.

”Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden vis har brug for støtte,” lyder det eksempelvis i et af de lovforslag, som politikerne behandler på torsdag.

Kattelemme, tak

Det bliver kommunerne, der skal hjælpe de borgere, der ikke kan bruge mus og computer til at kommunikere digitalt med det offentlige.

Hvordan denne hjælp helt præcis strikkes sammen, bliver afgørende for succesen, mener Poul Christensen.

”Der vil være en restgruppe, som godt nok får et besværligt liv, hvis man ikke sørger for, at der er nogle kattelemme, når vi kommer til 2015,” siger han.

Professor: Ikke entydigt at det giver kvaler

Professor Ellen Tove Christiansen fra Aalborg Universitet ser ikke grund til at betvivle tallene fra digitaliseringsstyrelsen.

Hun er skeptisk over for, hvorvidt antallet af personer, der har aktiveret NemId kan anvendes som et udtryk for, og det samme antal personer også er i stand til at benytte NemId aktivt.

Alligevel mener hun ikke, at man konkludere, at en digitalisering vil skabe et væsentligt større besvær for den gruppe af borgere, der ikke er særligt godt til at kommunikere digitalt.

”Det er ikke entydigt. Det, som mange givetvis vil gøre, er, at de vil kontakte familiemedlemmer, gå på biblioteket eller på anden måde bruge deres netværk til at og få løst deres problem,” siger Ellen Tove Christiansen.