Det er stadig mødrene, som tager langt størstedelen af orloven, når forældrepar får børn. Arkivfoto. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Danske fædre tager fortsat kun en brøkdel af orloven med deres børn

27. apr 2020, 21:12
Det er stadig mødrene, som tager langt størstedelen af orloven, når par får børn. Eksperter forventer, at udviklingen fortsætter »ufatteligt langsomt«, hvis ikke politikerne tager affære.

Både eksperter, politikere, arbejdsgivere og fagbevægelse har i kor efterlyst, at danske fædre tager længere orlov med deres børn. Mange års debat til trods er der stadig ikke sket den store udvikling på området. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge dem holder kvinder i gennemsnit 273,9 dages orlov i barnets første leveår, mens mænd blot tager 31,9 dage med den lille ny.
Opgørelsen er den første samlede opdatering af orlovstallene siden 2015 og viser, at der frem til 2018 er sket en lille stigning i fædrenes orlovsdage. I gennemsnit tog fædre i 2018 2,6 dages orlov mere i barnets første år, end de gjorde i 2015.

- Det er jo positivt, at der er sket en stigning, men det er ikke nogen revolution. Og det er stadigvæk meget skævt fordelt, siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Nina Smith, som i lyset af de seneste årtiers udvikling forventer, at »det her vil flytte sig ufatteligt langsomt«.

Uden øremærket orlov til mænd vil det formentlig ændre sig i snegletempo, lyder hendes vurdering:

- Jeg tror sagtens, at det kan tage 100 år, før orloven bliver jævnt fordelt, hvis det skal foregå, helt uden at man giver mændene noget af tiden forlods.

Den store forskel er problematisk på flere måder, forklarer Steen Baagøe-Nielsen, lektor og forsker i maskulinitet og familieliv ved Roskilde Universitet.

- Tryghed og tilknytning mellem forælder og barn bliver grundlagt meget tidligt, og hvis fædrene ikke er til stede, så får man ikke opbygget den tryghed og heller ikke den vigtige tiltro til, at de faktisk er lige så kompetente til at tage sig af barnet som mødrene, siger han og kalder det derfor »ærgerligt og problematisk« både for børnene, fædrene og hensynet til mere ligestilling mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked.