20141128-155134-L-1920x1238we
Hver tredje dansker i den arbejdsdygtige alder kender en, der har været på dagpenge på grund af corona. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hver tredje kender en corona-arbejdsløs: Men dagpengesystemet er på 'katastrofekurs'

18. nov 2020, 18:01
Udhulingen af dagpengene slår revner i sikkerhedsnettet og truer samfundskontrakten. Derfor skal blødningen stoppes i de nuværende finanslovsforhandlinger, lyder det fra Danske A-kassers nye formand Eva Obdrup. Regeringen er afvisende.

Hver tredje dansker kender en arbejdsløs, der har gået på dagpenge som følge af coronaens økonomiske knytnæve.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyseinstituttet Danmark har foretaget for 3F. 

Arbejdsløshed er blevet et samfundsproblem, men udhulingen af dagpengene har nået et smertegrænse, der truer hele dagpengesystemet, mener Danske A-Kasser.

- Dagpengene har mistet værdi, fordi dækningen er blevet forringet år for år. A-kassemedlemmerne bliver udfordrede, for de skal have pengene til at række, når de bliver hjemsendt eller fyret. Der er ikke den samme tryghed mere, som der var engang, siger Eva Obdrup, formand for sammenslutningen Danske A-kasser og forretningsfører i 3FA. 

Over 300.000 har tegnet private forsikringer

Derfor kræver Danske A-kasser, at politikerne i forbindelse med de nuværende finanslovsforhandlinger finder penge til et øjeblikkeligt stop for den mindreregulering, der i mange år gradvist har sænket dækningsgraden af dagpengene. 

Mindrereguleringen betyder, at dagpengesatsen hvert år stiger mindre end den generelle lønudvikling. Dagpengene bliver derfor mindre og mindre værd i forhold til en gennemsnitsløn. 

Ifølge Fagbladet 3F har det indtil videre barberet 4.000 kroner af udbetalingen i løbet af de sidste 25 år. Dagpengesatsen, som i dag er på ca. 19.000 kroner, ville ligge på 23.000 kroner, hvis dagpengene var steget i takt med lønnen. 

LÆS OGSÅ: Dagpengedækning skaber frygt: Rekordmange forsikrer sig mod ledighed

Udhulingen har sat dagpengesystemet på kurs mod katastrofe, mener Eva Obdrup. A-kassernes formand fremhæver, hvordan antallet af lønmodtagere, der vælger at tegne en privat lønforsikring udenom på et årti er mangedoblet til over 300.000, som A4 Arbejdsliv kunne fortælle i juni.

- Jeg synes, det bør være et signal til politikerne om, at der er noget galt. Det er bestemt ikke et sundhedstegn, når flere hundredtusinder tegner en forsikring uden om dagpengesystemet, fordi de ellers ikke kan få deres hverdag til at hænge sammen, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed, siger hun.

Sikkerhedsnet krakelerer

Analyse Danmarks undersøgelse, som baserer sig på svar 1031 danskere i den arbejdsdygtige alder, peger på, at coronaarbejdsløsheden har sat sig spor både i skurvognen og på direktionsgangen.

Det er både rig og fattig, der møder coronakrisens jobløse.

Flest kender coronaledige i Nordjylland og Hovedstaden

41 pct. af de ufaglærte arbejdere kender en coronaledig, mens tallet er 32 pct. for faglærte arbejdere. Berøringen er lavest for personer udenfor erherv, eksempelvis efterlønnere og førtidspensionister med 22 pct.

Til gengæld er det med 55 pct. over halvdelen af funktionærer i lederstillinger, der kender en coronaarbejdsløs.

Kigger man på indkomstniveau, er det en tredjedel eller lidt mere, der svarer 'ja' i alle kategorier, bortset fra dem, der tjener mere end 850.000 kroner om året. Her er det kun 29 procent.

Andelen er størst i regionerne Hovedstaden og Nordjylland med hhv. 38 og 37 pct.. og lavest i Region Syddanmark med 29 pct.

Gennemsnittet for hele undersøgelsen er 34 pct.

Indtil nu har det politiske system dog mest været fokuseret på at hjælpe virksomhederne, mener Eva Obdrup. Selvom hun roser tiltag som kompensationsordninger og arbejdsfordeling, bemærker hun, at sikkerhedsnettet slår revner midt i en krisetid:

- Årsagen til, at politikerne ikke har skullet bekymre sig synderligt meget om at finde penge til dem, der mistede deres arbejde, er jo, at vi har et kollektivt dagpengesystem, der samler dem op, siger Eva Obdrup og fortsætter:

- Når det system begynder at krakelere over tid med faldende kompensationsgrad og medlemsflugt til private ordninger, så er det et tegn på, at der er noget i samfundskontrakten, der ikke fungerer.

Eva Obdrup, du nævner, at vi står midt i en global sundhedskrise med en hårdt medtaget økonomi og høj arbejdsløshed. Hvorfor er det så lige nu, vi skal bruge penge på at hæve dagpengesatsen?

- Det skal vi, fordi de ledige står i en meget vanskelig situation. Der er blevet færre job at finde, men folk har jo stadig behov for at betale huslejen og have råd til mælk og rugbrød. Man skal kunne føle sig tryg, selvom man bliver ramt af arbejdsløshed. Det er ikke på grund af coronakrisen, at udhulingen af dagpengene er blevet et problem. Men problemet er kun blevet mere aktuelt, siger hun.

Vi har hørt denne kritik af mindrereguleringen nærmest lige siden, den blev indført. Hvad er der anderledes nu?

- Det er rigtigt, at det har vi sagt gennem nogle år. Men den nedadgående rutchebanetur fortsætter jo. Man må bare sige, at nu har vi nået et smertegrænse for udhulingen. Det skal stoppe nu.

Hvis nu regeringen afviser at hæve dagpengene som en del af finansloven og jeg ringer til dig om præcis et år, står vi så også ved et kritisk punkt, hvor udhulingen må og skal stoppe nu?

- Det kritiske punkt er der jo allerede. Og jeg vil sige, at hvis det ikke lykkedes ved denne finanslov, så vil vi fortsat gøre opmærksom på, at man som politiker bliver nødt til at tage vare på dagpengesystemet. Hvis ikke politikerne finder pengene nu, så er det bare et endnu større problem i 2021, siger Eva Obdrup.

DF og Enhedslisten kræver stop - regering afviser

Flere partier på Christiansborg har i flere år ville af med de planlagte dagpengeforringelser. Senest har Dansk Folkeparti meldt sig på det hold.

Dansk Folkeparti får dog nok ikke fast siddeplads ved bordet, hvor der forhandles finanslov. Det gør Enhedslisten til gengæld. De går til forhandlingerne med afskaffelsen af mindreguleringen som et krav.

LÆS OGSÅ: EL og DF i sjældent parløb: Stop forringelse af dagpengene

Også SF har været kritiske overfor mindrereguleringen i årevis.

Regeringen kalder selv udhulingen af dagpengene for et problem, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved flere lejligheder har sagt, han vil bekæmpe.

A4 Arbejdsliv har forsøgt at få en kommentar fra Peter Hummelgaard. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at ministeren for nuværende ikke kommenterer forhandlinger i Finansministeriet.

Tidligere har meldingen dog været, at det ikke er en topprioritet at fjerne mindrereguleringen i denne regeringsperiode. Ifølge partiets finansordfører bliver det heller ikke på finansloven for 2021, at regeringen vil bruge penge på dagpengesatsen.

- Vores største og vigtigste opgave er at nedbringe den arbejdsløshed, som corona desværre har efterladt Danmark med, siger Christian Rabjerg til Altinget: Arbejdsmarked.

Eva Obdrup, er det ikke fornuftigt, når regeringen hellere vil bruge penge på at få folk i arbejde frem for at hæve dagpengene?

- Der har været rigtig mange gode takter fra regeringen, eksempelvis at gøre det muligt at tage opkvalificering allerede fra første ledighedsdag og belønne ledige for at gå fra ufaglært til faglært. Så heldigvis går vi allerede den vej. Men det ændrer ikke ved, at dagpengedækningen har været faldende over de sidste 15-20 år. Det ene udelukker ikke det andet. Folk skal stadig kunne betale deres husleje.