Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser vil have Peter Hummelgaard (S) til at stoppe udhulingen af dagpengene. Foto: Søren Bidstrup / Bax Lindhardt / SP / Ritzau Scanpix

Direktør: Det bliver mindre og mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse

8. dec 2019
Danske A-kasser opfordrer regeringen til at stoppe udhulingen af dagpengene. I den borgerlige tænketank CEPOS glæder man sig derimod over, at den årlige reduktion i dagpengene, som statsminister Mette Frederiksen var med til at vedtage som beskæftigelsesminister, har båret frugt. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er der ikke politisk opbakning til at stoppe udhulingen.

Som tiden går frem mod 2023, vil dagpengene gradvist blive mindre værd. Det skyldes, at SRSF-regeringen i 2012 vedtog en skattereform, som indebærer, at dagpengesatsen ikke stiger i takt med den almindelige lønudvikling.

I direktørstolen hos Danske A-kasser sidder Verner Sand Kirk, som sender en skarp opfordring til regeringen om at stoppe udhulingen af dagpengene. 

- Problemet er, at dækningsgraden, når man bliver arbejdsløs, bliver mindre og mindre. Derfor bliver det også mindre og mindre attraktivt at være medlem af en arbejdsløshedsforsikring. Det bliver også hårdere og hårdere for lønmodtagerne, når de mister deres arbejde, fordi de får et relativt mindre beløb udbetalt i dagpenge, siger Verner Sand Kirk.

Han forklarer, at dagpengene i 2020 kun vil stige med 1,15 procent, selvom den almindelige lønudvikling har været på 2,2 procent. Det betyder, at værdien af dagpengene i det kommende år forringes med 1,05 procent.

Dagpengesystemets eksistens truet

Det lyder måske ikke af meget, men i kroner og øre svarer det til, at den årlige ydelse bliver reduceret med 2.377 kr. Til gengæld kompenserer staten med 687 kr. i obligatorisk pensionsindbetaling til hele Danmarks fælles pensionskasse, ATP.

Dertil kommer, at de beskæftigede i modsætning til dagpengemodtagere både får gavn af det forøgede jobfradrag og beskæftigelsesfradrag, som vil stige i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Blødningen er standset: Langt færre mister ret til dagpenge

Verner Sand Kirk advarer om, at udhulingen af dagpengeydelsen efterhånden er blevet en trussel mod selve dagpengesystemets eksistensgrundlag. 

- Der er noget grundlæggende galt med den måde, man fra politisk hold opfatter dagpengesystemet. Man opfatter det som en pølse, man bare kan skære af. Det gik fint med en skive, så derfor tager vi en mere og bliver ved, siger han. 

CEPOS roser Mette Frederiksen

Vicedirektør og cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen er dog langt fra enig i den udlægning. Han roser derimod statsminister Mette Frederiksen (S), fordi hun som beskæftigelsesminister i SRSF-regeringen var med til at reducere den årlige regulering af dagpengene med fem procent frem mod 2023. 

Hvis a-kasserne havde tilbudt nogle anderledes produkter, som også højtlønnede og beskæftigede med lav risiko for fyring kunne tilkøbe, så var man måske ikke havnet i den her situation.
Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom, CEPOS

- Vi er i den heldige situation i dag, at hvis man er utilfreds med den dækning, der er ved det nuværende dagpengesystem, så kan man købe forskellige private lønforsikringer som supplement hos Topdanmark, Ase og andre steder, siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:

- Egentlig synes jeg, at det, som Mette Frederiksen og Thorning-regeringen gjorde, var rigtig godt. Og vi ser ikke en tendens til, at folk flygter ud af dagpengesystemet.

A-kasser langer ud efter nye lønforsikringer

De seneste tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at 339.000 danskere i 2018 havde tegnet en privat lønforsikring. Det er en stigning på knap 60.000 personer sammenlignet med året før.

En stor del af de private lønforsikringer kræver medlemskab af en a-kasse. For nylig lancerede Ase imidlertid en forsikring, der retter sig mod beskæftigede med lav ledighed og ikke indeholder krav om, at man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse.

Set fra Verner Sand Kirks perspektiv er den nye type af lønforsikringer endnu et skud mod den solidariske dagpengedækning, fordi de er drevet af markedsøkonomiske hensyn.     

- I den nye model, som Ase har lanceret, laver de det, som på engelsk kaldes 'cherry picking'. De prøver at finde dem, som næsten aldrig er ledige, for at få prisen ned på dem. Derfor går de kun efter nogle bestemte faggrupper, siger direktøren og tilføjer:

- De går ind og skummer fløden for at tage de beskæftigede, som har den mindste ledighedsrisiko.

Kun godt med konkurrence

Set fra CEPOS perspektiv er det sundt med privat konkurrence til det etablerede dagpengesystem. Derfor ser Mads Lundby Hansen den nye type af lønforsikringer som en løsning på et problem, der handler om, at en del lønmodtagere ikke er tilfredse med kompensationsgraden i dagpengesystemet.    

- Når borgerne vil have noget andet og mere end det, som det offentligt subsidierede system leverer, så går man selv ud og køber det, uden at man beder om, at skatteyderne skal medfinansiere det, siger han og tilføjer:  

- Hvis a-kasserne havde tilbudt nogle anderledes produkter, som også højtlønnede og beskæftigede med lav risiko for fyring kunne tilkøbe, så var man måske ikke havnet i den her situation.

LÆS OGSÅ: Private lønforsikringer giver arbejdsgiverne hovedpine

Ifølge Mads Lundby Hansen vil det uundgåeligt gå ud over det etablerede system, når nye private aktører gør deres entre på markedet. Derfor vil han ikke slå alarm over udviklingen.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Men ifølge Danske A-kasser betyder de nye modeller, at der opstår et A- og B-hold på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagere med ustabile ansættelser og korte opsigelsesvarsler har trukket nitten. Ifølge Verner Sand Kirk kan det få store konsekvenser for det almindelige dagpengesystem, hvis de mest attraktive kunder i butikken vælger private løsninger.

- Det bliver dyrere for dem, som er tilbage. Det bliver dyrere at drive en a-kasse, når dem, der ikke er ledige så tit, betaler mindre. Så skal man opkræve noget mere hos andre, siger Verner Sand Kirk.

Han forklarer samtidig, at det også kan blive dyrt for statskassen, fordi den går glip af statskontingentet på 4.000 kr. per medlem, som flytter over i de nye private modeller.

Men det ben, der ikke er savet noget af, er fleksibiliteten. Altså den store fordel, som arbejdsgiverne har af et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre.
Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

Den vurdering deler Mads Lundby Hansen ikke. Han henviser til, at gevinsten ved at tage et ufaglært job i forhold til dagpenge ifølge tænketanken ligger et sted mellem 300 kr. og 600 kr. om måneden. I hans optik udviste SRSF-regeringen i 2012 derfor 'rettidig omhu' ved at mindreregulere dagpengenes værdi.

Alle taber på nær arbejdsgiverne

Men Verner Sand Kirk mener derimod, at fortællingen om, at det skal kunne betale sig at arbejde, fra politisk hold er blevet brugt som alibi for at udhule dagpengenes værdi.

Og ifølge Danske A-kasser kan det få alvorlige konsekvenser for stabiliteten i den trebenede danske flexicurity-model, som bygger på fleksibilitet, et finmasket socialt sikkerhedsnet og en aktiv beskæftigelsesindsats. 

- Man er ved at save to ben over på den trebenede danske model. Det ene er, at sikkerheden er blevet ringere. Det andet ben, som man også er ved at skære i, er aktiveringsindsatsen. I dag er det sådan, at selv når man korrigerer for, at ledigheden er faldet, så er aktiveringsomfanget faldet med to tredjedele, siger han og fortsætter:

- Men det ben, der ikke er savet noget af, er fleksibiliteten. Altså den store fordel, som arbejdsgiverne har af et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre, når efterspørgslen efter virksomhedernes produkter ændrer sig.

LÆS OGSÅ: Stor gruppe ansatte afskåret fra populær lønforsikring: DF åbner for højere dagpengesats

Danske A-kasser opfordrer derfor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og resten af regeringen til at få sat en stopper for udhulingen af dagpengene. Verner Sand Kirk henviser til, at regeringen ved flere lejligheder har udtrykt bekymring for, at nye grønne afgifter vil ramme borgere på offentlige ydelser hårdere end andre grupper.

Derfor ser han det som en oplagt mulighed for regeringen for at slå to fluer med samme smæk.    

- Hvis Peter Hummelgaard mangler penge, så kunne han jo bruge provenuet fra de grønne afgifter til at stoppe udhulingen af dagpengene og andre offentlige ydelser. Så er man sikker på, at dem, som har allermindst, får en slags kompensation, siger Verner Sand Kirk. 

Ingen opbakning til at fjerne udhuling

I et skriftligt svar til A4 Arbejdsliv slår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fast, at det er regeringens klare ambition at styrke dagpengesystemet. Og han er glad for, at regeringen med den nye finanslovsaftale netop er lykkedes med at fjerne det opholdskrav, som den tidligere borgerlige regering fik indført.

- Opholdskravet får medlemmer til at melde sig ud af a-kasserne, og det underminerer vores dagpengesystem. Vores dagpengesystem er en central hjørnesten i vores flexicurity-system, og derfor skal vi værne om det, skriver ministeren og tilføjer:

- Jeg er selvfølgelig også optaget af kompensationsgraden i dagpengesystemet. Regeringen anerkender altså udfordringen, men det er svært at finde opbakning og finansiering til at fjerne mindrereguleringen af dagpengene lige nu, skriver Hummelgaard.

På spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er enig i, at en ophævelse af mindrereguleringen af dagpengene kan afbøde negative sociale effekter ved nye grønne afgifter og klimaafgifter, svarer Peter Hummelgaard. 

- Jeg tænker ikke, at de to ting skal kobles. Negative sociale effekter ved nye grønne afgifter og klimaafgifter rammer jo bredere end dagpengemodtagerne. Det rammer bredt personer på offentlige ydelser, men også andre personer som eksempelvis studerende og lavtlønnede. 

 

   

 

    

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her