Henning Jensen har haft en lang karriere som topskuespiller i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dansk stjerneskuespiller: - Det er slut

13. maj 2020, 21:08
Efter 50 år på de skrå brædder lakker 77-årige Henning Jensens karriere mod enden.

I år er det 50 år siden, at den folkekære skuespiller Henning Jensen for første gang optrådte på en scene. Men i alder af 77 år erkender han, at hans karriere efterhånden er et afsluttet kapitel, skriver bt.dk

LÆS OGSÅ: Medie - Huawei forsøgte at påvirke statsminister

- Det er slut. Jeg kommer aldrig til at stå på scenen igen, siger han til bt.dk.

I årene fra 2004 til 2018 slog han blandt andet sine folder på de skrå brædder på Det Kongelige Teater, hvor han optrådte i flere omgange.

- I de år spillede jeg nogle af de største og mest betydningsfulde roller på teatret i hele min karriere. Og det siger jo noget om, at man sagtens kan passe sit job, selv om man er medicineret, siger Henning Jensen med henvisning til, at han led af en depression midt i tredserne. 

I en alder af 75 år tog skuespilleren i 2018 sin endelige afsked med branchen. 

LÆS OGSÅ: Folkekær TV2-vært i kiks på live-tv