- Pludselig stoppede mit liv på et sekund. Eller sådan føltes det, for da lægen kom ind til stuegang og sørgede for, at jeg diskret blev kørt på enestue før hun kunne tale med mig. Sådan beskriver Anne Sofie Espersen, dagen hvor hun fik diagnosen sklerose. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Dansk stjerne alvorligt syg: "Jeg er dybt berørt"

15. dec 2019
Skuespillerinden Anne Sofie Espersen fik efter en periode med følelsesforstyrrelser diagnosen Multipel Sclerose. Nu takker hun for den støtte, som hun har fået, siden hun stod frem med sygdommen.

Det tog en del betænkningstid, inden skuespiller Anne Sofie Espersen afslørede, at hun er kronisk syg.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller alvorligt syg: Uvisheden er det værste

- Efter at jeg i mere end et halvt år har gået med dette og kun delt det med min familie og nærmeste venner, vælger jeg nu at tage en dyb indånding, stille mig frem og fortælle min historie. Jeg har Sclerose. Som i Multipel Sclerose, skrev hun i sidste uge på sin blog.

Anne Sofie Espersen forklarede i indlægget, at hun fik diagnosen efter en periode med voldsomme følelsesforstyrrelser:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Jeg sad med en kalender, der var fuldstændig tilplastret, havde netop afsluttet et længere engagement på et teater og var allerede i gang med mit næste job. 

Anne Sophie Espersen, der er søster til den tidligere minister Lene Espersen, har brugt den seneste tid på at bearbejde nyheden om den alvorlige sygdom med familie og venner.

Nu takker hun for alle de positive henvendelser, som hun har fået for at stå frem med sygdommen.

- Det er simpelthen så overvældende at modtage jeres hilsener her på bloggen. Jeg er dybt berørt over den kærlighed og fællesskabsfølelse, som vores lille 'klub' rummer', skriver hun i det nye indlæg.

Hun fortsætte med at takke for de positive tilbagemeldinger:

-Som ny med diagnosen er det mere, end jeg kunne drømme om at blive mødt af SÅ mange deltagende, søde og opmuntrende stemmer. Og så er jeg faktisk ret imponeret over al den viden, I ligger inde med. Fedt, at vi kan dele, skriver Anne Sophie Espersen.

Du kan læse hele indlægget her.