Martin Thorborg skal giftes. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dansk rigmand skal giftes

26. dec 2019
Martin Thorborg har friet til kæresten Janni Buch.

Den kendte danske iværksætter Martin Thorborg skal giftes. Det afslører han selv på flere sociale medier.

Her skriver han til et billede af ham og kæresten Janni Buch: "Jeg friede til denne smukke pige og hun sagde ja."

Ifølge B.T. har Martin Thorborg dannet par med Janni Buch, der er lillesøster til iværksætterkollegaen Jesper Buch, siden 2017.

Martin Thorborg var midt i 1990'erne med til at starte firmaet Jubii, der siden blev solgt for et trecifret millionbeløb. Siden har den 49-årige forretningsmand stiftet flere andre virksomheder. Han har to børn fra et tidligere forhold.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her