Niels Aage Kjær er ikke glad for, hvordan Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen har håndteret genåbningen af Danmark. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk rigmand om genåbning: 'Amatøragtig'

28. maj, 20:05
En af Danmarks 100 rigeste mænd er ikke imponeret over regeringens håndtering af coronaepidemien.

Niels Aage Kjær, der ejer industrigiganten AVK, er langt fra begejstret for regeringens håndtering af genåbningen af Danmark efter coronakrisen. Det skriver Finans.

Han henviser til, at regeringen er meget 'uøvet' og kalder hele processen for 'amatøragtig'.

LÆS OGSÅ: Jobcenter-tolke fik ingen løn: Nu tager fagforening drastisk skridt

Da statsminster Mette Frederiksen (S) tonede frem på fjernsynsskærmene den 6. april og fortalte om den første fase af genåbningen, var Niels Aage Kjær ikke imponeret.

- Jeg kiggede med i 20 minutter for at konstatere, at det handlede om nogle pædagoger, der nu skulle vaske børnenes legetøj og hænderne to gange. Det er groft sagt ikke i orden overfor dem, der skal tjene pengene til samfundet – nemlig erhvervslivet, siger den 75-årige erhvervsmand, der er en af landets 100 rigeste, til Finans.

AVK startede for 50 år siden som et lille smedeværksted med tre ansatte i østjyske Galten, men opererer i dag i mange forskellige lande og har omkring 4.500 ansatte.