På VW's fabrik i Zwickau, Tyskland skal der fremover kun produceres elbiler. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dette droppes af ansatte og chefer: 'Katastrofe'

20. jul, 06:00
To tredjedele af danske industrivirksomheder arbejder ikke målrettet med efter- og videreuddannelse, lyder det fra Dansk Metals tillidsrepræsentanter. Fagforeningen har selv et ansvar for den dårlige statistik, anerkender cheføkonom Thomas Søby.

Automatisering, der erstatter folk med robotter. Den grønne omstilling. Coronakrisens økonomiske chokbølge.

Det danske arbejdsmarked står overfor store bevægelser i disse år.

I løbet af det sidste halve år har opkvalificering været en vigtig prioritet for fagbevægelse, arbejdsgivere og Folketingets partier. Det handler om at sikre, at folk ikke strander som langtidsarbejdsløse, hvis deres job forsvinder permanent, lyder det fra både folkevalgte og tillidsvalgte.

LÆS OGSÅ: Håndværkere melder sig ofte syge: 'Vi kigger med stor alvor mod regeringen'

Men det halter med efter- og videreuddannelse i industrien, viser en ny undersøgelse fra Dansk Metal.

Kun 38 pct. af tillidsrepræsentanterne svarer, at deres virksomhed arbejder målrettet på at øge medarbejdernes kompentecer. 

Sagt på en anden måde: Uddannelse af medarbejderne nedprioriteres i knap to tredjedele af de danske industrivirksomheder.

Virksomhederne tænker kortsigtet efter finanskrisen

I Dansk Metal ser cheføkonom Thomas Søby undersøgelsens resultater med bekymring.

- Det nærmer sig en katastrofe. Der er ingen tvivl om, at med ny teknologi og den udvikling vi i øvrigt ser på arbejdsmarkedet, så er efter- og videreuddannelse fuldstændig fundamental vigtig, hvis folk skal kunne blive ved med at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Thomas Søby.

Mads Peter Klindt fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet er også ærgerlig over, at tallet er så højt. Men ikke overrasket.

- Specielt siden årene efter finanskrisen har vi set, at virksomhederne tænker mere kortsigtet. Den langsigtede uddannelsesplanlægning er gledet i baggrunden. Det skyldes selvfølgelig, at mange virksomheder måtte slå bak og afskedige folk i kølvandet på finanskrisen. Den kortsigtede tankegang møder vi igen og igen, når vi er ude i marken og lave forskningsmæssige feltstudier i virksomhederne, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Tyske el-biler kan koste danske job

Der er flere gode årsager til at begynde at tænke langsigtet.

En af dem er coronakrisen, der har sat dansk eksport flere år tilbage. Selvom det særligt er de ufaglærte, der har mistet deres arbejde som følge af sundhedskrisen, har pandemien også resulteret i fyresedler til mange medlemmer af Dansk Metal.

Fagforeningen fik dobbelt så mange ledige fra januar til maj i år, skriver Metal Supply.

- Vi er også blevet ramt. Der er sandt, at de ufaglærte og 3F’erne bliver ramt hårdest, men vi har også en markant stigning i vores arbejdsløshed, og der er ingen tvivl om, at vi også har et markant behov for efter- og videreuddannelse, siger cheføkonom Thomas Søby.

Vi kommer til at se nogle mennesker, der laver én ting i dag, som der ikke er voldsomt meget brug for i morgen
Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal

Også i den nærmeste fremtid vil de store strukturelle skift som automatisering og planerne om at gøre den den europæiske sværindustri mere klimavenlig kunne aflæses på den beskæftigelsesmæssige seismograf.

Måske endda før end vi tror. For eksempel har Volkswagens fabrik i Zwickau, der er kendt for at producere den populære Golf, netop fremstillet den sidste bil, der kører på fossil brændsel. Efter 116 år med benzin og diesel, skal fabrikken fremover kun lave el-biler.

Den udvikling kommer til at have betydning for den danske metalarbejder, forklarer Thomas Søby.

LÆS OGSÅ: Ufaglærte hårdt ramt af krisen: 'Unik mulighed for kompetenceløft'

- Vi leverer jo en del ting fra Danmark til den tyske bilindustri. Det er klart, at en elbil har en fuldstændig anden fremstillingsmåde end en diesel- eller benzinbil – der er for eksempel færre komponenter. Når man kigger på den tyske bilindustri, vil beskæftigelsen dernede formentlig falde markant. Man kan godt have den frygt, at det kunne få en afsmittende effekt oppe i vores egne industrivirksomheder, siger Dansk Metals cheføkonom og fortsætter:

- Vi kommer til at se nogle mennesker, der laver én ting i dag, som der ikke er voldsomt meget brug for i morgen. Det betyder helt konkret, at de skal lave noget andet. Det er ikke sikkert hvad – man kunne godt forestille sig noget med grøn teknologi – men det er helt sikkert, at det vil kræve noget andet uddannelse.

Stillestående virksomheder dør

Thomas Søby, der sidder jo nok nogle arbejdsgivere og medgiver, at der vil ske nogle omvæltninger og bevægelser på vores arbejdsmarked, men efter-videreuddannelse er dyrt, og man skal hive folk ud af produktionen – hvorfor er det arbejdsgiverne, der skal bære omkostningen?

- Jeg siger heller ikke, at det kun skal være arbejdsgiveren, der skal betale – det er jo ikke nødvendigvis en gratis omgang for lønmodtagerne at gå på efter- og videreuddannelse heller. Men virksomheder, der står stille, har en tendens til at dø. Den medarbejderstab, en virksomhedsejer får ud af at betale for opkvalificering, vil i højere grad være med til at sikre virksomhedens vækst og fremtidige levedygtighed. Alle vinder på det her, siger Thomas Søby.

Også Mads Peter Klindt fra Aalborg Universitet mener, at virksomhederne har noget at vinde på at satse hårdere på opkvalificering.

Nogle steder har der været et stærkt arbejderkollektiv, hvor der blandt de ansatte har været idé om, at det med at forfølge en drøm om at blive opkvalificeret, var at træde uden for fællesskabet
Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Han anerkender, at det på den korte bane kan være vanskeligt at få kabalen til at gå op, når man skal tage folk ud af produktionen for at sende dem på kursus, men påpeger, at der findes en række ordninger - eksempelvis jobrotation - man kan benytte sig af. Og det kan altså give en direkte bundlinjegevist for virksomheden, mener arbejdsmarkedsforskeren.

- Når medarbejdernes kompetencer bliver styrket, opnår virksomheden en større grad af fleksibilitet, og det er alt andet lige en fordel, uanset hvilke udfordringer, virksomheden står over for. Det giver virksomhederne nogle flere strenge at spille på, siger Mads Peter Klindt og tilføjer:

- Nogle gange sker det også, at medarbejderne simpelthen bliver mere motiverede af at få et kompetenceløft. Du kan faktisk lave kompetenceløft, som egentlig ikke har nogen relation til det, virksomheden laver, men alene det, at medarbejderen får et afbræk i hverdagen og kommer gladere tilbage, kan øge produktiviteten og bidrage til, at flere kortuddannede udvikler en stærkere læringsidentitet, siger han.

Medarbejderne mangler interesse og vilje

Når man hører argumenterne for efter-videreuddannelse kan det undre, at kun et mindretal af virksomhederne tager det seriøst. Andelen af virksomheder, der har målrettede planer for opkvalifcering, er endda - trods en lille stigning i år - faldet siden 2015, hvor den ifølge Dansk Metals tillidsrepræsentanter lå på 50 pct.

I den nye undersøgelse har man også spurgt tillidsrepræsentanterne, hvad der skal til, før virksomheden begynder at øge de ansattes kompetenceniveau. 

Her svarer 70 pct., at der mangler større vilje og interesse fra ledelsen. Dernæst er det støre vilje og interesse fra kollegerne, som 60 pct. af tillidsfolkene efterspørger. 

- 70 procent jo et ganske voldsomt tal. Jeg synes, virksomhederne hænger i bremsen. Men vi vil ikke ud i kun at pege fingre ad arbejdsgiverne, for vi har også problemer med egen medlemsskare, når det kommer til villigheden til efteruddannelse. Det her er et fælles ansvar mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, siger Thomas Søby. 

Artiklen fortsætter under grafen...

Arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fortæller, at mange ufaglærte og faglærte faktisk slet ikke har lyst til at efter- og videreuddanne sig. Men her spiller cheflaget en vigtigt rolle.

Mange lønmodtagere har nemlig en stærk loyalitet, hvor medarbejderne er pligtskyldige og gerne vil leve op til de krav og normer, der er på arbejdspladsen:

- Noget af det første, faglærte og ufaglærte tager bestik af, er ’hvad synes ledelsen’? Hvis ledelsen signalerer, at de synes efter-videreuddannelse er en god idé, eller gør noget, der peger i den retning, som en screening for ordblindhed, så er der flere medarbejdere, der automatisk bliver motiveret til det, siger han.

På nogle arbejdspladser kan der dog opstå en decideret kultur, der modarbejder lysten til efter- og videreuddannelse.

- Nogle steder har der været et stærkt arbejderkollektiv og et arbejdspladsfællesskab, hvor der blandt de ansatte har været idé om, at det med at tage på kursus og eksempelvis forfølge en drøm om at blive opkvalificeret, var at træde uden for fællesskabet: 'Du skal ikke tro, du er noget. Du skal ikke tro, du er bedre end os', siger Mads Peter Klindt. 

Dansk Metal: Dårlig statistik er også vores skyld

Thomas Søby, 60 pct. af jeres tillidsfolk beretter om manglende interesse og vilje fra deres kolleger. Burde I ikke starte med jer selv?

- Jo. Det er en fuldstændig relevant finger i øjet, vi får der. Det er det, jeg mener med, at det her er ikke et blame-game, hvor vi bare skal pege på arbejdsgiverne og sige, at det er deres skyld. Der burde være bedre samtaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på den enkelte arbejdsplads, så folk kan finde ud af, hvordan man får sat det her i system, svarer Dansk Metals cheføkonom.

Men det er vel netop jeres rolle som fagforening at gå ind og overbevise jeres medlemmer om, at efter-videreuddannelse er en god idé?

- Jo, det er det. Og det arbejder vi også på, både direkte ude i afdelingerne, men også gennem trepartsaftaler og politiske aftaler i øvrigt. Men det er klart, at man kan trække hesten til truget, men det er svært at tvinge den til at drikke. Der er noget, der tyder på, at der nok er nogle udfordringer der, som vi ikke har fået løst 100 pct. endnu, siger Tomas Søby.

Lufthavnsansatte kan dele skæbne med værftsarbejdere og tekstilarbejdere

På Aalborg Universitet mener Mads Peter Klindt, at det ikke kun er et spørgsmål om, hvad der kan betale sig for virksomhederne. Virksomhederne har også et principielt samfundsansvar for ikke kun at benytte arbejdskraften, men også at opkvalificere den.

Det er nemlig ikke kun corona, robotter og grøn omstilling, der skaber en særlig situation, hvor mange må forventes at skulle finde sig til rette i en ny branche, fortæller arbejdsmarkedsforskeren. Og derfor har efter- og videreudannelse altid været en nødvendighed i dansk sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: De efteruddanner sig mest

- Det danske arbejdsmarked har altid været ramt af den slags skift. Uanset om det har været konjukturer, konkurrence fra Kina, udflytning af arbejdspladser, så har der altid været behov for, at kort- og lavtuddannede skal have løftet deres kompetencer flere gange i løbet af arbejdslivet for, at de kan blive på arbejdsmarkedet, siger han og tilføjer:

- Tidligere var det værftsarbejderne og før det var det tekstilindustrien i Midtjylland. Denne gang er det så især turisme-og rejsebranchen, der bliver ramt, og det er alle de ansatte i Københavns Lufthavn. Nogle af dem vender selvfølgelig tilbage til lufthavnen, men den kommer ikke op i samme gear som før. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger Mads Peter Klindt.