dansk_metal
Dansk Metal har 111.000 medlemmer primært indenfor industri, IT og telebranchen. Foto: Dansk Metal

Dansk Metal: Fastfrysning af pensionsalder vil koste sosu'er og folkeskoler

9. nov 2020, 06:00
Den stigende pensionsalder er uholdbar ifølge store dele af fagbevægelsen. Men hos Dansk Metal holder man fast i, at velfærdsforliget er nødvendigt og peger på, at Arne-pension og overenskomster skal samle de nedslidte op.

'STOP ved 68' og '68 er nok'. 

Sådan har det lydt fra en lang række fagforeninger, der flere gange i løbet af efteråret har demonstreret mod den stigende pensionsalder foran Folketinget.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Urealistisk for de fleste at arbejde til 70 år

Der er dog et af de store fagforbund, hvis faner ikke har været at skue på Christiansborg Slotsplads til demonstrationerne. Dansk Metal.

- Dem, der mener, at vi bør stoppe stigningen i pensionsalderen nu, bør også give i hvert fald en indikation af, hvor pengene skal komme fra. For jeg kan ikke se, hvordan det kan lade sig gøre uden at det får store negative konsekvenser for samfundet og for økonomien, siger Metals cheføkonom Thomas Søby.

De tre største siger stop

Landets tre største fagforeninger, FOA, 3F og HK, har alle i løbet af de sidste par år vendt sig imod velfærdsforliget.

Forudsætningen for, at pensionsalderen kunne kravle opad, var efterlønsordningen, der tilbød tidlig tilbagetrækning for dem, der havde brug for det. Da efterlønnen i 2011 blev 'maltrakteret', som FOA udtrykker det, smuldrede fundamentet for den stigende pensionsalder, lyder det fra de tre forbund.

Dansk Metal er ikke uenige i, at reformen af efterlønnen efterlod et hul i arbejdsmarkedsordningerne. Men med sidste års nye seniorpension og den spritnye Arne-pension, har man etableret 'nødudgange', fortæller cheføkonom Thomas Søby.

- Det gør jo, at noget af det, der blev taget fra lønmodtagerne med reformen af efterlønnen i 2011, bliver afleveret tilbage til dem, der har arbejdet lang tid og eller er dårlige. Dem, der ikke kan holde til den stigende pensionsalder, har nu bedre muligheder for at gå fra. Derfor kan vi holde fast i den stigende pensionsalder, siger han.

Hvis man bruger af samfundsbudgettet til at sætte loft på pensionsalderen, så vil de penge jo ikke kunne bruges på sosu-assistenter og folkeskoler
Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal

Dansk Metals holdning blev for nylig bekræftet på forbundets kongres i september, hvor et stort flertal af delegerede vedtog fortsat opbakning til Velfærdsforliget. 

I stedet for at sætte loft over pensionsalderen, skal man arbejde i tre spor, fortæller Metals cheføkonom.

- Vi skal sørge for, at arbejdsmiljøet hele tiden bliver bedre, så folk ikke bliver slidt ned og derfor kan holde til arbejde længere og få et markant bedre otium, når de komme dertil, siger Thomas Søby og fortsætter:

- Gennem overenskomsterne skal vi løbende lave forbedringer i form af fritvalgskonto, seniorordninger, med muligheder for aftrapning og efter-videreuddannelse, der giver mulighed for sporskifte også sent i arbejdslivet.

- Og til sidst skal der være ordninger som Arne-pension og seniorpension til folk, der ikke kan længere. De skal selvfølgelig have nogle nødudgange, siger han.

Thomas Søby, i 2040 rammer pensionsalderen 70. Med en Arne-pension kan man derfor først gå fra, når man er 67. Er det rimeligt?

- Hvis man er i stand til at arbejde – og jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal æde piller eller andet – men hvis man er i stand til at arbejde som 67-årig, så synes jeg ikke, det er urimeligt, at samfundet beder os om at gøre det, når levetidsalderen også stiger, siger cheføkonomen.

Statsgæld, nedskæringer eller skatteboom

Konsekvenserne ved at opsige velfærdsforliget bliver nemlig en uholdbar finanspolitik. Og Dansk Metal frygter for konsekvenserne.

- Det betyder, at vi enten skal skære i det offentlige forbrug eller sætte skatterne op, for ellers kommer vi til at køre med mere eller mindre permanente underskud, siger Thomas Søby.

De permanente underskud har vi prøvet før, påpeger han. På et eller andet tidspunkt, bliver der sat en brat stopper for festen, som man så det med den blødende statskasse i 70'erne og 80'erne.

Regeringens egen finansminister Knud Heinesen sagde åbent, at Danmark have 'kurs mod afgrunden' og få år senere måtte statsminister Anker Jørgensen gå af i 1982.

Derfor er det usandsynligt, at nogen regering vil bevæge sig derhen igen. Hvor skal pengene så komme fra?

- Det er jo en prioriteringsdiskussion, for uanset hvordan, man gør regnebrættet op, så koster det, og pengene kan kun bruges en gang. Hvis man bruger af samfundsbudgettet til at sætte loft på pensionsalderen, så vil de penge jo ikke kunne bruges på sosu-assistenter og folkeskoler, siger Thomas Søby og tilføjer:

- Med mindre man selvfølgelig vælger at sætte skatterne kraftigt op. Men det er der ikke vundet mange valg på. Jeg vil se det ske, før jeg tror på det.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Det koster det at stoppe stigningen i pensionsalder

At pensionsalderen stiger, er et resultat af Velfærdsaftalen fra 2006, hvor man indekserede pensionsalderen med middel-levetiden. På dansk betyder det, at pensionsalderen stiger i takt med, at den forventede gennemsnitlige levealder i Danmark stiger.

Når danskerne lever længere, bliver det også tilsvarende dyrere, da statens udgifter til den voksende mængde pensionister uden for arbejdsmarkedet vokser. Den stigende pensionsalder er med til at lukke det hul i statskassen, så der fortsat er råd til velfærd - deraf navnet 'Velfærdsforliget'.

Her er Finansministeriets nyeste beregninger over, hvad det ville koste på de offentlige finanser, hvis man skulle stoppe stigningen i pensionsalderen.

Fastfrysning på 68 år fra 2030: 53 mia kroner.

Fastfrysning på 69 år fra 2035: 44 mia. kroner.

Fastfrysning på 70 år fra 2040: 36 mia. kroner.

Til sammenligning er prisen for det danske forsvar 25,3 mia. kroner årligt. Folkeskolen koster 42,6 mia. kroner om året.

Kilde: Finansministeriets publikation 'DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi' fra august 2020.

Men er det jeres ansvar som fagforening at finde finansiering bag politiske forslag? Kunne I ikke godt tillade jer at kræve en samfundsforandring og så lade det være politikernes job at sikre økonomien i det?

- Jo, det kunne man sagtens sige. Men når man nu godt ved, hvor stor regningen er – og det ved vi - synes jeg ikke, man kan være bekendt at stikke sine medlemmer blår i øjnene ved at gå ud og kræve en fastfrysning af pensionsalderen, og så er der nogle andre, der må finde ud af, hvordan det skal betales. Det er ikke sådan vi arbejder i Dansk Metal, siger Thomas Søby.

Journalister og cheføkonomer kan godt arbejde længere

Cheføkonomen advarer mod at sende den regning, der vil opstå, hvis alle i fremtiden går på pension som 68-årige, videre til fremtidige generationer.

Mange af os - inklusive cheføkonomer og journalister, der først er kommet ud på arbejdsmarkedet i midten af 20'erne - skylder nemlig i samfundsbanken, mener han.

- Hvis man nu tager du og jeg, så er noget af det farligste, vi har gjort i vores liv, at flytte en pakke kopipapir fra hylden ned til kopimaskinen. Hvis det virkelig har været slemt, er vi måske faldet i søvn på kontorstolen og slået panden ned i skrivebordet, siger Thomas Søby og fortsætter:

- Men vi bliver jo ikke slidte på samme måde som mennesker med et hårdt fysisk arbejde. Og derfor synes jeg også, det er helt rimeligt, at samfundet – som jo har betalt for vores uddannelse – siger ’prøv lige at hør, kammerater. I kommer altså til at arbejde noget længere, for det kan I godt’.

Vismænd siger god for stop ved 71

I slutningen af oktober offentliggjorde formandskabet for Det Økonomiske Råd - i daglig tale kendt som de økonomiske vismænd - en ny rapport, hvor de havde regnet på forskellige modeller for pensionsalder. 

Her var konklusionen, at hvor et loft over pensionsalderen på 69 eller 70 år ville være økonomisk uholdbart, ville man godt kunne stoppe stigningen ved en pensionsalder på 71, uden at det smadrer statens økonomi. 

LÆS OGSÅ: Vismænd advarer: Sæt ikke loft over pensionsalder

Thomas Søby, når nu de økonomiske vismænd siger, at det godt kan løbe rundt med en pensionsalder på maksimum 71 år, hvorfor er det så ikke Dansk Metals holdning at stoppe stigningen der?

- Det kan man også sagtens forestille sig. Men pensionsalderen skal først stige til 71 i 2045, og derfor skal beslutningen først træffes i 2030. Der kan eddermaneme været sket meget i verden om 10 år, siger Thomas Søby og fortsætter:

- Skal vi så træffe den beslutning nu? Eller skal vi køre videre med Velfærdsforliget vel vidende, at planen kan ændres i god tid, hvis befolkningen i Danmark vil på det tidspunkt?

Cheføkonomen fremhæver, at det indtil videre har vist sig at være en god idé at gå med livrem og seler, når det kommer til statskassen.

- Hvis vi ikke havde vist rettidig omhu med velfærdsforlig og andet, havde Danmark ikke stået i en situation, hvor vi kunne bruge hundredvis af milliarder på hjælpepakker under coronakrisen, siger Thomas Søby.

Folketinget stemmer 1. december om den planlagte stigning til 69 år i 2035.