Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, der har bedt Finansministeriet lave beregningerne, mener, at planen vil medføre en "ekstrem skævvridning af samfundet". Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Langer ud efter klimaplan: Vil medføre ekstrem skævvridning af samfundet

11. maj 2020, 20:54
DI’s klimaudspil vil øge uligheden mere end de seneste 20 års skattereformer tilsammen, siger økonomer på baggrund af tal fra Finansministeriet

Uligheden i Danmark vil stige "markant", hvis Dansk Industris 2030-klimaplan fra efteråret 2019 bliver til virkelighed. Det vurderer økonomer på baggrund af et svar til Folketinget fra Finansministeriet. Det skriver Dagbladet Information.

- DI’s samlede pakke medfører efter danske standarder en kraftig stigning i uligheden, som vil være større end effekten af samtlige af de seneste 20 års skattereformer tilsammen, siger Jakob Egholt Søgaard, som er postdoc i økonomi på Københavns Universitet.

Ministeriets beregninger viser, at tiltagene i DI’s klimaudspil samlet set vil øge uligheden med 1,8 målt på den såkaldte Gini-koefficient, der er en metode til at måle graden af ulighed i et samfund.

Også Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS, fastslår, at DI’s plan "vil øge uligheden markant".

- Den vil føre til kæmpestore ændringer i Gini-koefficienten. Det er store tal, vi taler om. Og det bliver især dem i højindkomstgruppen, der får gavn af det, siger hun til Information.

Ifølge tallene vil de rigeste ti procent af befolkningen få en indkomstfremgang på 9 procent med DI’s klimaplan. Samtidig vil den rigeste ene procent af befolkningen få en fremgang på 17 procent.

Med klimaplanen tilsluttede DI sig for første gang de politisk fastsatte klimamål. Planen indeholder 31 konkrete klimatiltag såsom nye havvindmølleparker og elektrificering af jernbanen.

Ifølge Finansministeriet er det dog særligt forslag om at afskaffe topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget samt en lavere kapitalbeskatning, der driver uligheden markant.

Ministeriets tal viser også, at der vil være en nedgang i den disponible indkomst på tre procent for landets fattigste 10 procent. Det skyldes især forslag om at omlægge SU’en til lån og afskaffe den grønne check.

- Hvis du fjerner den grønne check, som primært gives til lavindkomstgrupper, så vil det også være lavindkomstgruppen, der mister penge på det, siger Birthe Larsen til Information.

Hos DI anerkender direktør Kent Damsgaard, at uligheden vil stige markant, hvis man gennemfører alle initiativer i planen. Han tilføjer dog, at alle borgere med planen vil få en indkomstfremgang på grund af øget vækst. Dette forhold er ikke med i beregningerne, da ministeriet kun har regnet på uligheden.

- Det er rigtigt, at uligheden øges, fordi de indkomstgrupper, der har den største indkomst i forvejen, får en større fremgang end de andre. Det er en følge af, at vi får skabt over 100.000 arbejdspladser og en langt højere vækst, siger Kent Damsgaard.

Uligheden i Danmark har i forvejen været støt stigende siden slutningen af 1980’erne.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, der har bedt Finansministeriet lave beregningerne, mener, at planen vil medføre en "ekstrem skævvridning af samfundet". Hun tilføjer, at den grønne omstilling "bestemt ikke skal ske ved, at vi øger uligheden" i landet.