Dansk Folkeparti vil af med sprogmanual

14. aug 2008
Sprogmanual fra PET bør trækkes tilbage, siger DF.

Hvis ord undertrykkes, kan det hele eksplodere:

»Jeg vil smide den her sprogmanual direkte ud, og jeg kan kun opfordre PET til at trække den tilbage. Jeg bryder mig ikke om, at vores tanker risikerer at bliver styret på en måde, så vi ikke kan tale åbent om, hvor truslen kommer fra. Det skaber en trykkoger, hvor alt får lov til at ligge og boble, lige indtil det hele eksploderer,« siger DF's retspolitiske ordfører Peter Skaarup.

De Radikale er derimod begejstrede for sprogmanualen som en rettesnor for, hvilke udtryk der bør bruges i relation til terrorisme.

»Jeg vil nok ikke direkte gå rundt med manualen og bruge den som en anden Grønspættebog, men jeg synes, at PET's indspark er yderst relevant og kan blive meget effektiv. Den får os til at tænke over, hvilke ord vi bruger, når vi omtaler terrorisme. De forkerte ord kan i sig selv være med til at eskalere en konflikt, og det skal vi selvfølgelig undgå,« siger partiets sikkerhedspolitiske ordfører, Morten Helveg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Også Socialdemokraternes næstformand Morten Bødskov bakker op om PET:

»Jeg vil gerne rose PET for at være en moderne efterretningstjenste. Jeg ser det ikke som et forsøg på at lukke munden på mig. Det handler om at undgå at vores retorik bruges af islamister til at vende unge imod Danmark.«

faktaboks