Züblin, der blandt andet er kendt fra metrobyggeriet, er hovedentreprenør på Dahlerups Tårn i Carlsberg Byen. Foto: Privat

Dansk betonsjak fyret og erstattet af omstridt polsk firma: 'Klokkeklar løndumping'

28. jun 2020, 13:00
12 betonarbejdere er blevet fyret fra et byggeri i Carlsberg Byen og erstattet af polske vikarer fra det omstridte firma Budomex, som ifølge talsmand for det danske betonsjak kun får halvt så meget i løn. Overenskomstmæssige vilkår er et ufravigeligt krav til vores underentreprenører, lyder det fra Züblin, mens Budomex afviser social dumping.

Da Christian Skov og hans kolleger for tre uge siden mødte på arbejde på Carlsberg-byggeriet, hvor de har lavet betonskelettet til det 80 meter høje Dahleruptårn, blev de mødt med en uventet meddelelse fra formanden.

De 12 betonarbejdere, som var ved at overgå til akkordaflønning, skulle alligevel ikke bygge tårnet færdig. Det skulle i stedet arbejdere fra det polske vikarfirma Budomex, så jord- og beton'erne fra det Holbæk-baserede entreprenørselskab EMCH modtog i stedet en fyreseddel.

LÆS OGSÅ: 228 ansatte fyret: "Det er fuldstændig forfærdeligt"

Budomex kunne nemlig løse opgaven væsentligt billigere. Og det skyldes ifølge betonarbejdernes talsmand, Christian Skov, at firmaet kun betaler deres polske ansatte halvdelen af den løn, det danske betonsjak fik - dvs. cirka 135 kroner i timen.

- De går og udfører det samme arbejde som os. Det er fysisk hårdt og nedslidende arbejde. Og jeg mener, at det må være det samme værd, om det er en dansk arbejder eller en polsk arbejder, der udfører det, siger Christian Skov til A4 Arbejdsliv. 

Derfor demonsterer han og kollegerne mandag morgen ved entreprenørvirksomheden Züblins byggeplads i Carlsberg Byen. Demonstrationen er dog ikke så meget vendt mod Züblin som mod det skandaleombruste firma Budomex.

- Vi er ikke som sådan ude med riven efter Züblin. Det handler mere om de markedsvilkår, der gør, at Züblin kan spare millioner ved at vælge et firma som Budomex. Et eller andet sted kan jeg godt forstå, at det er fristende, selvom jeg bestemt ikke synes, at det er okay. Problemet er jo, at det er blevet acceptabelt i visse dele af byggebranchen at betale en løn, der ligger langt under, hvad man kan leve komfortabelt af i Danmark, siger Christian Skov.

Hovedentrepenør: Går ikke på kompromis

I en mail til A4 arbejdsliv slår hovedentreprenøren fast, at alle medarbejdere på byggeriet får overenskomstmæssig løn.

- Det er altid et ufravigeligt krav fra Züblins side, at vores underentreprenører følger de overenskomstmæssige aftaler, der er gældende i Danmark, skriver Züblin.

Betonarbejdernes talsmand anerkender, at der ikke er noget ulovligt eller overenskomststridigt ved at hyre betonarbejdere til en timeløn på 135 kroner - som endda er over mindstelønnen på cirka 128 kroner. 

Det var vores dagsorden at få rettet op på det her, men så kom coronavirussen og vendte op og ned på det hele
Palle Bisgaard, næstformand, 3F Byggegruppe

Og det er faktisk problemet, mener Christian Skov. For selvom timelønnen altså er inden for den overenskomstmæssige skive, er han ikke i tvivl om, hvad han mener om den måde at drive forretning på:

- Det er ikke ulovligt, hvad de gør, men det er dybt amoralsk. Firmaer som Budomex har fundet ud af, at de kan slippe afsted med at operere i Danmark og få det til at se helt fint ud, så længe de betaler den overenskomstmæssige minimumsløn. Det er et klokkeklart eksempel på social dumping, siger han.

I et mailsvar til A4 Arbejdsliv tager Budomex skarpt afstand fra beskyldningerne om social dumping.

- Vi er ikke enige i påstanden om social dumping i vores virksomhed. Alle vores medarbejdere arbejder på Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2020 mellem Dansk Byggeri og Fælles Fagligt Forbund, skriver Budomex.

I den overenskomst er mindstelønnen for jord- og betonarbejdere 128,65 kroner i timen.

Christian Skov og kollegerne fra EMCH har fået 227,50 kroner i timen, siden de overtog projektet fra et andet firma i januar. Var de overgået til akkordløn, som sjakket forventede, frem til projektets afslutning i november, havde timebetalingen ligget på godt 300 kroner. 

Budomex var det mest konkurrencedygtige

Den lønudregning stammer fra den aftale, som firmaet EMCH var i dialog med Züblin om og som ifølge Christian Skov havde en samlet pris på 18 millioner kroner.

Men Budomex' pris var 11 millioner, fik sjakket at vide, da de fik besked på at forlade pladsen inden 26. juni.

A4 Arbejdsliv har ikke kunnet bekræfte priserne på de to entreprisebud. Den projektansvarlige hos Züblin har ikke haft mulighed for at give interview, men hovedentreprenøren oplyser i en mail, at de har valgt Budomex, fordi firmaet gav det bedste tilbud, og at Budomex' ansatte desuden har løn og arbejdsvilkår efter overenskomsten:

- Når vi indgår aftaler med underentreprenører, vælger vi de mest konkurrencedygtige tilbud, men vi går ikke på kompromis med de overenskomster, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Dette gør sig også gældende i den konkrete sag, skriver Züblin i mailen.

Det stiller Christian Skov sig skeptisk overfor. Selvom Budomex er medlem af Dansk Byggeri og dermed er omfattet af overenskomsten med 3F, har Budomex i løbet af det sidste årti gentagne gange trukket overskrifter ved at fuske med løn og pension til deres medarbejdere, ved at fyre ansatte for at melde sig ind i 3F og for at holde arbejdsulykker skjult for myndighederne.

- Det er et åbent spørgsmål, hvor mange sygepenge de f.eks. får. Jeg tror ikke, at de har nogen søgnehelligdagsbetaling. Og jeg er stensikker på, der aldrig er en Budomex-arbejder, der har været på barsel. Deres arbejdere får halv løn og har færre rettigheder, og det er den eneste grund til, at de kan gøre det billigere, siger Christian Skov. 

Cristian Skovs påstande bliver blankt afvist af Budomex, der understreger, at medarbejderne har alle de løn- og arbejdsvilkår, som Bygge- og Anlægsoverenskomsten sikrer dem: 

- Detaljerede oplysninger om timeløn, overtidsbetaling og medarbejderrettigheder kan findes i aftalen. Vores virksomhed overholder denne overenskomst, skriver Budomex i en mail.

Polakker er ikke fjender, men kolleger

Betonsjakkets talsmand afviser, at demonstrationen og udtalelserne om Budomex skyldes ærgelse over fyringen. 

Christian Skov, gør I ikke bare det her, fordi I er sure over at være blevet udkonkurreret?

- Selvfølgelig er vi sure. Man har det med at blive gnaven, når man bliver fyret. Men vores demonstration handler om et problem, der går alle håndværkere på, og som kun er vokset i de 15 år, jeg har været i byggebranchen. Det er begrænset, hvad jeg har gjort ved det selv. For mig er det her sparket i røven, der gør, at jeg nu siger fra, siger Christian Skov.

Forhåbentlig kan vi begynde at varme en stemning op til næste overenskomstforhandling, så vi kan få det voldsomme hop i mindstesatsen
Christian Skov, jord- og betonarbejder, EMCH

Han understreger, at han ikke har noget imod de polske arbejdere, der har overtaget betontjansen. 

- Polakkerne er ikke fjenden. Tværtimod, det er vores kolleger. Jeg tror, at mange folk, der ikke er håndværkere, ville blive overrasket over at høre, hvor meget dårligere udenlandske arbejdere bliver behandlet, siger Christian Skov.

Derfor er et andet formål med demonstrationen at vise opbakning til de polske medarbejdere, der ifølge talsmanden ikke tør organisere sig i 3F, da de frygter at blive fyret og sendt tilbage til Polen og en fire gange lavere løn. 

- Vi er godt klar over, der bygges så meget i Danmark, at vi skal have hjælp udefra. Polakkerne er meget velkomne. Det skal bare ske på ordnede forhold og lige konkurrencevilkår. Derfor vil vi gerne sige til dem: 'Pres jeres arbejdsgiver', siger talsmanden.

Højere mindsteløn skulle have stoppet social dumping

Mindstelønssatsen i byggeriet har været et hedt emne i den seneste tid, efter at flere medier har kunne berette om østeuropæiske arbejdere, der har fået væsentligt lavere løn for det samme arbejde end deres danske kolleger - men stadig helt i overensstemmelse med overenskomsten.

Fagbladet 3F dokumenterede for eksempel i marts, at en anden gruppe polske betonarbejdere på Carlsberg-byggeriet blev betalt 127 kroner i timen af det danske selskab EC Contractors. 

Det var ifølge Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, endnu et eksempel på, hvordan mindstelønsniveauet i byggebranchens overenskomst resulterer i en kæmpe lønkløft mellem danske og udenlandske byggearbejdere, som systematisk udnyttes til løndumping på danske byggepladser.

Af samme årsag var et markant løft på mindstelønnen det helt centrale spørgsmål i OK20-forhandlingerne på byggeområdet. Men 3F's Byggegruppe kom som bekendt ikke igennem med kravet inden forhandlingerne - og truslen om konflikt - blev bragt til hurtig afslutning af den globale sundhedskrise.

- Det var vores dagsorden at få rettet op på det her, men så kom coronavirussen og vendte op og ned på det hele. Men nu iværksætter vi en endnu mere intensiv indsats for at sætte fokus på det løndumping, både ved at føre alle de faglige sager, vi kan, og ved at afsløre dem, der spekulerer i at bruge de udenlandske kolleger som billig arbejdskraft, sagde Palle Bisgaard tilbage i marts til Fagbladet 3F.

Christian Skov peger på, at det kræver noget drastisk for at rydde op i byggebranchens problemer med social dumping.

LÆS OGSÅ: Dansk byggefirma ville ikke udbetale løn: ”Du er ikke værd at have ansat”

- Jeg kan ikke fortælle præcist, hvordan man skal løse alle problemerne. Jeg er jo bare jord- og betonarbejder. Men forhåbentlig kan vi begynde at varme en stemning op til næste overenskomstforhandlinger, så vi kan få det markante hop opad i mindstesatsen, der vil gøre det sværere for firmaer at bruge minimallønnen til social dumping, siger han.