Danmarks ældste mand fylder 107 år

29. sep 2008
Danmarks ældste mand fylder 107 år i dag. Fødselaren, Martin Gammelgård, har lagt planer flere år ud i fremtiden.

Han er nemlig ved så godt helbred, at han allerede har planlagt sin 110-års fødselsdag, der skal foregå i Ålbæk Forsamlingshus ved Bramming, oplyser P4 Esbjerg.

Martin Gammelgård blev født i 1901 og bor stadig i egen bolig i Esbjerg.

De 100-årige er i øvrigt den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark og hele den vestlige verden.

Den 1. januar i år havde Danmarks Statistik registreret 103 mænd i Danmark på 100 år eller mere, mens 628 kvinder havde rundet de 100 år.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her