Nu kan Danmark få godkendt tredje coronavaccine
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har tirsdag modtaget en anmodning om at godkende coronavaccinen udviklet af AstraZeneca og Oxford University.
Det oplyser EMA i en meddelelse.
EMA vil ved et møde 29. januar tage stilling til, om man vil anbefale vaccinen til brug i EU.
Nikker EMA ja, skal EU-Kommissionen bagefter give den endelige godkendelse. EU-Kommissionens godkendelse regnes som en formalitet.
Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen betegner det som gode nyheder, at AstraZeneca har søgt om godkendelse.
- EMA vil vurdere vaccinens sikkerhed og effektivitet.
- Når vaccinen modtager en positiv videnskabelig bedømmelse, vil vi arbejde hurtigt for at godkende den til brug i Europa, skriver hun på Twitter.
Vaccinen fra AstraZeneca og Oxford University er i forvejen taget i brug i Storbritannien.
Foreløbig er to coronavacciner godkendt til brug i EU. Det tæller vaccinen fra Pfizer/BioNTech samt vaccinen fra Moderna.
Vaccinen fra Moderna er den seneste til at blive godkendt. Den er tirsdag ankommet til Danmark. Vaccinen fra Pfizer og BioNTech har været i brug i Danmark siden 27. december.
Vaccinen fra AstraZeneca og Oxford University er markant lettere at håndtere end de øvrige vacciner, da den kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur.
Vaccinen fra Pfizer/BioNTech kræver superfrysere, hvor temperaturen er minus 70 grader celsius. Den kan holde sig fem dage i et køleskab.
Vaccinen fra Moderna skal opbevares ved en temperatur på minus 20 grader.
AstraZenecas vaccine er umiddelbart ikke så effektiv, som de først godkendte vacciner. Der er dog endnu ikke et helt klart billede af, hvor effektiv den i realiteten er. Den første større undersøgelse viste, at den har en effektivitet på 70 procent.
En senere undersøgelse, hvor man doserede på en anden måde, viste en effektivitet på 90 procent.
Vaccinen fra AstraZeneca er desuden billigere end de første vacciner. Og den ventes - blandt andet fordi den ikke kræver dybfrost - at kunne blive vigtig i fattigere dele af verden.
EU benytter "betingede markedsgodkendelser", da vaccinerne på grund af den globale krise er udviklet så hurtigt, at man endnu ikke har haft mulighed for at følge virkningen af vaccinerne over længere tid.
Man har under et års data.
En betinget markedsgodkendelse forpligter producenterne til løbende at give disse data videre til EU, som så løbende vurderer effektivitet og sikkerhed. En betinget godkendelse gælder i et år. Den kan forlænges.
/ritzau/