Danmark fik fantastisk sejr i Lissabon

11. sep 2008
Det danske landshold formåede i går at vende et sikkert nederlag til en fantastisk sejr.

Det danske landshold formåede i VM-kvalifikationskampens sidste minutter at vende et truende 1-2 nederlag til en sejr på 3-2 mod Portugal.

Alt tydede på et dansk nederlag, da Deco med kun seks minutter tilbage af kampen scorede på et straffespark – men i kampens overtid scorede både Christian Poulsen og Daniel Jensen, og sikrede dermed sejren til Danmark.

Der var kun foretaget tre ændringer i startopstillingen i forhold til lørdagens 0-0 skuffelse mod Ungarn, men igennem kampen var Danmark nærmest konstant presset af Portugals boldbesiddelse og høje spilletempo.

Alt tydede dermed på endnu en trist oplevelse, da Nani kort før pausen kunne bringe Portugal foran 0-1. Først i 84. minut kunne Nicklas Bendtner udligne for Danmark.

Portugal kom dog som sagt tilbage med et mål af Deco, og kun den fantastiske slutspurt reddede Danmark.

Det er første gang siden 1996, at Portugal ikke har vundet en VM-kvalifikationskamp.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her