Danmark får nyt midterparti

31. okt 2008
En række afhoppere fra Kristendemokraterne har henvendt sig til Velfærdsministeriet for at få godkendt partinavnet Centerpartiet.

Dermed synes Danmark snart at få et nyt midterparti.

Velfærdsministeriet har sagt god for navnet, som ventes endeligt godkendt, når det udvalg under ministeriet, der godkender nye partinavne, mødes i november, skriver dr.dk.

Per Schultz-Knudsen, der er tidligere storkredsformand for Kristendemokraterne i Østjylland, siger, at det nye parti vil blive "et værdiorienteret midterparti, som vil tage udgangspunkt i de menneskelige værdier."

Han understreger, at medlemmerne ikke kun kommer fra Kristendemokraterne. Bodil Kornbek, Kristendemokraternes tidligere formand, er ikke med i initiativet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks