Den danske regering og Mette Frederiksen (S) modtog en advarsel, inden angrebet mod baser i Irak fandt sted. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Danmark blev advaret før angreb i Irak

10. jan, 15:23
Ifølge TV2 fortæller flere kilder, at den danske regering og Forsvaret vidste besked om angreb seks timer før.

Seks timer før Iran sendte missiler mod to militærbaser i Irak, vidste den danske regering og Forsvaret besked om det forestående angreb.

Det fortæller flere kilder til TV2.

Den danske forsvarschef, Bjørn Bisserup, har tidligere bekræftet over for Ritzau, at Danmark fik et varsel om det forestående iranske missilangreb.

Men TV2 har nu fra flere kilder, at advarslen til den danske regering kom seks timer, før det første missil ramte Al-Asad-basen i Irak, hvor der på det tidspunkt var omkring 130 danske soldater.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ingen kom til skade ved angrebene.

Angrebet skete som gengældelse for USA's drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani fredag for en uge siden.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) bekræfter i en skriftlig kommentar, at Forsvaret blev varslet, og regeringen blev orienteret om det. Hun skriver dog ikke, hvor længe før angrebet Danmark blev advaret.

- Varslet betød, at de militære chefer kunne iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger inden for den tid, der var til rådighed.

- Jeg vil gerne rose vores udsendte og deres chefer, som handlede klogt og rettidigt, så ingen danske soldater blev ramt. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at det var en voldsom oplevelse, udtaler hun.

Efter missilangrebene på baserne valgte den danske regering at trække hovedparten af soldaterne på Al-Asad-basen ud af Irak.

De cirka 100 soldater, der er fløjet ud af Irak, har haft til opgave at træne irakiske soldater på basen. Men den opgave er alligevel sat på pause på grund af den tilspidsede konflikt.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen giver det god mening, at Danmark blev advaret i så god tid.

- Iranerne har sagt meget tydeligt, at de ønskede ikke, at deres såkaldte hævn skulle udløse et amerikanske modsvar. Derfor har de gjort alt for at forhindre, at de slog amerikanske soldater ihjel, siger han til Ritzau.

Selv om advarslen kom i god tid, har det formentlig ikke været muligt for den amerikanske koalition på baserne at skyde missilerne ned.

- Det kræver, at du har Patriot-missilsystemer eller andet på baserne. Det har amerikanerne ikke. Så man har ikke haft de militære systemer, der gør en i stand til at skyde sådan nogle missiler ned, siger Peter Viggo Jakobsen.

Kort efter angrebene styrtede et passagerfly ned, da det netop var lettet fra Teheran i Iran med retning mod Kijev i Ukraine.

Torsdag aften dansk tid meddelte Canadas premierminister, Justin Trudeau, at flyet - måske ved en fejl - var blevet skudt ned af et iransk missil. Der var 63 canadiske statsborgere med flyet, hvor alle 176 omkom.

Iran har dog afvist, at et iransk missil skød flyet ned.

På grund af uvisheden om årsagen til flystyrtet fraråder Udenrigsministeriets Borgerservice nu alle rejser til Iran.

/ritzau/