- Jeg ville gerne kunne blive ved med at give mit personale samme vilkår. Det ville være fantastisk, siger Zemma Poder, leder i Børnehuset Storken. Foto: Privat.

Coronakrisen gjorde underværker i institution : Gav mindre støj og mere nærvær

3. jun, 10:22
Zemma Poder, der leder en daginstitution i Albertslund, ville gerne fortsætte med de normeringer, der har været under genåbningen af dagtilbuddene.

Højere normeringer i landets daginstitutioner har længe været et varmt politisk emne.

På grund af coronakrisen var der under genåbningen af dagtilbuddene langt færre børn per voksen end normalt i landets daginstitutioner.

Selvom årsagen var den verdensomspændende pandemi, der blandt andet har forårsaget nedlukning af store dele af den offentlige sektor herhjemme, gav det større arbejdsglæde hos mange pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

LÆS OGSÅ: Efter gode erfaringer fra coronakrise: Pædagoger vil have minimumsnormeringer nu

Den integrerede institution Børnehuset Storken i Albertslund er et af de steder, hvor pædagogerne efter påske mødte ind til langt højere normeringer end normalt. Under genåbningen var der 3 voksne til 5 børn i en vuggestuegruppe og 3 voksne til 7 børn i børnehaven.

Hverdagen var på den måde helt anderledes positiv, fordi pædagogerne kunne inddele børnene i væsentligt mindre grupper, end de plejer. Og de kunne gøre det hele dagen. Normalt er det kun muligt at være i små grupper om formiddagen, da der kun er fuld bemanding mellem klokken 09.00 og 12.30, fortæller 41-årige Zemma Poder, dagtilbudsleder i Børnehuset Storken.

- Det har gjort en kæmpe stor forskel. Det skaber optimale læringsmiljøer for børnene at være i de her små grupper, siger hun til A4 Arbejdsliv og tilføjer:

- Personalet har oplevet børn, der pludselig udvikler sig med stormskridt både i forhold til relationer og sprog.

Mindre støj og nærværende voksne

Institutionen ligger i et område med en høj andel af tosprogede børn, og selvom der i den seneste tid ikke er blevet lavet sproglige vurdering, har personalet oplevet, at nogle af de børn, der ikke har sagt ret meget før, pludselig taler og har fået et større ordforråd, forklarer lederen.

- Det handler om, at de føler sig mere trygge, og at de voksne har haft mulighed for at være mere nærværende. Det har også skabt væsentligt færre konflikter børnene imellem, og støjniveauet har ikke været ret højt, siger Zemma Poder.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Coronanormering giver bedre tid til børnene

For nogle børn er det langt lettere at gøre sig gældende og komme til orde i et børnefællesskab på 5 end et på 20. Men det er også kommet de ansatte til gode, at støjen har været reduceret, påpeger hun.  

- Nogle gange kan man godt som voksen i et dagtilbud synes, at ens navn er blevet sagt mange gange i løbet af en dag, siger hun.

Det gjorde også noget godt for børnene, at det med de ekstra hænder blev lettere at være mere ude på legepladsen og tage på ture i nærmiljøet, fortæller Zemma Poder.

Fagforbund vil fremrykke politisk aftale  

I pædagogernes fagforbund BUPL har man også konstateret, at mange medlemmer pludselig har prøvet, hvordan det rent faktisk er at være langt flere voksne om børnene, hvilket længe har været et stort ønske for fagforbundet.

Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler har der været så gode erfaringer fra perioden med højere normeringer, at det bør give anledning til, at man politisk fremrykker de minimumsnormeringer, der er planlagt til at blive indført frem til 2025. Og det bør ske så hurtigt som muligt, påpeger hun.

LÆS OGSÅ: Jakob Sand Kirk: Kampen for minimums­normeringer var en moderne faglig kamp

- Nøglen til at få flere børn med handler om at investere tidligt. Helt konkret under corona har vi set, at bedre normeringer giver børnene et bedre børneliv, og vi ved det også fra forskningen. Det er peanuts, når vi tænker på, at det er et par milliarder, det handler om. Få dem nu ud at virke, siger Elisa Rimpler.

Det er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der har aftalt at indføre lovbundne minimumsnormeringer i 2025. Kommunerne skal løbende øge normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.

Corona-normeringerne er væk igen

I takt med at stort set alle børnene nu er tilbage Børnehuset Storken, er det ikke længere muligt at opdele børnene i de små gruppe, forklarer Zemma Poder. Det har haft konsekvenser for arbejdsmiljøet.

- Det er svært at nå børnene i samme grad nu, hvor normeringerne igen er anderledes, siger hun.

LÆS OGSÅ: Forældre dumper finanslov: Excel-ark trøster ikke børnene

Hun ville gerne have beholdt normeringerne fra tiden under genåbningen.

- Jeg ville gerne kunne blive ved med at give mit personale samme vilkår. Det ville være fantastisk, siger hun, men påpeger samtidig, at minimumsnormeringerne nok ikke er lige om hjørnet.

- Vi kan ikke trylle på normeringen. Men vi kan godt blive ved med at bruge uderummet meget mere, end vi har gjort og indimellem have de her små grupper, selvom det bliver i kortere tid, end vi gerne vil. Men lidt har også ret, siger hun.

Minimumsnormeringer i daginstitutioner

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer, der skal være fuldt indfaset i 2025.

Der er afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.

Udformningen af enmodel for minimumsnormeringer forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025. Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver.

Aftaleparterne er enige om, at det er afgørende, at der parallelt med indfasningen af de forbedrede normeringer sikres mere uddannet personale og pædagogiske uddannelser af høj kvalitet. Regeringen vil fremlægge en plan herfor. Der er samtidig afsat 127,5 mio. kr. i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne.

Kilde: Regeringen.dk