I en kronik i Berlingske kommer administrerende direktør i a-kassen ASE, Karsten Mølgaard Jensen, med en direkte opfordring til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

LÆS OGSÅ: Førtidspensionist: Jeg er blevet mødt med mistillid og stramninger

Karsten Mølgaard Jensen vil have genoplivet Mette Frederiksens idé og flytte de dagpengeforsikrede ledige ud af jobcentrene og over til a-kasserne.

Jobcentrene kan så koncentrere sig om kontanthjælpsmodtagere, der ofte har flere udfordringer end arbejdsløshed, er Karsten Mølgaard Jensens argument. Han tilføjer, at Mette Frederiksen i 2003 sagde: "Jobcentrene spilder de lediges tid".

Karsten Mølgaard Jensen mener at beskæftigelsessystemet er ineffektivt og en "klods om benet".

"Op mod 10.000 ansatte fordelt på 94 jobcentre har til opgave at hjælpe ledige borgere i job eller tættere på et job gennem uddannelser og opkvalificering samt at hjælpe virksomhederne med at få arbejdskraft", skriver han om et system, der koster mere end 13 milliarder kroner om året.

"Så mangler regeringen penge til realisering af de mange nye forslag i forståelsespapiret og ideer, der blev luftet under valgkampen, er den aktive beskæftigelsespolitik et godt sted at kigge nærmere i sømmene".

LÆS OGSÅ: Populær TV2-vært raser: "Køb ikke det lort!"

Han mener, at Mette Frederiksens pointe fra tiden som beskæftigelsesminister om at give a-kasserne det fulde ansvar for de dagpengeforsikrede ledige det første halve år fortsat er højaktuel.

"Det vil give jobcentrene tiltrængt mulighed for at koncentrere kræfterne om ikke-forsikrede ledige med andre udfordringer end arbejdsløshed", skriver ASE-chefen, og afslutter sin kronik således:

"Jobcentrene er aldrig blevet beskyldt for at være gode til at få mennesker i job [...]. Så forhåbentlig gør den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sin chefs tanker til sine egne og flytter opgaven med de dagpengeforsikrede ledige over i a-kasserne. Målet må vel være at få de ledige tilbage i job og uddannelse fremfor at spilde deres tid".

LÆS OGSÅ: Dansk gigant med ny satsning: Sådan vil de slå konkurrenten