20210421-173248-L-1920x1277we
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og ministeren før ham – Troels Lund Poulsen fra Venstre – er over flere omgange blevet gjort bekendt med problemet. Men begge har lagt vægt på, at dagpengereformen har fået den positive konsekvens, at langt de fleste ledige får samme sats eller end højere sats i dag, end de gjorde før.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dagpengemodtagere kan miste tusindvis af kroner: 'Det kan vi ikke være bekendt'

28. apr 2021, 05:25
1.000 mennesker falder årligt ned i et hul i dagpengesystemet, som gør, at de mister op til 10.000 kroner om måneden i dagpenge.

I efteråret 2020 sagde den 56-årige Bent Jensen til sin søster: “Der bliver ingen julegaver fra min side i år.”

For da Bent Jensen 1. september 2020 røg 6.500 kroner ned i månedlig indtægt, var der ikke meget at rutte med.

Det skriver Fagbladet 3F.

Hans månedlige dagpengesats var pludselig røget under 13.000 kroner om måneden, selvom han havde gjort, hvad der blev forventet af ham: Taget alle de småjobs og vikartimer, der bød sig.

Bent Jensen er en af flere, som Fagbladet 3F den seneste tid har været i kontakt med, efter de har fået beregnet en meget lav dagpengesats. Den er de landet på, efter at de har genoptjent retten til dagpenge efter vikarjob. I de mest grelle tilfælde er satsen røget helt nede under 9.000 kroner om måneden før skat. 

Problemet har været kendt siden den store dagpengereform i 2017. Siden da har cirka 1.000 ledige årligt fået beregnet en lavere sats, end de fik før.

Problemet er, at enkelte ryger meget længere ned, end de ville være røget i det tidligere dagpengesystem. Tidligere var der nemlig regler, der lagde en bund for rutsjeturen.

Siden 2017 har 3F’s a-kasser haft delegationer på Christiansborg, skrevet breve til politikere, forfattet læserbreve og lavet lobbyarbejde for at gøre opmærksom på problemet. 

Forretningsfører i 3F’s a-kasse, Eva Obdrup, der samtidigt er formand for alle landets a-kasser i brancheforeningen Danske A-kasser, siger:

- Det rammer mennesker, som måske tager vikartimer, mens de jager et fuldtidsjob, og derfor risikerer en sats langt under, hvad de tidligere ville have fået. Nogle enkelte endda en helt horribel lav sats under niveauet for kontanthjælp. Det kan vi ikke være bekendt, når det gælder mennesker, der trofast har betalt til deres a-kasseforsikring gennem mange år. Det er helt uacceptabelt, siger Eva Obdrup.

3F har hjulpet flere medlemmer med at klage over de lave indplaceringer. Men de får at vide, at afgørelserne er truffet lige efter bogen.

Også fagforeningerne FOA og HK har samlet på sager. Og sendt dem ind i klagesystemet, men givet op igen, fordi det ikke førte til noget.

Nina Fabricius Møgelhøj, juridisk chef i FOA’s a-kasse, siger, at det ganske vist kun er få FOA-medlemmer, der er ramt. 

- Til gengæld er det dybt forfærdeligt for hver enkelt af de personer, det går ud over. Konsekvenserne er virkeligt store, understreger Nina Fabricius Møgelhøj.

Og intensionen med dagpengereformen var faktisk den stik modsatte. Det nye dagpengesystem skulle være mere robust, fleksibelt og moderne. Og det hed sig, at “alle typer job skulle kunne besættes”.

- Dét, vi var blevet stillet i udsigt – nemlig et styrket incitament til at tage alt arbejde, også småjob og løse vikartimer – det gælder i hvert fald ikke for alle. Vores medlemmer kæmper med arme og ben for at få arbejde, og det risikerer den enkelte så at blive straffet for, siger Nina Fabricius Møgelhøj fra FOA.

I HK’s a-kasse stemmer man i. Heller ikke her dukker sagerne op dagligt, men sidste år fik 73 HK-medlemmer beregnet en sats på under 10.000 kroner.

Problemet er principielt, mener direktør, Morten Binder, i HK’s a-kasse, HKA:

- Fordi det strider mod de flestes opfattelse af sund fornuft: At man kan få en lavere sats, hvis man tager et job på færre timer eller for en kort periode, siger Morten Binder.

- Vi ser da gerne, at reglerne bliver ændret, så det at tage et vikarjob eller et job på for eksempel 20 timer om ugen ikke gør, at medlemmer bliver sat ned i sats, siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og ministeren før ham – Troels Lund Poulsen fra Venstre – er over flere omgange blevet gjort bekendt med problemet. Men begge har lagt vægt på, at dagpengereformen har fået den positive konsekvens, at langt de fleste ledige får samme sats eller end højere sats i dag, end de gjorde før. 

Peter Hummelgaard siger i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F:

- Men vi kommer til at se nærmere på konsekvenserne af de nye regler, når vi skal evaluere dagpengeaftalen sammen med forligspartierne. 

Dagpengereformen skulle oprindeligt have været evalueret i efteråret 2020 efter aftale mellem forligspartierne, men som så meget andet er det blevet udskudt på grund af corona-pandemien.