Den nye aftale om dagpenge med afsæt i coronakrisen er ikke tilstrækkelig, lyder kritikken. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dumper ny dagpengeaftale: 'Nok lidt naivt'

17. jun 2020, 18:13
Som en del af den nye sommerpakke får dagpengemodtagere nu forlænget pausen i dagpengeperioden med yderligere to måneder. Men aftalen er kun et plaster på såret, mener flere parter. Direktøren i Danske A-kasser vil 'følge udviklingen nøje'.

Da sommerpakken mandag blev præsenteret af et bredt flertal i Folketinget, sad der givetvis mange spændte ledige rundt omkring i landet.

For hvilke konkrete aftaler var regeringen og aftalepartierne blevet enige om i løbet af natten, og hvordan ville man efterfølgende være stillet som ledig?

En af de ting, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i hvert fald kunne løfte sløret for, var en aftale om at forlænge dagpengeperioden for ledige.

LÆS OGSÅ: Regeringens ekspertgruppe: Forlæng dagpengeperioden for disse ledige

Konkret blev partierne enige om en forlængelse af pausen på det såkaldte dagpengeur, således at ledige dagpengemodtagere nu får to måneder mere at trække vejret i, før uret igen begynder at tikke. 

Dagpengeuret er udtryk for den to-årige periode, man som medlem af en a-kasse har ret til at få dagpenge. Under coronakrisen har det ur været sat på pause. Tidligere var aftalen, at det skulle genstartes ved udgangen af juni, men mandagens aftale forlænger altså nu denne pause til og med 31. august.

Der er ikke noget, der tyder på, at arbejdsmarkedet bliver normaliseret foreløbig, så vi kan kun håbe på, at det er blevet bedre til den tid
Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

Det glæder flere fagforbund og a-kasser. Her er der konsensus om, at enhver forlængelse er kærkommen, fordi det letter presset på de mennesker, der i forvejen er ramt hårdt af coronakrisens lammende effekt på arbejdsmarkedet. 

- Det er glædeligt, at der med aftalen også er kommet en løsning til de desværre mange ledige kolleger. Det er afgørende at skabe tryghed omkring danskernes økonomi i disse svære tider, siger Martin Rasmussen, næstformand i HK, til A4 Arbejdsliv.

Kan lette presset

Alligevel er der ikke udelt begejstring at hente hos næstformanden.

- Vi havde gerne set, at den neutrale periode, hvor man ikke bruger af sin ret til dagpenge, var forlænget året ud. For den økonomiske krise vil efter al sandsynlighed trække længere ud end over sommeren. Når det er sagt, er vi fuldt bevidste om, at det er en svær situation, at ønskerne til genopretningen er mange, og at de to måneder er bedre end ingenting, siger han.

Det bakkes op af både Dansk Metal, 3F og brancheorganisationen Danske A-kasser, der alle påpeger, at forlængelsen ikke i sig selv er tilstrækkelig, men blot er et plaster på et stort, åbent sår, der ikke ser ud til at være helet om to måneder.

- To måneders ekstra dagpenge kan forhåbentligt lette lidt af presset på vores trængte ledige medlemmer. Vi havde dog gerne set, at partierne bag aftalen havde besluttet at forlænge den døde dagpengeperiode til at gælde året ud, siger Torben Poulsen, der er hovedkasserer i Dansk Metal og desuden er formand for Danske A-kasser.

Han forklarer, at antallet af ledige i Dansk Metals a-kasse er mere end fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år, og at medlemmerne har svært ved at finde nye job. Ifølge ham er der intet, der peger i retning af, at det bliver lettere til efteråret, når lønkompensationsordningen udløber.

LÆS OGSÅ: 23-årige Kathrine røg pludselig på kontanthjælp: 'Det hænger slet ikke sammen'

Det medgiver Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser. Ifølge ham er de to ekstra måneder bestemt kærkomne, fordi de vil betyde en hel del for de dagpengemodtagere, der ellers stod til ikke at have en indtægt i de to pågældende måneder.

- Der er kun godt at sige om, at man forlænger. Men når vi når to måneder længere frem, så vil vi stadigvæk stå over for et massivt problem med mange i farezonen, siger han og fortsætter:

- Der er ikke noget, der tyder på, at arbejdsmarkedet bliver normaliseret foreløbigt, så vi kan kun håbe på, at det er blevet bedre til den tid. Det ændrer dog ikke ved, at mange står til at ryge ud af systemet.

Lidt naivt

Han forklarer, at Danske A-kasser gennemgik tallene for dagpengemodtagere før, politikerne første gang satte dagpengeuret på pause. Her fandt man, at cirka 9.000 ledige har brugt over halvandet år af deres dagpengeret på i alt to år. Det var også årsagen til, at brancheorganisationen dengang foreslog det midlertidige stop af dagpengeuret.

- Vi har ikke overblik over, hvor mange af de 9.000, der er kommet i arbejde, og der kan også være kommet flere til. Men det er klart, at når vi rammes af den her krise, hvor arbejdsmarkedet lukker ned, så er der langt færre jobopslag. Derfor er deres risiko for at ryge ud også meget større, siger Verner Sand Kirk.

Netop derfor er direktøren lige så ærgerlig over forlængelsens bagkant, som han er glad for, at der overhovedet sker en forlængelse.

- Vi havde bestemt gerne set, at den var blevet forlænget endnu mere, og vi vil bestemt følge udviklingen nøje. Vi kvitterer for det, vi har fået. Men at tro, at vi ikke har problemet om to måneder, det er nok lidt naivt, siger han.

Hurtig stigning

Samme toner lyder fra 3F, hvor man også efterspørger flere håndtag at skrue på for dels at få flere ledige i arbejde, dels at holde hånden under dem, der ikke står til at komme i arbejde foreløbig.

Vi har jo haft traumatiske oplevelse for år tilbage med dagpengereformen, hvor man smed 37.000 tusinde ud på et år
Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

- Det er vigtigt at være opmærksom på baggrunden for forlængelsen af dagpengeperioden. Coronakrisen har skabt en situation, hvor ledigheden er steget utrolig kraftigt i løbet af en meget kort periode, både i Danmark og i udlandet, siger Eva Obdrup, der er forretningsfører i 3Fs a-kasse 3FA.

- OECD forventer nu, at der formentlig går flere år, før økonomien og arbejdsmarkedet igen er stabiliseret. I den situation er en forlængelse af dagpengeperioden isoleret set ikke tilstrækkelig til at løse de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som samfundet og vores medlemmer står overfor, siger hun.

Ifølge hende handler det om at understøtte en dagsorden med fokus på jobskabelse, uddannelse og opkvalificering a la den aftale, som regeringen præsenterede tidligere i dag. Samtidig understreger hun dog, at der er brug for, at man sikrer de lediges økonomi gennem forhøjelse af dagpengesatsen.

- Lidt firkantet sagt nytter det ikke at forlænge de lediges dagpengeret med to måneder, hvis de ledige ikke har penge til at betale husleje, dagligvarer og børnenes daginstitution, siger hun.

Voldsomme efterdønninger

Ifølge Verner Sand Kirk vil man mere konkret kunne se, hvor mange der er i farezonen for at miste deres livsgrundlag, når vi nærmer os skæringsdatoen, 31. august i år. Men han gruer allerede nu for, hvad vi kommer til at stå med, forklarer han.

- Vi har jo haft traumatiske oplevelser for år tilbage med dagpengereformen, hvor man smed 37.000 ud på et år. Når det skete, var det jo fordi, at de, der havde ansvaret, benægtede fakta. Det må ikke ske igen, siger han.

Verner Sand Kirk henviser til, at nogle af konsekvenserne af en krise først vil vise sig senere. Netop sådanne efterdønninger frygter Martin Rasmussen fra HK.

- Helt konkret har vi en række medlemmer, der står til at falde ud af dagpengesystemet på grund af toårs-begrænsningen. De har nu fået lidt længere snor, men på grund af krisen er deres jobmuligheder jo desværre ikke væsentligt forbedret af den grund. Det er også derfor, at vi havde håbet på, at nedtællingsuret i dagpengesystemet ville blive sat på pause resten af 2020, siger næstformanden og fortsætter:

- Det, der gør sig særligt gældende for de fleste af vores medlemmer, er, at de har længere opsigelsesvarsler end for eksempel timelønnede. Jeg kan derfor frygte, at det fulde omfang af krisens konsekvenser først vil vise sig senere. Til den tid håber jeg, at politikerne igen vil lytte til vores bekymringer.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Ledighed under coronakrisen rammer unge nordjyder hårdest