Arbejder man på deltid og mister sit job, skal man stå til rådighed i 30 timer om ugen for at kunne få udbetalt dagpenge. Reglerne betyder, at Bonnie Klintrup Gyldenløve, som passede sin datter med spastisk lammelse og mistede sit deltidsjob i februar måned, ikke kan få dagpenge. Foto: Privatfoto.

Bonnie arbejdede deltid og passede sin datter med spastisk lammelse i 18 år: Nu kan hun ikke få dagpenge

26. jun, 06:00
I de 18 år, hvor Bonnie Klintrup Gyldenløve arbejdede på deltid og passede sin datter med spastisk lammelse resten af tiden, fravalgte hun a-kassen, fordi hun fik af vide, at hun ikke kunne få dagpenge, hvis hun blev fyret. Nu står hun uden job og inden længe også uden indkomst. Danske A-kasser kalder reglen urimelig, og CP Danmark foreslår lovændring.

Hver eneste dag i 18 år passede og plejede Bonnie Klintrup Gyldenløve sin datter Amalie, der lider af cerebral parese - også kendt som spastisk lammelse. 

Om morgenen hjalp hun Amalie med at få tøj på, sætte hår, børste tænder, spise morgenmad og vaske sin krop og ansigt.

Det tog som regel to timer, fra Amalie stod op, til hun kom i skole. 

Efter skole hjalp Bonnie Klintrup Gyldenløve sin datter med at lave udstrækningsøvelser, gå i bad, og sådan fortsatte resten af dagen, indtil Amalie skulle i seng om aftenen. 

LÆS OGSÅ: Historisk nedgang: Så mange har mistet jobbet

Når hun ikke passede sin datter, passede Bonnie Klintrup Gyldenløve sit job som shippingassistent i en shippingvirksomhed 3 dage om ugen svarende til 20 arbejdstimer.

Familien fik desuden hjælp af plejere, som passede Amalie, når Bonnie Klintrup Gyldenløve var på arbejde. 

Via serviceloven fik hun som forælder, der passer sit barn med handicap i eget hjem, dækket den tabte arbejdsfortjeneste af sin kommune. Konkret fik hun udbetalt differencen mellem det, hun tjente på sit deltidsarbejde, og det, hun ville have tjent som fuldtidsarbejdende.

I de 18 år forsøgte Bonnie Klintrup Gyldenløve flere gange at melde sig ind i en a-kasse, men hver gang fik hun svaret: Du er velkommen til at indmelde dig og betale kontingent, men du kan ikke få udbetalt dagpenge, hvis du en dag mister jobbet.

Ifølge dagpengereglerne skal et deltidsforsikret medlem af en a-kasse stå til rådighed i 30 timer om ugen for at kunne få udbetalt dagpenge, hvis personen bliver ledig. 

Giver ikke mening

Det krav har Bonnie Klintrup Gyldenløve aldrig forstået.

- Jeg ville gerne være medlem af en a-kasse, fordi jeg nu engang er opdraget sådan. Ikke fordi jeg forventer at gøre brug af den, men fordi det er rart at stå med den sikkerhed, hvis man skulle stå uden job en dag, siger hun.

Dagpenge og kompensation til deltidsansatte, der passer eget barn

  • Ifølge servicelovens paragraf 42 skal kommunen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og hvor det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
  •  Kommunen skal give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter paragraf 42 i op til 3 måneder. Det kræver dog blandt andet, at personen er arbejdsløshedsforsikret, og at personer ikke er berettiget til at modtage dagpenge.

  • Ifølge paragraf 8 i 'Bekendtgørelse om rådighed' skal et a-kassemedlem, som anmoder om at få udbetalt dagpenge, kunne 'overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område'. For deltidsforsikrede er 'fuld sædvanlig arbejdstid' 30 timer om ugen.

    Kilde: Paragraf 8, 'Bekendtgørelse om rådighed'.

Da Amalie fyldte 18 år i december sidste år og flyttede på højskole, fik Bonnie Klintrup Gyldenløve mulighed for igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i 37 timer om ugen, og hun meldte sig derfor ind i Krifas a-kasse 14. december.

Hun fortalte sin arbejdsgiver om sin nye situation, og at hun gerne ville have et fuldtidsjob, hvis muligheden bød sig. I stedet fik hun 26. februar en fyreseddel med fem måneders opsigelse med løn. 

Og fordi Bonnie Klintrup Gyldenløve først meldte sig ind i a-kassen i december, er hun ikke berettiget til dagpenge, hvis hun ikke når at finde et nyt job, inden hendes nuværende ansættelse udløber.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange personer der står i samme situation som Bonnie Klintrup Gyldenløve. Men alene i 2018 modtog 14.430 personer ligesom hende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på grund af pasning af børn med nedsat funktionsevne, viser tal fra Danmarks Statistik.

Jeg har jo ikke selv valgt at arbejde på deltid, og det bliver jeg ekstra ramt af nu pga. coronakrisen, hvor der er stigende arbejdsløshed, og jeg har ikke haft mulighed for at optjene anciennitet til at få dagpenge
Bonnie Klintrup Gyldenløve, ledig  og mor til datter med cerebral parese

Bonnie Klintrup Gyldenløves fyreseddel faldt på et mildt sagt uheldigt tidspunkt.

Siden coronakrisen for alvor ramte Danmark i marts, har 42.362 danskere meldt sig som nytilmeldte ledige. Og alene i april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11 pct. af alle job i det private.

I april alene forsvandt der ifølge Danmarks Statistik det, der svarer til 73.000 fuldtidsstillinger i Danmark.

- Jeg har jo ikke selv valgt at arbejde på deltid, og det bliver jeg ekstra ramt af nu på grund af coronakrisen, hvor der er stigende arbejdsløshed, og jeg har ikke haft mulighed for at optjene anciennitet til at få dagpenge, siger Bonnie Klintrup Gyldenløve.

Velkendt problem

Hos CP Danmark, som er en interesseorganisation for mennesker med cerebral parese og deres familier, er problemet velkendt.

- Det her er et indlysende problem, og der er ingen tvivl om, at folk rammes af de her regler. Vi hører jævnligt om folk, der falder igennem systemet, og det er en problemstilling, vi møder hyppigt hos vores medlemmer, siger Mogens Wiederholt, der er direktør i CP Danmark.

Han peger på, at servicelovens paragraf 43 godt nok giver mulighed for, at en forælder kan få adgang til en særlig, supplerende, dagpengelignende ydelse i op til tre måneder, hvis personen er medlem af en a-kasse og mister jobbet, mens vedkommende får dækket tabt arbejdsfortjeneste og passer sit barn med handicap og dermed ikke er omfattet af dagpengereglerne.

- Men tre måneder kan være en stakket frist, for vi ved jo, at det kan være svært at finde et deltidsjob, og hvis man ikke finder et job indenfor de tre måneder, gælder rådighedskravet igen, siger Mogens Wiederholt. 

Han peger på, at reglerne også rammer forældre til børn med muskelsvind, ADHD, autisme og forældre til kræftsyge børn, som i en kortere eller længere perioder har brug for at arbejde på nedsat tid og få dækket tabt arbejdsfortjeneste, mens de passer deres barn. 

- Når disse mennesker ikke kan få dagpenge, har det store konsekvenser for deres muligheder for at leve deres liv, siger Mogens Wiederholt.

Jeg synes ikke, at det er rimeligt, når en forælder viser, at hun gerne vil arbejde ved siden af og ikke har nogen chance for at forsikre sig, fordi hun samtidig passer sin datter, der har et handicap
Verner Sand Kirk, direktør, Danske A-kasser

Derfor mener han, at lovgivningen bør ændres.

- Man kunne forlænge den tre måneders periode, hvor man kan modtage en dagpengelignende ydelse via serviceloven til at finde et nyt deltidsjob, til ni måneder, siger han.

Samme budskab lyder fra Danske A-kasser, der er brancheorganisation for 23 a-kasser i Danmark.

- Jeg synes ikke, at det er rimeligt, når en forælder viser, at hun gerne vil arbejde ved siden af og ikke har nogen chance for at forsikre sig, fordi hun samtidig passer sin datter, der har et handicap, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser. 

Også han mener, at løsningen bør findes i serviceloven.

- Og så bør læren af denne sag være, at personer som Bonnie Klintrup Gyldenløve fremover sikres bedre rådgivning, så de ved, at de bør melde sig sig i a-kasse et år før, at deres barn fylder 18 år, siger han.    

Kæmpe hul i budgettet

Foreløbigt er det ikke lykkedes Bonnie Klintrup Gyldenløve at finde et nyt job. Hvis hun ikke når det inden august, er der et hul på 25.000 kroner efter skat i familiens budget, fordi hendes løn fra opsigelsesperioden stopper, og kommunens kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udløb i december, da hendes datter fyldte 18 år.

Den udsigt bekymrer hende.

- Jeg er et ordentligt menneske, og jeg betaler min skat, men jeg er ramt af, at det er meget svært at finde et arbejde i denne tid. Jeg kan ingen økonomisk hjælp få, da min mand arbejder, og jeg kan derfor heller ikke få kontanthjælp, siger hun. 

Her og nu frygter hun dog ikke, at familien må gå fra hus og hjem. 

- Men vi skal spænde livremmen ind, for vi har gæld i vores hus, og hvis min mand også mister sit job, er vi virkelig i problemer, siger Bonnie Klintrup Gyldenløve.