Kapitel 5: DAG 5. Mona: Fortryder, at jeg ansatte Vivian

18. dec 2009
Mona er blevet gældssaneret og Vognhjulspigerne har fået nye job Vivian serverer stadig tarteletter og Kylle er blevet lægesekretær

Mona holdt stand inde i Vognhjulet i syv dage. Udenfor på pladsen var der fyldt med aktionerende kvinder, lastbiler med hornet i bund og lokale pressefolk, men inde i cafeteriaet var der gabende tomt.

Kasseapparatet stod helt stille og 24. juli gav Mona op. Det var slut. Hun tog nøglen ud af døren og gik sin vej.

3F anlagde sag mod hende, men sagen blev udskudt, fordi en privat kreditor havde anlagt konkurssag imod hende, og 27. august blev Mona erklæret konkurs.

Restauratør forsvandt

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Vognhjulet, Padborgs stolthed, var fortid. Flere andre restauratører forsøgte sig godt nok, men det blev en prut i en kop ymer, og den sidste restauratør forsvandt i nattens mulm og mørke for et halvt år siden.

Men "Vognhjulspigerne" er der stadig - de er bare flyttet over på den anden side af vejen. Og har fået deres ’gamle’ chef, Ole Gottlieb, igen. Han havde ellers forsvoret at skulle ind i cafetaria-branchen igen, men han blev lokket. Han prøvede at stå imod, men til sidst havde han kun et krav:

At Anne-Grethe og Vivian var med på holdet. Det var de – og et halvt år efter, at Vognhjulet var lukket, blev Gottlieb chef for en del af ”Vognhjulspigerne” igen.

"American" på sønderjysk

Nu i en helt anden stil. Det nedslidte Vognhjulet med skolestue-bordene er erstattet med røde båse i et læderlignende materiale, og fotoplakater af Ruth Orkin pryder væggene, sammen med Marilyn Monroe og James Dean. Konceptet er klart: Det er "american highway" på sønderjysk.

Navnet er "Route 45" – men ugens ret er stadig "suppe og to tarteletter."

Og "møllehjulet", hakkebøffen, der er forklædt som hotdog, er med på menukortet endnu, sammen med frikadellerne, hakkebøfferne, jægerschnitzlen, wienerschnitzlen, sovsen og kartoflerne. Og biksemaden, der stadig vejer et kilo.

Østeuropæerne spiser i bilen

Truckerne er der også endnu. Men der er ikke så mange mere. De danske eksportchauffører er blevet udflaget, og i stedet er det chauffører fra det tidligere Østeuropa, der kører de potente maskiner. De har ikke råd til at spise på "Route 45" - de spiser i bilerne.

Derfor er der mere stille, når Hanne, Lorenzen, der også var med i "Vognhjuls"-tiden, sender bon'er ud i køkkenet, hvor Vivian, dengang som nu, står for både det kolde og det varme køkken.

Hun blev også ved med at være kollegernes "tillidsdame" længe efter, at Vognhjulet var lukket.

"Jeg lovede pigerne, at jeg ville føre denne sag til ende, og det løfte har jeg holdt," siger hun og tilføjer:

"Jeg er så træt af amatør-restauratører. De aner intet om branchen, og når det så går galt, skyder de skylden på personalet." 

Fin middag, men ingen penge

Vivian havde dog ikke forestillet sig, at der var så langt til enden af den sag, hun havde lovet at føre, da hun sammen med kollegerne mødte Mona i Arbejdsretten i december 2007.

"Vognhjulspigerne" vandt og 3F, der havde bestilt og betalt en bus til at fragte kvinderne til København, gav et brag af en middag på den mondæne Restaurant Von Plessen på Hotel Phønix, hvor den kommunistiske avis, Land og Folk, holdt til i gamle dage.

Men kampen var ikke slut - kvinderne så stadig ikke en krone. Før var det Mona, de ikke fik penge af - nu var det Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LG, og 3F.

Det blev jul og sommer

Igen og igen ringede Vivian til fagforeningen og fik at vide, at "I får jeres penge til sommer". Det blev sommer, og Vivian fik at vide, at "I får jeres penge til jul." Så blev det jul og ja, så fik hun atter at vide, at det var til sommer.

Det skulle næsten blive jul igen, før de sidste penge kom. To år efter at kvinderne havde vundet.

Det har spændt tålmodigheden overfor fagforeningen til bristepunktet og flere af kvinderne, dog ikke Vivian, har seriøst overvejet at melde sig ud. Bl.a. Hanne fra kassen.

Betalt 3F's fede lønninger

"Jeg har været i fagforening siden jeg var 16 år, startede i Skotøjsarbejdernes Fagforening og jeg har betalt deres fede lønninger i alle de år. Nu overvejer jeg at melde mig ind i den kristelige - de gør sgu nok lige så meget for mig som 3F. De har snart været lige så slemme som Mona," siger Hanne og slår endnu en biksemad ind.

Så træder Kylle ind af døren på "Route 45". Der er hjertelige knus fra de gamle "Vognhjulspiger", og de spørger interesseret til hendes nye liv.

Kylle i ny forklædning

Hun er lige lige blevet uddannet som lægesekretær, har fået job på Aabenraa Sygehus, har tabt sig og er holdt op med at ryge.

Hun kigger op på sin gamle plads ved kassen og siger, at hun da godt kan savne det rock'n'roll-liv, der var mellem "pigerne" og truckerne, "det var sjovt". Men der var også alt det, der ikke var sjovt.

"Nogle gange arbejdede jeg 16 timer, andre gange 30. Jeg vidste aldrig, hvor meget jeg tjente - og så ved man godt, hvor langt et kilo spaghetti rækker."

"Dengang tudede jeg altid, men i dag tør jeg sige min mening. Jeg kan godt have sommerfugle i maven, men jeg gør det. Om jeg er stolt af mig selv?"

"Ja. Det er jeg," siger Kylle.

Og hun mener det.

Mona blev gældssaneret i april

En god kilometer fra "Route 45" ligger "Byens Grill".

Den er forpagtet af Hanne, som var på Vognhjulet og blev sammen med Mona, da de andre "Vognhjulspiger" gik. "Byens Grill" er delt op, så der er grillbar i den ene ende og mere traditionel krostue i den anden ende.

Her sidder Mona, meget velplejet og med en kop kaffe foran sig. Hun er gældssaneret i dag. Det blev hun syv måneder før, "Vognhjulspigerne" fik deres penge, men hun vil ikke sige, hvad hun laver i dag.

Derimod vil hun gerne tale om sagen, for hun føler, at hun er blevet udråbt som forbryder og ikke har fået en retfærdig rettergang.

Mona: Vi havde det jo godt

"I Arbejdsretten følte jeg det, som om jeg stod i Sibirien, hvor kun kommunismens regler gjaldt," siger hun og kan ikke forstå, at det gik så galt:

"Vi havde det jo godt sammen. Jeg drak kaffe med pigerne og snakkede med dem - men jeg fortryder, at jeg fastansatte Vivian. Fra den dag af var der ballade. Da begyndte de at mobbe mig, men jeg var jo den samme glade og positive person, jeg hele tiden havde været."

"Men det kan godt være, at de har opfattet mig som streng, men sådan er det at være chef" siger hun og tager en sidste slurk af termokandekaffen, inden hun forlader "Byens Grill".

Hun vil stadig ikke sige, hvad hun laver i dag.

 

"Vognhjulspigerne"

De ansatte på cafeteriaet Vognhjulet i Padborg fik to millioner kroner efter at være blevet snydt og chikaneret af deres chef.

I fem kapitler fortæller Avisen.dk om dramaet på truckercafeteriet ved grænsen og afslører, hvordan fagforeningen og Arbejdstilsynet svigtede "Vognhjulspigerne". Dette er sidste kapitel - læs de andre kapitler:

"Hold kæft, hvor ser hun godt ud"

"Er du utilfreds? Så skrub af"

"Jeg tænkte: Nu kaster jeg op"

"Måske får I lidt ekstra bearnaisesovs"