Tæt på verden: Dårligt nyt: EUs jobmarked er frosset fast

1. aug 2013
Grækenland og Spanien er stadig de værst ramte lande, når det kommer til arbejdsløshed. Det viser nye tal. Også på Cypern står det skidt til. På bare et år er arbejdsløsheden steget fra 11,7 til 17, 3 procent.

Arbejdsløsheden i Euro-zonen er faldet en lille bitte smule til 12,1 procent, viser de seneste tal for juni måned. Eurostat skriver, at der ikke er sket en mærkbar forandring siden maj. Tallet for alle EU's 27 medlemslande er 10,9 procent.

Arbejdsløsheden for unge under 25 er faldet med 43.000 i hele EU, men for Euro-zonen er tallet vokset tilsvarende. De seneste år er denne gruppe blevet endnu hårdere ramt, således at 5,5 millioner står uden beskæftigelse.

Det er atter Spanien og Grækenland, der står højest på listen over arbejdsløse med henholdsvis 29,3 og 29,6 procent. Cyperns finanskrise har ramt landet ekstra hårdt, og arbejdsløsheden er steget af 11,7 til 17,3 procent på bare et år.

Europa har dog også lande, hvor beskæftigelsen er steget markant. Letland har på et år oplevet et fald i arbejdsløsheden på tre procent. Estland har set et fald på to-otte procent af arbejdsstyrken.

Mindst hårdt ramt er Østrig med 4,6 procent, Tyskland med 5,4 procent og Luxemboug med 5,7 procent.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder for Avisen.dk.