20130311-104121-L-1920x1169we
Efter nytår starter forhandlingerne om offentligt ansattes overenskomst. Arbejdsgiverne anbefaler, at man ikke lytter til politikernes forslag om lønstigninger. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

DA: Politikerne må ikke give sygeplejersker stort lønhop

19. okt 2020, 06:00
Kort inden de offentlige overenskomstforhandlinger begynder, er Dansk Arbejdsgiverforening på banen med en analyse, som peger på, at det private arbejdsmarked er hårdere ramt af coronakrisen end det offentlige.

Siden coronakrisens udbrud har plejepersonalet i sygdommens frontlinje høstet stor anerkendelse. Og ved de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område skal den anerkendelse veksles til penge. Det mener flere faglige organisationer og politikere i Folketinget. 

Men nu advarer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) imod, at sympatien slår igennem i urealistiske lønstigninger til særlige offentlige grupper. 

I en ny analyse argumenterer DA for, at privatansatte har været hårdest udsat under coronakrisen. I hvert fald når det gælder løn, usikkerhed i ansættelsen og arbejdsløshed. 

“Nedlukningen af samfundet og den efterfølgende kraftige opbremsning i økonomien har - fra den ene dag til den anden - øget usikkerheden i jobbet blandt privatansatte. Omvendt har de offentligt ansatte haft stor sikkerhed omkring job og løn gennem hele coronakrisen, herunder fået fuld løn under hjemsendelse”, skriver DA.

Jeg betragter det som en rituel stammedans. Det gør DA forud for enhver overenskomstforhandling, hvor de er ude og advare mod lønfest eller lønstigninger i den offentlige sektor
Mona Striib er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer omkring 565.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner.

Viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen siger, at DA forud for de forestående forhandlinger med tallene forsøger at nuancere debatten om, hvem der har leveret de største ofre under coronakrisen. 

– Man taler meget om, at det er de offentlige ansatte, som har været fronttropperne i den her krise, og at de har måttet tåle alle de ubehageligheder, corona har medført. Det er også rigtig for så vidt angår nogle udvalgte grupper, og det skal de selvfølgelig anerkendes for. Vi gør bare opmærksom på, at hvis man mere generelt sammenligner det private og det offentlige arbejdsmarked, så er den usikkerhed corona har medført meget mere massiv på det private arbejdsmarked, siger Pernille Knudsen til A4 Medier. 

DAs analyse viser, at antallet af lønmodtagere i den private sektor fra 1. kvartal til 2. kvartal 2020 er faldet med 3,5 procent, mens faldet blot er 0,3 procent for offentligt ansatte. 

Ud over at virksomheder i den private sektor har været nødsaget til at afskedige medarbejdere, har mange privatansatte været nødt til at indstille sig på en lavere forventning til deres løn. Mange har oplevet nulregulering, mens nogle har været tvunget til at gå ned i løn for at bevare deres arbejde. 

DA bør ikke blande sig 

Mona Striib er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer omkring 565.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner. Og for FOA. 

Hun er ikke overrasket over, at DA blander sig i debatten forud for de offentlige overenskomstforhandlinger. Men hun undrer sig. 

– Jeg betragter det som en rituel stammedans. Det gør DA forud for enhver overenskomstforhandling, hvor de er ude og advare mod lønfest eller lønstigninger i den offentlige sektor. Det er dybt forunderligt, for man må gå ud fra, at de har opdaget, at vi har det, der hedder en reguleringsordning. Det betyder, at når det private arbejdsmarked cykler afsted med god vækst, så følger det offentlige arbejdsmarked efter. Men sådan er det også, hvis det går den anden vej, siger Mona Striib. 

Hun fastslår, at hverken KL, Danske Regioner eller det offentlige områdes faglige organisationer blander sig i, hvordan de forholder sig til overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. 

Sympati bliver et centralt tema 

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er ikke i tvivl om, at sympatierne efter coronakrisen vil blive et centralt tema ved de forestående overenskomstforhandlinger.

– Der er nogle grupper, som har stået i frontlinjen under coronakrisen, og dermed har de også opnået en stor sympati i offentligheden. Det håber man på at kunne veksle til nogle kontanter. De mener, at deres ekstraordinære indsats under corona gør, at de står i en gunstig forhandlingssituation, fortæller Laust Høgedahl. 

Hvis der skal gives noget ekstraordinært ved de kommende overenskomstforhandlinger, tror Høgedahl, at det kan ske gennem et engangsvederlag, som man har set det i udlandet. 

– Hvis man skal løfte sygeplejerskernes eller andre gruppers løn ekstraordinært, uden at forhandlingerne totalt set fører til flere midler, så skal de penge jo tages fra en anden faggruppe. Jeg har meget svært ved at se, at det skal ske på bekostning af andre, medmindre man tilfører forhandlingerne nogle ekstraordinære penge, og det kunne netop være sådan et coronatillæg, som man har set i andre lande, mener Laust Høgedahl.  

Politikerne bør ikke blande sig 

Det ærgrer Pernille Knudsen fra DA, at Enhedslisten i foråret foreslog, at der bør afsættes en pulje på fem milliarder kroner, som direkte skal målrettes lønstigninger i omsorgsfagene og andre lavtlønsgrupper i det offentlige.

Politikerne på Christiansborg bør slet ikke blande sig i overenskomstforhandlinger, mener hun. 

– Vi er meget kritiske over for forslaget. Det er jo en underminering af den danske model. Så sker der jo en politisering af lønnen, og det er lige præcis det, vi ikke har herhjemme, og som vi ikke ønsker. Jeg mener faktisk, at det er uacceptabelt, fastslår Pernille Knudsen. 

Hvorfor har I hos DA et behov for at gå ud og blande jer i de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område? 

– Vi blander os ikke i forhandlingerne. Vi sidder altid og overvåger, hvordan det ser ud med jobsikkerhed og jobusikkerhed, som vi analyserer på. Vi bringer denne analyse nu, fordi vi tidsmæssigt ligger mellem to overenskomstforhandlinger. Så det skal ses som et indspark til forventningsdannelsen, siger Pernille Knudsen. 

DA mener desuden, at man bør aftale, at den såkaldte reguleringsordning bør virke hurtigt, så det offentlige ikke bliver lønførende på et tidspunkt, hvor den private sektor bremser hårdt op.

– Man skal til enhver tid sikre, at reguleringsordningen virker hensigtsmæssigt. Under finanskrisen oplevede vi, at den virkede for langsomt. Dengang gik der flere år, før lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked rettede sig, og derfor kom den flere milliarder forud for lønudviklingen i den private sektor. Det må ikke ske igen, på et tidspunkt hvor den private sektor er så presset, siger Pernille Knudsen. 

– Parterne på det offentlige arbejdsmarked har en forpligtigelse til at sikre, at reguleringen virker hurtigt og effektivt, tilføjer hun.