BeFunky-collage
'Der er mange grupper, der hele tiden har særlige behov og ønsker. Skal vi imødekomme alt sammen, så har vi til sidst intet system'. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix og PR

DA kritiserer politikere for at skade den danske model: 'Uacceptabelt og illoyalt'

5. feb 2021, 6:05
Et nyt borgerforlag, der skal give forældre bedre muligheder for at passe børn ved sygdom, møder støtte fra flere politiske partier. Det får nu Dansk Arbejdsgiverforening til at advare mod det, der 'kompromitterer den danske model'. Holder ikke, mener Enhedslisten.

Forældre kan måske fremover få bedre rettigheder, når deres børn bliver syge. Et nyt borgerforslag, der kræver bedre muligheder for sygedage til forældrene, er nemlig nået Folketinget.

Allerede inden borgerforslaget er blevet til et konkret beslutningsforslag, møder det opbakning fra både da da  og Enhedslisten, der opstiller en mulig model for en løsning.

LÆS OGSÅ: Forældre og pædagoger kræver bedre vilkår ved børns sygdom: 'For nemt at overlade til overenskomstforhandlinger'

- Der er alt for ringe muligheder for forældre i småbørnsfamilier til at blive hjemme, når deres børn er syge. Så det er fornuftigt at lave en ordning, hvor arbejdsgiverne indbetaler til en fælles fond eller pulje, som vi kender det fra andre områder som barselsdagpenge, siger Enhedslistens børneordfører Jakob Sølvhøj.

Løsningen tager afsæt i en svensk model, hvor forældre kan blive hjemme og passe børn op til 12 år, når de er syge, og få et beløb svarende til 80 procent af dagpengesatsen.

'Man bakker op'

Opbakningen møder dog stor kritik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der finder det betænkeligt, at flere partier stiller sig på forslagsstillernes side.

- Det er fuldstændig uacceptabelt og illoyalt – ikke mindst over for systemet. Man bakker op om systemet, også når det ikke lige arter sig. Det her, det er noget, man forhandler sig frem til, og det må man acceptere, også når man ikke får det, man vil have, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i DA.

Der er mange grupper, der hele tiden har særlige behov og ønsker. Skal Folketinget imødekomme alt sammen, så har vi til sidst intet system
Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Hun mener ikke, partierne 'holder deres sti ren', og hun forventer, at det øvrige Christiansborg vil 'respektere den danske model', og dermed forkaste forslaget.

- Vi er imod det, fordi det kompromitterer hele det aftalesystem, vi har herhjemme, hvor vi ordner den slags i overenskomstforhandlingerne, som jo rummer muligheden for at forhandle om netop det her.

Den køber Jakob Sølvhøj imidlertid ikke. Overenskomstforhandlinger og lovgivning udelukker ikke hinanden, slår han fast.

- Synspunktet holder ikke. Jeg er enig i, at vi i høj grad regulerer ansættelsesforhold gennem overenskomster, men der er masser af områder, hvor man kombinerer det med lovgivning. Det er helt normalt, siger han.

Han afviser, at det er illoyalt og mangel på respekt, når han og SF bakker op om borgerforslaget.

- Det skyder helt forbi. Det er klart, at det her vil give arbejdsgiverne en ekstra udgift, men det er jo ikke det eneste sted, det forholder sig sådan. Det er forkert at sige, at det kolliderer med overenskomstforhandlingerne, siger Jakob Sølvhøj.

Dyrt for arbejdsgiverne

Ifølge Pernille Knudsen er de ekstra udgifter en ikke uvæsentlig pointe. Hun forudser, at en egentlig lov kan gå hen og blive en bekostelig affære for arbejdsgiverne, fordi man risikerer, at nogle forældre sygemelder sig i længere tid.

Samtidig er hun tilbageholden med at lade særbehov være retningsgivende for lovgivningen på arbejdsmarkedet.

- Der er mange grupper, der hele tiden har særlige behov og ønsker. Skal Folketinget imødekomme alt sammen, så har vi til sidst intet system. Hele pointen ved overenskomstforhandlinger er jo, at parterne mødes om de behov, der er, og så afvejer man alle hensyn og får det hele til at gå op, siger hun.

Derfor henstiller hun til, at man som forældre bruger de muligheder, der allerede eksisterer. Det er blandt andet barnet første og anden sygedag, fridage, afspadsering, hjemmearbejde og i værste tilfælde orlov.

Det er en del af den kabale, man som børnefamilie, må få til at gå op, mener hun.

- Jeg oplever, at det lykkes fint, som det er i dag, hvor folk rent faktisk finder ud af det. Det gør man jo ved at stykke et puslespil sammen. Og ja, der er nogle år, hvor det er et svært puslespil, men det bliver jo bedre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Akademikernes formand: 'Uenighed om løn kan føre til konflikt'

Men der er jo dem, der ikke får det til at gå op. Hvad skal de gøre?

- Så må man tænke over, hvordan man tilrettelægger sit liv i den periode, hvor man har små børn. Det hører til, og kan man ikke det, så må man indrette sig anderledes – tage et andet job eller gå ned i tid.

Jakob Sølvhøj, er det i bund og grund ikke fornuftigt, at det er forældrenes eget ansvar at tilrettelægge det, så det går op?

- Det er der nogle, der kan. Men for mange er det umådeligt svært at få tingene til at hænge sammen. Og det vil da ikke være godt for arbejdsmarkedssystemet og for samfundsøkonomien, hvis forældre går ned i tid, sider Jakob Sølvhøj.