DA: Danske virksomheder tager et stort ansvar for efteruddannelse
EN NY ANALYSE fra DA viser, at danske virksomheder står for 60 pct. af udgifterne til offentligt udbudte VEU. Dertil kommer udgifter til f.eks. private VEU-kurser og kompetenceudvikling internt i virksomheden. Dermed tager virksomheder ansvar for, at den danske arbejdsstyrke kontinuerligt bliver opkvalificeret.
LÆS ANALYSEN HER: Virksomhederne har et stort engagement i offentligt udbudt VEU
Coronakrisen har ramt danske virksomheder og lønmodtagere hårdt. Mange virksomheder er blevet tvangslukket, og selvom genåbningen så småt er i gang, kæmper mange fortsat med næb og kløer for at overleve. Det har givet svære rammer for opkvalificering på arbejdsmarkedet, og faktisk skulle man tro, at efteruddannelsesindsatsen var gået helt i stå. Men det er ikke tilfældet. Der er betydelige udfordringer og stor variation, men flere af de overenskomstaftalte uddannelsesfonde melder, at de faktisk har set stigninger i udbetalingerne til VEU. Det er til gavn for både virksomheder og lønmodtagere. For når Danmark er ude på den anden side af coronakrisen, står dansk erhvervsliv stærkere med medarbejdere, der har de rette kompetencer.
Coronakrisen betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at vi har et fleksibelt og tidssvarende voksen- og efteruddannelsessystem
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA
VIRKSOMHEDER VIL GERNE investere i opkvalificering. En ny analyse fra DA viser, at ud af de ca. 6 mia. kr., der blev investeret i offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, stod virksomhederne for ca. 60 pct. af udgifterne. Det vil sige, at hver gang der blev investeret 100 kr. i offentligt udbudte voksen- og efteruddannelsestilbud, betalte virksomhederne 60 kr. Det skyldes bl.a., at virksomheders investering i voksen- og efteruddannelse ikke ”bare” stopper ved deres udgifter til deltagerbetaling. I langt de fleste tilfælde betaler virksomhederne også løn eller lønopfyldning oveni medarbejderens uddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse), så medarbejderne ikke lider et økonomisk tab, når de uddanner sig i arbejdstiden. Dertil kommer tabt arbejdsfortjeneste i den tid, som virksomhedens medarbejdere er væk under uddannelse. Et tab, der ikke tages højde for i opgørelsen.
LÆS OGSÅ: Det højeste niveau af efteruddannelse i fem år: 'Det drejer sig om at holde på guldet'
Coronakrisen betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at vi har et fleksibelt og tidssvarende voksen- og efteruddannelsessystem. Et voksen- og efteruddannelsessystem, som kan medvirke til at afbøde eksterne chok i økonomien, og som kan bidrage til, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som bliver nødvendige fremover.
Her har virksomhederne påtaget sig et stort ansvar, som kommer både virksomheder og arbejdstagere til gavn. Regeringen har varslet trepartsforhandlinger om voksen-og efteruddannelsesområdet senere på året. Coronakrisen har sat en tyk streg under vigtigheden af et veludviklet efteruddannelsessystem. Det får vi også brug for på den anden side, når vi for alvor skal have gang i virksomhederne og understøtte, at medarbejderne hele tiden har tidssvarende kompetencer. I trepartsforhandlingerne vil DA derfor fortsat arbejde for, at VEU-systemet bliver udviklet og moderniseret. Fleksibilitet og digitalisering bliver to vigtige nøgleord, da netop dette kan sikre, at både lønmodtagere og virksomheder får mest mulig gavn af systemet fremover.
LÆS OGSÅ: Ulighed i efteruddannelse: 'Man giver til dem, der i forvejen har'