Detailbutik_Kolding
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet er kommet blidt gennem coronakrisens første år, vurderer professor Jan Rose Skaksen, men ændrede forbrugsvaner og online-handel betyder,at blandt andet detailhandlen står for skud på den lidt længere bane. På billedet ses åbningsfesten fra Power i Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ekspert gør status på corona-arbejdsløsheden: Tre grupper står tilbage som taberne

14. dec 2020, 06:00
Dansk økonomi og det danske arbejdsmarked har klaret sig forbavsende godt gennem coronakrisen, mener tidligere vismand og økonomiprofessor Jan Rose Skaksen. Dansk erhvervsliv har vist sig omstillingsparat, og det har reddet job, mener han. Men når røgen har lagt sig vil tre grupper på arbejdsmarkedet stå tilbage som coronakrisens tabere, lyder spådommen.

Nu havde vi ellers lige vænnet os til, at det hele var blevet nogenlunde normalt igen.

Vi kunne gå ud og spise på restaurant, drikke en kop kaffe på en café med en ven, gå i teatret, spille indendørs fodbold og invitere familien til fødselsdagskage.

Men få uger før jul fik flere millioner danskere den meddelelse fra regeringen, som alle har gået og gruet for at få igen.

LÆS OGSÅ: Restauranter og barer lukkes i 38 kommuner

Fra onsdag den 9. december blev alle restauranter, barer, cafeer, idrætshaller, fitnesscentre og koncert- og teatersale lukket i 38 kommuner til og med den 3. januar, mens elever over 5. klassetrin i kommunerne blev sendt hjem. Resten af befolkningen skal i videst muligt omfang arbejde og studere hjemmefra. Fra i fredags blev den delvise nedlukning så udvidet til hele 69 kommuner.

I marts måned fik en lignende melding fra Mette Frederiksen og regeringen arbejdsmarkedsforskere og økonomer til at spekulere i, at coronakrisen ville koste hundredetusinder danske job inden årets udgang.

På det tidspunkt frygtede man, at finanskrisens årelange økonomiske recession med kronisk høje arbejdsløshedstal igen ville tynge landet.

Før sommerferien troede vi, at industrien i Danmark ville blive ramt hårdt af coronakrisen, og der var meget dystre forudsigelser fra økonomerne. Men vi har klaret det meget bedre. Vi er mere omstillingsparate, end vi troede vi var. Det er godt nyt
Jan Rose Skaksen, professor i økonomi  og forskningschef hos ROCKWOOL Fonden

Men sådan er det foreløbigt ikke gået. Det fylder professor i økonomi, Jan Rose Skaksen, med optimisme og håb. Han er tidligere vismand og arbejder til dagligt som forskningschef hos Rockwool Fonden.

- Før sommerferien troede vi, at industrien i Danmark ville blive ramt hårdt af coronakrisen, og der var meget dystre forudsigelser fra økonomerne. Men vi har klaret det meget bedre. Vi er mere omstillingsparate, end vi troede vi var. Det er godt nyt, siger han. 

Indtil videre har kun brancher, der har med mennesker og oplevelser at gøre, blødt for alvor.

- Den store påvirkning ser vi på restauranter, hoteller, barer, i oplevelsesøkonomien, flytransport og taxaer, siger Jan Rose Skaksen.

Han bider mærke i, at antallet af konkurser ikke ligger særligt højt, og at den tendens også gælder for de brancher, som er blevet hårdest ramt af coronakrisen.

Minder ikke om finanskrisen

Dén omstændighed koblet sammen med byggebranchens fyldte ordrebøger fortæller os, at der ikke er meget at hente fra læren efter finanskrisen i 2008 og årene efter. Dengang skrumpede verdensøkonomien i et omfang, vi ikke havde oplevet i årtier.

- I byggeriet går det strålende lige nu. Det er en sektor, som normalt rammes hårdt under kriser, som vi også så det under finanskrisen, mens de sektorer, der rammes nu i Danmark, blev ramt forholdsvis lidt under finanskrisen, siger Jan Rose Skaksen.

Hvis du vil forstå, hvorfor især industrien og byggebranchen klarede sig gennem første år af coronakrisen uden massefyringer og halvtomme ordrebøger, skal du blot kigge på dine egne kontoudtog.

Ændret forbrug

- Vi stoppede ikke med at bruge penge, da krisen ramte, men vi har brugt pengene på andre ting end normalt. Prøv bare at gå ned i dit lokale byggemarked og se køen, siger Jan Rose Skaksen. 

Den grundlæggende forskel på finanskrisen og coronakrisen er ifølge ham, at finanskrisen opstod, fordi motoren - den finansielle sektor - var syg, mens coronakrisen nærmere minder om en kontakt, som vi kan slukke og tænde.

- Regeringen har "slukket" kontakten to gange nu, men vi gør det også selv gennem vores adfærd. Hvis vi er bange for at dø af covid-19, går vi ikke på restaurant, så det er ikke kun politik, men også virussens påvirkning af vores adfærd, der skaber og bremser krisen, siger Jan Rose Skaksen. 

Coronakrisen adskiller sig også fra finanskrisen, fordi den har skabt efterspørgsel efter nye produkter, som snarrådige danske virksomheder som for eksempel online-supermarkedet nemlig.com har været hurtige til at omstille deres produktion efter.

Lynhurtig omstilling

- Industrien har oplevet en stigende vækst indenfor blandt andet værnemidler, og virksomhederne har været lynhurtige til at omstille sig til de nye behov. Det har været en lektion i, hvor hurtig omstillingen kan finde sted, siger Jan Rose Skaksen.

På den lidt længere bane vil coronakrisen også sætte sine tydelige aftryk på dansk økonomi og skabe varige forandringer på arbejdsmarkedet, vurderer han.

- Krisen har ført teknologiske ændringer med sig, som påvirker produktionsmønstre og forbrugsmønstre. Nethandlen boomer, Zoom-møder er blevet hverdag på de fleste arbejdspladser, hjemmearbejde er kommet for at blive, og det kan sætte spor på længere sigt, siger Jan Rose Skaksen.

Detailbutikker betaler prisen

Især én sektor kommer til at betale prisen for den udvikling, mener han.

- Vi vil formentlig se en del detailbutikker lukke, og vi vil se strukturtilpasninger på grund af et teknologichok, som kommer til at skubbe til udviklingen, der i forvejen var begyndt, siger han. 

Den udvikling vil på den længere bane kunne aflæses i efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft, lyder hans spådom.

- Siden 70’erne har forskningen vist, at teknologisk fremskridt kombineret med globalisering fører til øget efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft og mindre efterspørgsel efter kortuddannet arbejdskraft. Det rammer også faglærte, og den udvikling regner vi med vil fortsætte, siger Jan Rose Skaksen. 

På den korte bane er taberne dem, der altid er taberne efter en krise: De ufaglærte, de unge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. De tre grupper fylder meget i de brancher, som er hårdest ramt lige nu af coronakrisen
Jan Rose Skaksen, professor i økonomi  og forskningschef hos ROCKWOOL Fonden

Men allerede i 2021 forventer han at se en stigning i ledigheden blandt især ufaglærte, når regeringens hjælpepakker til hotel - og restaurationsbranchen udløber.

- Rigtig mange i restaurationsbranchen mister vigtig omsætning på grund af nedlukningen her i julemåneden. Derfor man kan godt frygte mange konkurser. Der venter os en regning, som muligvis skal samles op i det nye år, siger Jan Rose Skaksen.

Hvem vil stå tilbage som taberne og vinderne på det danske arbejdsmarked efter coronakrisen?

- På den korte bane er taberne dem, der altid er taberne efter en krise: De ufaglærte, de unge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. De tre grupper fylder meget i de brancher, som er hårdest ramt lige nu af coronakrisen.

Hvor hårdt vil coronakrisen ramme de tre grupper på ledigheden?

- Coronakrisen vil ikke vare ved lige så længe som finanskrisen. Men hvis man korrigerer for dens størrelse, tror jeg, coronakrisen vil ramme de tre grupper hårdere, fordi finanskrisen primært ramte byggesektoren i Danmark.