Vald. Birn A/S beskæftiger lige nu omkring 650 medarbejdere. 120 af dem får nu en fyreseddel. Foto: DR/

Firma fyrer 120 ansatte

24. jun, 11:45
Coronakrisen har nu ramt jernstøberiet Vald. Birn A/S i Holstebro så hårdt, at 120 medarbejdere fyres.

Jern-støberiet Valdemar Birn i Holstebro er så hårdt ramt af corona-krisen, at virksomheden må afskedige 120 medarbejdere den 29. juni - altså om fem dage.

Det oplyser administrerende direktør for Vald. Birn A/S, Jens Axel Birn til DR P4 Midt & Vest.

LÆS OGSÅ: Dagpengedækning skaber frygt: Rekordmange forsikrer sig mod ledighed

- Vi kan desværre se, at vores ordrebeholdning også ind i det andet halvår vil være vigende, så derfor er de nødt til at lave en tilpasning af deres organisation, siger han til DR P4 Midt & Vest.

Lige nu tegner den nærmeste fremtid dystert for virksomheden.

- Der skal flere ordrer ind, og krisen gå over igen. Det er det eneste, der kan gøre noget ved det. Men det tegner ikke sådan de næste seks måneder, siger Jens Axel Birn.

Det bliver ifølge Jens Axel Birn ikke muligt at undgå afskedigelser ved at lave arbejdsfordeling, nedsat tid eller satse på frivillige opsigelser.

- Vi er meget kede af det, men vi er nødt til at reducere bemandingen med 120 medarbejdere.

Til gengæld håber Jens Axel Birn, at det bliver muligt at lave omskolingsprojekter, jobbanker og lignende for de fyrede medarbejdere.

Afskedigelserne effektures fra 29. juli.