De lukkede grænser betyder, at forældre ikke kan bringe børn fra surrogat-mødre til Danmark. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har bremset rugemor-branchen

19. maj, 21:28
Forældre kan ikke hente børn af surrogatmødre hjem til Danmark på grund af lukkede grænser. Det understreger problemet med dansk lov, mener surrogatforening.

Hylekoret er intenst i ”babyrummet” på det ukrainske ”reproduktionscenter”, som virksomheden Biotexcom kalder sig selv. Her fødes børn af surrogatmødre, også kaldet rugemoderskab. Men de nyfødte børn kan ikke overdrages til de forældre, som de skal vokse op hos, fordi Ukraine har lukket sine grænser på grund af corona­pandemien. Det skriver Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Skud i boligområde - politi på stedet

46 spædbørn ligger i babyrummet, ses det i en video på Youtube, som Biotexcom har lavet for at forsikre forældrene om, at der bliver passet godt på deres børn. Forældrene er blandt andet fra Storbritannien, Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland, oplyser virksomheden i videoen.

Men også danske forældre er berørt af de lukkede grænser, siger Mikkel Raa­hede, formand for foreningen Dare Danmark, der arbejder for ligestilling af alle danske familier:

- Vi kender både til par, som ikke kan hente deres børn, og til par, der er fanget i udlandet og ikke kan få børnene med hjem, siger han.

Den ene del af problemet er indrejseforbud i de to store destinationer for surrogat­moderskab, Ukraine og USA, hvor de såkaldte intenderede forældre altså ikke kan hente de nyfødte børn, siger Mikkel ­Raahede.

Den anden del af problemet er dansk og gælder alle steder i verden, hvor danske par får børn ved hjælp af en surrogatmor. Det handler om, at forældrene sidder fast med barnet i udlandet, fordi processen med at anerkende forældreskabet er forsinket på grund af corona.

- Det understreger den juridiske gråzone, som børn af surrogatmødre er ofre for i Danmark: Hvis vi var hurtigere til at se intentionen i familiedannelsen, kunne de også komme hjem meget hurtigere, siger Mikkel Raahede.

Han vil ikke sætte tal på, hvor mange forældre og børn, han kender til, for at beskytte de pågældende.

Danske borgere kan ifølge dansk lov i princippet få barn ved brug af en surrogatmor. I praksis er det dog vanskeligt, blandt andet fordi man i Danmark ikke kan indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun skal udlevere til en anden.

Vælger parret at rejse til et land, hvor surrogatmoderskab lovligt kan lade sig gøre, for eksempel Ukraine eller USA, er det vanskeligt efterfølgende at få anerkendt forældreskabet i Danmark. Sværest er det for den intenderede – også kaldet sociale – mor, da det i Danmark er den fødende kvinde, der anses for et barns mor. Faderen, derimod, får anerkendt faderskabet, hvis han er genetisk relateret til barnet.

LÆS OGSÅ: TV-vært forlod branchen - Nu ruller millionerne ind