Starten på tilværelsen som pensionist er blevet ændret på grund af coronakrisen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hverken tak eller farvel: Coronakrisen snyder seniorer for en ordentlig afsked på jobbet

29. maj, 06:00
Coronakrisen har også haft konsekvenser for de personer, der de seneste måneder har forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension eller efterløn. Udover at de ikke har haft mulighed for på traditionel vis at tage afsked med kollegerne, har mange også måtte opgive deres planer for starten på deres otium.

Tale fra chefen, kram fra kollegerne, håndtryk, skål og lykønskninger med det forestående otium er blevet aflyst for tusindvis af danskere, der er gået på folkepension eller efterløn under coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Svend Erik gik på pension under coronakrisen: 'Jeg mangler en ordentlig afslutning'

Interesseorganisationen Faglige Seniorer vurderer, at omkring 10.000 personer har forladt arbejdsmarkedet, siden landet blev lukket ned i begyndelsen af marts. Og langt de fleste af dem har gjort det uden nogen form for markering og fejring.

Selvom det er blevet besluttet at hæve forsamlingsforbuddet fra 10 til 30-50 personer fra 8. juni, kan der stadig være vilkår som eksempelvis krav om afstand og angst for smitte, der gør, at festlighederne må udskydes for de folk, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende måneder.

At gå på pension er en livsbegivenhed

Men hvad betyder det egentlig for mennesker, når de er tvunget til at afslutte et langt arbejdsliv uden en eller anden form for markering af, at nu er den del slut?

Ifølge Anna Sophie Debel, der er økonom og ansvarlig for arbejdsmarkedsområdet hos Ældre Sagen, tilsyneladende en hel del:

Det er jo en lidt spøjs tid at tage afsked med et langt arbejdsliv i. Vores opfordring er, at man udskyder en afskedsreception, til det er mere normale tider
Palle Smed, direktør, Faglige Seniorer

- Tidligere undersøgelser viser, at det er en stor livsbegivenhed, når man går fra et langt arbejdsliv til en pensionisttilværelse. Det er for mange vigtigt, at man markerer afslutningen på arbejdslivet, og mange har gjort sig forestillinger om, hvordan det skal foregå. Det har coronakrisen sat en stopper for. Vi ved fra vores medlemmer, at det betyder noget, og det gælder også for dem, der normalt ikke kan lide den store opmærksomhed, at man ikke bare lister ud af bagdøren.

Aske Juul Lassen, der er lektor i etnologi på Københavns Universitet og forsker i aldring, seniorarbejdsliv og i pensionsmønstre, fortæller, at også forskningen viser, at overgangen til pensionisttilværelsen er vigtig at markere:  

- Ifølge klassisk antropologisk ritualteori er ritualer i forbindelse med overgange mellem livsfaser vigtige: At man får lukket det gamle ned og åbnet det nye op på en god måde gennem ritualer. Den forskning, som jeg har lavet, viser også, at afskedsreceptioner fylder meget for mange, og der er mange, der har planlagt både den og tiden efter i flere år, siger han.

Hvem er jeg?

Der er en god grund til, at afskeden fylder i manges bevidsthed, for det er en stor livsbegivenhed at stoppe med at arbejde. Aske Juul Lassen peger på, at selvom pensionen oftest også er en glædelig begivenhed, er der flere årsager til, at overgangen til pensionisttilværelsen kan være svær:

- Du træder ud på usikker grund, når du bliver pensionist: 'Hvem er jeg, når jeg ikke længere er murer eller læge', forklarer Aske Juul Lassen og uddyber:

- Normalt når vi træder ind i noget nyt, så træder vi også automatisk ind i nogle fællesskaber. Det sker eksempelvis, hvis vi starter på et nyt job, et nyt studie eller får en kæreste. Men der er ikke noget naturligt fællesskab forbundet med at blive pensionist. Derfor er der mange, der bliver ramt af en tomhedsfølelse, når de vågner op mandag morgen og ikke skal på job igen. Den vil kunne blive forstærket, hvis du bare er listet ud af bagdøren uden en ordentlig afsked.

Jeg tror, at coronakrisen har været en øjenåbner for mange. Her har de oplevet, at det ikke nødvendigvis er positivt ikke at have noget at tage sig til
Aske Juul Lassen, lektor i etnologi, Københavns Universitet

Under coronakrisen er mange medarbejdere som bekendt blevet sendt hjem fra deres arbejde uden varsel. Forskeren peger på, at den situation kan have fået dem, der står overfor snart at skulle forlade arbejdsmarkedet, til at reflektere over tilværelsen som pensionist:

- Dem, der forbinder pensionslivet med den ultimative frihed og ikke har planlagt noget for den nye tilværelse, kan få det svært. Og der tror jeg, at coronakrisen har været en øjenåbner for mange. Her har de oplevet, at det ikke kun er positivt ikke at have noget at tage sig til. Men jeg tror også, at det har fået mange til at overveje at fremrykke pensionen, siger Aske Juul Lassen.

Konsekvenser for tilbagetrækning

Palle Smed, der er direktør hos Faglige Seniorer, understreger også, at coronakrisen kan være en svær tid at træde tilbage i:

- Det er jo en lidt spøjs tid at tage afsked med et langt arbejdsliv i. Vores opfordring er, at man udskyder en afskedsreception, til det er mere normale tider. Det betyder noget på dagen og i dagene efter, men det vigtigste budskab, vi har, er, at man både planlægger tiden op til pensionen og tiden efter, at arbejdslivet er slut, siger han.

Direktøren fortæller, at der er mange, der eksempelvis trapper ned i arbejdstid op til pensionsalderen.

- Den fleksible tilbagetrækning er vigtig. Hele tilbagetrækningsmønsteret er ved at ændre sig, og mange vælger at gå ned i tid, ligesom der er mange, som stopper, for så at komme tilbage til virksomheden i andre funktioner. Og jeg kan godt frygte lidt, at der ikke opstår de jobåbninger igen på grund af coronakrisen, siger han.

Også Aske Juul Lassen påpeger, at de ældste på arbejdsmarkedet i højere grad er begyndt at planlægge pensionisttilværelsen:

- Folk har generelt ikke været gode nok til at planlægge pensionisttilværelsen, hverken økonomisk eller socialt. Men det lader til, at det er ved at vende, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på det fra instanser som fagforeningen, pensionskasser, styrelser og kommuner, siger han.

Aske Juul Lassen fortæller, at en af de ting, der ser ud til at skabe en god overgang, er hvis man har mulighed for langsomt at trække sig tilbage op til, at man forlader arbejdsmarkedet: 

- Vi kan se fra forskningen, at det hjælper. Det skyldes blandt andet, at man får tid til at skrue op for sociale aktiviteter, inden man helt forlader arbejdsmarkedet, siger han.

LÆS OGSÅ: Allan på 76 elsker jobbet som frisør: 'Du kan tro, at jeg har mange hemmeligheder'

Anna Sophie Debel vurderer, at det ikke kun er selve afskeden med kollegerne, der er ændret som følge af corona, men for manges vedkommende også den første tid som pensionist:

- Mange forbereder sig på livet som pensionist. Nogle har set frem til, at de skal ud og rejse verden rundt, og nogle har set frem til, at de skal ud og dyrke nogle hobbyer, og alle de planer har coronakrisen også sat en stopper for, siger hun.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik gik 35.058 personer sidste år på pension.