- Andre har ikke følt, at de arbejdede hjemme, men at de boede på arbejdet, da de manglede en grænse mellem arbejdet og privatlivet, siger forsker og ph.d. Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Corona udfordrer medarbejdernes trivsel

12. dec 2020, 11:45
På nogle arbejdspladser har coronakrisen ført til mere sammenhold. På andre føler de ansatte sig glemte og ensomme, viser nyt forskningsprojekt.

Ni måneder efter, at Danmark første gang blev lukket ned på grund af pandemien, er godt halvdelen af landet her i december igen ramt af omfattende restriktioner.

Og uanset, om man som medarbejder fortsat skal møde på sit job eller arbejde hjemmefra, påvirker krisen trivslen på mange arbejdspladser. Det skriver Fagbladet 3F.

- Medarbejdernes mentale sundhed og trivsel kan køre op og ned i takt med smittetal og restriktioner. Det skal man som leder være opmærksom på, siger forsker og ph.d. Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hun er projektleder for forskningsprojektet “Mental sundhed og arbejdsfællesskabet under coronakrisen”, hvor forskerne på baggrund af interviews med 116 ledere og medarbejdere i private virksomheder undersøger, hvordan pandemien påvirker arbejdslivet og de ansattes trivsel.

Blandet oplevelse

De medvirkende i undersøgelsen er blandt andet ansatte i industrien, byggebranchen, ældreplejen samt vidensmedarbejdere og konsulenter i større konsulenthuse. Over halvdelen af dem har arbejdet hjemme under corona-krisen, og det har ifølge Malene Friis Andersen været en blandet oplevelse.

- Nogle har været glade for det og følt, at de var mere effektive og haft en bedre balance mellem arbejde og familieliv. Andre har ikke følt, at de arbejdede hjemme, men at de boede på arbejdet, da de manglede en grænse mellem arbejdet og privatlivet. Nogle har følt sig glemte, ensomme, savnet deres kollegaer og ikke følt, at det var muligt at løse deres arbejdsopgaver ordentligt hjemmefra. Eller, at deres opgaver ikke blev prioriteret, siger hun.

Malene Friis Andersen fortæller, at flere af de ansatte, der har kunnet møde på arbejde, har oplevet det positivt.

- De har følt sig heldige, fordi de har haft mulighed for at opretholde en rutine og normalitet i hverdagen, siger hun.

Ekstraordinære krav

Forskningsprojektet, som NFA gennemfører sammen med Aalborg Universitet, gik i gang 15. april i år og afsluttes først 31. december 2021. Malene Friis Andersen og hendes kollegaer kan dog allerede se en række klare tendenser.

- Corona-krisen stiller ekstraordinære krav til os alle på jobbet. Mange steder er folk rykket sammen “i bussen”, fået en tættere relation til deres kollegaer og sagt: “Vi skal have det her til at fungere”, siger Malene Friis Andersen.

- Men der er selvfølgelig også nogle, som er bekymrede for at blive udsat for smitte eller for selv at komme til at smitte andre med corona-virus uden at vide det. Og så er der et større behov for at få anerkendelse af sin ledelse og et ønske om, at ledelsen er mere synlig i den ekstraordinære tid, siger hun.

Ledelsens håndtering af krisen og kontakt til medarbejdere, der arbejder hjemme, er dog en hårfin balance mellem synlighed og tillid.

- Ledelsen skal være opmærksom på ikke at praktisere micro-management, hvis de tager for meget kontakt til medarbejderne. Så det handler om at nå frem til en form for tillidsbaseret opfølgning, hvor lederne giver medarbejderne mulighed for at udnytte fleksibiliteten ved at arbejde hjemme og ikke giver medarbejderne oplevelsen af, at de overvåges eller skal stå til rådighed hele tiden, siger Malene Friis Andersen.