- Brug af billeder og video var noget af det, vi fik øjnene op for og vil bruge mere. Ved at give børnene flere muligheder for indlæring rammer vi flere, og de lærer mere, siger skolelærer Anne Hammer (tv.). Foto: Pressefoto

Lærere efter nedlukningen: Giv os større fleksibilitet i fremtiden

22. jul 2020, 16:19
Større frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen og bedre brug af digitale værktøjer. Det er, hvad lærerne ønsker for fremtiden. Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforening på baggrund af en ny undersøgelse i kølvandet på corona-nedlukningen af samfundet.

- Lukker min skole fra i morgen eller mandag? Hvad kommer det til at betyde for mine elever og os lærere? Hvor farligt er det der corona overhovedet?

Forvirringen var fuldstændig, da folkeskolelærer Anne Hammer om aftenen onsdag den 11. marts så statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde om corona-virus og den efterfølgende nedlukning af landet.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Sådan ændrede corona-nedlukningen arbejdslivet

Skolerne lukkede fra om fredagen. Elever og lærere blev sendt hjem. Og det der 'corona' viste sig at være noget, man skal tage alvorligt.

På Anne Hammers skole - Elsted Skole i Lystrup lidt nord for Aarhus - valgte de fleste forældre at holde børnene hjemme fra om torsdagen, mens hun selv og de andre lærere og ledere gik sammen om at finde ud af, hvad der nu skulle ske.

- Alle elever fik opgaver fra hjemmesider de kendte i forvejen, så de kunne holde undervisningen ved lige indtil weekenden, siger Anne Hammer, der på det tidspunkt var klasselærer og underviser i blandt andet dansk for en 6. klasse.

- Og så gik vi ellers i gang med at lave planer for, hvordan hjemmeundervisningen skulle forløbe de kommende uger, forklarer hun.

Dermed var hun og hendes kollegaer blandt de tusindvis af lærere, der blev bedt om at arbejde hjemmefra og oplevede, hvordan arbejdslivet blev ændret over natten.

Forskellige løsninger på samme udfordring

Netop det kigges der nærmere på i en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og konsulenthuset Discus. Her beskrives det, hvordan skolelærerne og fire andre faggrupper oplevede, at deres arbejdsdag blev forandret fra den ene dag til den anden som følge af corona-nedlukningen.

Foruden skolelærerne drejer det sig om sygeplejersker, ansatte i dagligvarebutikker, ansatte i hotel- og restaurationsbranchen og såkaldte udøvere af liberale erhverv - det er for eksempel ejendomsmæglere, revisorer og advokater.

Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet og leder af forskningsprojektet bag undersøgelsen, forklarer, at som følge af corona-pandemiens krav til øget fysisk afstand har faggrupperne skullet opfinde nye måder at interagere på. Det har betydet, at mange af interaktionerne er flyttet fra det fysiske til det digitale.

Hos skolelærerne var der - som også Anne Hammer beskriver - ikke noget beredskab til at håndtere den nye undervisningssituation med omlægning fra klasseundervisning til onlineundervisning.

Det skabte store forskelle mellem de forskellige skoler, men også internt på skolerne, forklarer Thomas Bredgaard.

- Til gengæld betød hjemmearbejdet også, at skolelærerne oplevede større frihed i, hvordan de kunne tilrettelægge undervisningen. Det er noget af det, de håber at kunne tage med sig i deres fremtidige arbejdsliv, når nedlukningen skal evalueres, siger Thomas Bredgaard.

Mere kreativitet i undervisningen

Det billede genkender Anne Hammer, der samtidig peger på, at lærernes øgede frihed og selvbestemmelse har givet plads til at tilrettelægge en mere kreativ undervisning.

- Vi fik eksempelvis øjnene op for at bruge billeder og video meget mere. Ved at give børnene flere muligheder for indlæring rammer vi flere, og de lærer mere, siger Anne Hammer og uddyber:

- Det er fint med en læseplan, der dikterer, at vi skal læse den og den bog og svare på de og de spørgsmål. Men hvis vi ikke lærer at gå nye veje, så ender vi med at gå i stå som skole og samfund. Dér har nedlukningen virkelig været en øjenåbner.

Det er Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, enig i. Ifølge hende bør corona-nedlukningen sætte en justering af folkeskolen i gang.

- Men vi skal være meget klar på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger Regitze Flannov, der repræsenterer ca. 90.000 medlemmer i fagforeningen.

- Den gode undervisningen tager udgangspunkt i relationen mellem elev og lærer. Det vil fjernundervisningen have svært ved at erstatte. Men de digitale værktøjer kan bruges, når der eksempelvis skal holdes møde lærerne imellem eller mellem lærere og ledere.

Derfor opfordrer hun til at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og ministeren ser på, hvad man kan lære fra perioden med nødundervisning på landets skoler.

Fleksibilitet på dagsordenen

Netop evaluering af undervisningen under krisen er på dagsordenen den 5. september på det såkaldte Sorø-møde, der hvert år holdes på Sorø Akademi og siden 1983 har været arnested for debatter om aktuelle uddannelsespolitisk tema.

Her håber Regitze Flannov, foruden spørgsmålet om lærernes arbejdstid og skoledagens længde, at en øget fleksibilitet i lærerens tilrettelæggelse af arbejdet bliver diskuteret.

- Forberedelse af undervisningen kalder i nogle situationer på fordybelse. Under hjemsendelsen har lærerne på fornem vis vist, at de godt selv kan finde ud af at disponere over deres egen forberedelse, uden at det skal styres centralt.

Bag forskningsprojektet

Forskningsprojektets formål er at undersøge betydningen af corona-nedlukningen for arbejdets organisering, arbejdsmiljøet, den mentale sundhed, familie- og arbejdslivet samt relationer til kollegaer og ledere.

Forskerne har udvalgt fem faggrupper og spurgt 100 ansatte, der har stået i forskellige arbejdslivssituationer som følge af corona-nedlukningen.

Arbejdslivssituationerne er udearbejdende (sygeplejersker og ansatte i dagligvarebutikker), hjemmearbejdende (skolelærere og udøvere af liberale erhverv - eksempelvis ejendomsmæglere, revisorer og advokater) og hjemsendte (ansatte i hotel- og restaurationsbranchen).

Det har indtil videre udmøntet sig i rapporten 'Nedlukningen - Corona-krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed'.

I efteråret 2020 gennemfører forskerne en tilsvarende undersøgelse for at studere den gradvise genåbning af arbejdsmarkedet og i foråret 2021 for at undersøge eftervirkningerne af corona-nedlukningen.