Coop til kamp mod vandpibetobak

19. nov 2008
I fremtiden bliver det sværere for danskerne at få tobak til den nye og sundhedsskadelige modedille vandpiben.Efter en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viste, at det hovedsagligt er unge, der ryger vandpibe, har Coop valgt at fjerne vandpib

 

"Når undersøgelser viser, at det altovervejende er unge, der ryger vandpiber, og når man ved, at det er lige så farligt som anden tobak, så synes vi ikke, det er noget, man behøver at kunne købe i vores butikker," siger Mogens Werge, der er forbrugerpolitisk direktør i Coop, i en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Vandpiben er for alvor begyndt at hitte blandt de helt unge i løbet af de seneste år. Kræftens Bekæmpelses undersøgelse viser, at halvdelen af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge vandpibe, der efter sigende skulle være lige så skadeligt som almindelig tobak.

"Mac Baren Tobacco Company valgte at massedistribuere vandpibetobak og vandpiber via detailhandelen og store servicestationskæder, så i dag sælges det meget bredt og kan købes i selv mindre provinsbyer. Vi så, at allerede to år efter Mac Baren begyndte sit salg, havde omkring hver anden af de 16-20 årige prøvet at ryge vandpibe," siger projektleder i Kræftens Bekæmpelse Poul Dengsøe Jensen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men nu bliver det altså sværere at få fat på det vanedannende tobak, da det ryger af hylderne i de 287 Coop-butikker, der hidtil har solgt vandpibetobak eller tilbehør til vandpiberygning.

Coop ejer Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, Fakta, Irma, Irma City og NETtorvet.

faktaboks