CO-industri: EU-mindsteløn er den farligste medicin for danske lønmodtagere
OM PRÆCIS EN MÅNED forventer vi, at Europa-Kommissionen lægger et udspil frem om at hæve mindstelønningerne i Europa.
Den tyske formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, løftede lidt af sløret for det i sin tale til Europas befolkninger tidligere på måneden. Hun er oprindelig uddannet læge. Og på medicinsk fagsprog kan man vel sige, at hendes diagnose er rigtig. Ideen om at løfte bunden i Europa er god.
LÆS OGSÅ: EU-formand lover lovforslag om mindsteløn: 'Alle skal have en minimumløn'
Hendes medicin er desværre fuldstændig forkert og decideret skadelig – særligt for danske lønmodtagere.
”Nej, nej og atter nej”. Eller sagt på godt tysk: ”Nein, nein und wieder nein”
Claus Jensen og Mads Andersen, hhv. formand og næstformand i CO-industri
Nogen ville måske tro, at to fagforeningsformænd som os er tilhængere af EU-lovgivning, som skal hæve lønnen rundt omkring i Europa. Det er vi ikke. Og det er der flere gode grunde til.
Din mening
På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.
For det første ser vi, at en minimumsløn for millioner af lønmodtagere over hele verden ender med at blive en maksimumløn – altså et lønloft. Den ender groft sagt med at sænke lønnen for de mange i stedet for at hæve lønnen for de få.
For det andet klarer lande uden lovbestemt minimumsløn sig afgjort bedre end lande med en lovbestemt mindsteløn. Det er altså væsentlig sjovere at være lønmodtager i Danmark, Norge og Sverige end i Bulgarien, Rumænien eller Portugal.
For det tredje er hele øvelsen i strid med EU-traktaten, som i dag sikrer, at EU-politikere ikke uden videre kan blande sig i lønforhold, strejkeret og andre arbejdsmarkedsforhold. Sådan skulle det gerne blive ved med at være.
I dag får svejseren, postarbejderen, møbelsnedkeren og industriteknikeren i Danmark løn efter, hvordan det går ude på fabrikken eller arbejdspladsen. Det er et sundt princip. I andre lande bliver lønnen derimod reguleret efter, hvordan de politiske vinde blæser – og ikke efter, hvor meget medvind der er ude på virksomhederne.
Vi sidder selv på tillidsposter i europæisk og international fagbevægelse. Her hører vi jævnligt kollegaer fra andre lande brokke sig over, hvor forfærdelig tilværelsen kan være som lønmodtager i deres lande. Derfor er det jo mærkeligt, at de nu ønsker at trække deres egen arbejdsmarkedsmodel ned over Danmark og resten af Norden. Det står andre lande i Europa frit for at hæve deres egen lovbestemte mindsteløn – det kan de jo bare gøre, hvis de ønsker det. Men løn skal ikke være en sag for EU-politikere.
Giver vi efter på dette område, risikerer vi, at arbejdsmarkedspolitikken i al fremtid bliver fastlagt i Bruxelles
Claus Jensen og Mads Andersen, hhv. formand og næstformand i CO-industri
I Dansk Metal og 3F Industrigruppen ved vi om nogen, at EU leverer god politik for lønmodtagerne på flere områder. Det indre marked, handelsaftaler og ambitiøs lovgivning om arbejdsmiljø er med til at sikre gode danske arbejdspladser i industrien.
Men din løn må aldrig blive et spørgsmål, som EU-politikere skal regulere. Det er og bliver et anliggende for arbejdsmarkedets parter her til lands. Giver vi efter på dette område, risikerer vi, at arbejdsmarkedspolitikken i al fremtid bliver fastlagt i Bruxelles.
LÆS OGSÅ: Opsang til håndværker-elever: 'Lad være med at gøre som vi gjorde'
Derfor opfordrer vi danske beslutningstagere til at tage EU-traktaten i hånden og sige fem, velvalgte ord til den tyske kommissionsformand, Ursula von der Leyen, når hun fremlægger sin plan for EU-mindsteløn om en måned: ”Nej, nej og atter nej”. Eller sagt på godt tysk: ”Nein, nein und wieder nein”.