Det værste var ikke de ord, som blev sagt til Christine Rosa Pedersen, af de andre soldater. Det værste var, at de holdt hende uden for fællesskabet. Foto: Privat

Christine blev krænket i Forsvaret: "Ingen gider kneppe dig"

8. okt 2019
Igennem fem måneder i Irak oplevede den kvindelige konstabel Christine Rosa Pedersen en hverdag med krænkelser og mobning. Hun retter kritik af den måde, som Forsvaret håndterede det på.

(A4 Evergreens: Denne artikel har tidligere været bragt på A4Arbejdsliv.dk.)

En morgen i december 2016 svigter Christine Rosa Pedersens ben. Hun kan ikke løfte dem og slet ikke støtte på dem.

Den på det tidspunkt 22-årige soldat bliver derfor indlagt på neurologisk afdeling på Glostrup Hospital i en uge, hvor lægerne i første omgang tror, at hun lider af sklerose, som hendes far også lider af.

Det viser sig dog, at den manglende følelse i benene skyldes stress fra tiden som udsendt til Irak et halvt år forinden.

En tid, som hun har svært ved at huske tilbage på uden at få tårer i øjnene.

LÆS OGSÅ: Christine har ventet halvandet år på afklaring om arbejdsskade: 'Det er urimeligt'

Christine Rosa Pedersen er 21 år og eneste kvinde i sin deling, da hun bliver sendt afsted som konstabel i sikringsdelingen fra Garderkasernen Høvelte med Hold 3 mod Irak i februar 2016.

Det bekymrer hende ikke.

De mandlige soldater er hendes 'brødre', som hun kalder dem. De kan godt give hende et klap i røven eller en kæk bemærkning på kasernen i Danmark, men det rører hende ikke.

Så lykken er gjort, da hun skal til Irak:

-  Jeg var meget besluttet på den her idé om, at jeg skulle afsted. Det var det, jeg drømte om, og det var mega sejt at komme hjem og sige, at man havde været udsendt. Lige inden vi tog afsted, finder min leder ud af, at der hverken er bad eller toilet forbeholdt kvinder i lejren. Det kan jeg ikke se noget problem i. Det er jo bare mine brødre, og hvis jeg skal bade sammen med dem, så må det være sådan, fortæller hun.

De sagde direkte til mig, 'Du har små patter. Der er ingen, der gider kneppe dig', og at kvinder i Forsvaret skal man opfatte som svage mænd
Christine Rosa Pedersen, tidligere soldat

Allerede på tredjedagen i Irak går det op for Christina Rosa Pedersen, at opholdet slet ikke bliver, som hun havde forventet.

Det job, hun skulle varetage, bliver taget fra hende, fordi hun ikke har stort kørekort.

Hun hører også en skræmmende historie om det hold soldater, der skal ned og overtage, når de tre hold, der er i hendes deling, undervejs på skift skal til Danmark og holde tre ugers ferie.

Foto: Privat

- De var ældre end os og havde været udsendt før. En af soldaterne havde blandt andet gået og sagt, at hans mission var at få en KA-sag (Krænkende adfærdssag, red.) på mig.

Problemerne starter for alvor, da det nye hold soldater fra Danmark kommer til Irak.

-  Jeg blev drillet med, at jeg lignede en lille dreng. De sagde direkte til mig, 'Du har små patter. Der er ingen, der gider kneppe dig', og at kvinder i Forsvaret skal man opfatte som svage mænd.

Ekskluderet af sine kolleger

Men det er ikke ordene, der gør mest ondt.

Det gør mest ondt, at Christine Rosa Pedersen langsomt føler, hun bliver holdt uden for fællesskabet. Hun sover dårligt om natten, har svært ved at spise og bliver generelt dårligere til sit job.

- Jeg kunne ikke finde ud af noget som helst. Jeg mistede ting, ødelagde dyrt grej, vidste ikke, hvad jeg skulle sige i radioen og sakkede bagud på patrulje. Jeg var en ekstremt god soldat inden, siger hun.

Christine Rosa Pedersen siger intet om hændelserne i Irak, hverken til sin familie eller i lejren, og om, hvor dårligt hun har det.

Det er pinligt at indrømme, at drømmen ikke var, som hun troede, men under sine tre ugers ferie fra Forsvaret, hvor hun blandt andet er i Berlin med sin mor, bryder hun sammen.

'Jeg kan ikke tage tilbage', siger hun blandt andet til sin mor, der dog får overtalt hende til at tale med sin delingsfører, der stadig befinder sig i Irak.

100 kvinder har følt sig krænket

- Foreningen Kvindelige Veteraner fortæller, at man gennem de seneste to år har fået omkring 100 henvendelser fra kvinder, der har følt sig krænket, mens de har været ansat i Forsvaret. 

- På fem år har Forsvarets Auditørkorps behandlet i alt 31 sager om seksuelle overgreb. Antallet af sager om overgreb er steget betydeligt siden 2014, og det toppede sidste år med 11 sager.

Kilder: DR og Berlingske

Han virker ifølge Christine Rosa Pedersen overrasket over hendes udmelding. De bliver dog enige om, at hun skal vende tilbage til Irak og gøre opgaven færdig.

Derefter ringer hun til sin kontaktofficer, der sidder i Danmark. Han viser forståelse for situationen, men kort efter ringer hendes delingsfører hende op.

- Han beder mig om at navngive de personer, der mobbede mig. Det havde jeg slet ikke lyst til. Jeg ville bare tilbage og se, om det kunne fungere, siger hun.

Det ender med, at Christine Rosa Pedersen giver ham navnene, og så bryder helvede for alvor løs.

Kort tid efter får hun en sms fra en anden soldat, der spørger hende, hvad det er, der sker.

De to soldater, som Christine Rosa Pedersen navngav, er ifølge kollegaen blevet straffet for deres krænkelser ved at skulle sidde ryg mod ryg på et dæk udenfor i lejren i en længere periode. 

- Jeg tror, at min delingsfører gjorde det i bedste mening, men det forværrede situation, siger hun.  

Det værste var, at de ledere, der skulle passe på mig og få mig helskindet med hjem, bare lod stå til
Christine Rosa Pedersen, tidligere soldat

Mille Mortensen, der er psykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet, forsker i krænkelser på arbejdspladsen. Hun påpeger, at det er en dårlig idé at fremhæve 'mobbere' foran en arbejdsgruppe: 

- Det er uhensigtsmæssigt at udskamme foran andre. Det kommer ikke til at give den, der oplever sig udsat for mobning, nogen styrke. Tværtimod vil vedkommende ofte stå svagere og være mere udsat, forklarer Mille Mortensen.

Hun understreger, at hun udtaler sig generelt om mobbekultur på arbejdspladser og ikke forholder sig direkte til Christine Rosa Pedersens sag.  

Mille Mortensen forklarer også, at en leder aldrig må opføre sig som en dommer i en retssag. Det er ifølge hende bedre, at de involverede parter mødes med en ordstyrer, der ikke er lederen selv, for at skabe et magtfrit rum. Hos A4 Arbejdsmiljø kan du læse, hvad arbejdsmiløforskeren har af anbefalinger. 

Tilbage i Irak

Da Christine Rosa Pedersen en sen nattetime vender tilbage til Irak fra sin ferie, er der ingen, der hilser på hende. Samtidig befaler hendes delingsfører, at Christine og de to mænd, som hun navngav, holder sig fra hinanden.

Men det er kun med til at forstærke ekskluderingen, føler hun.

I maj 2018 anmelder Forsvaret sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), og ifølge akterne, som A4 Arbejdsliv har fået indsigt i, har delingsføreren forklaret følgende om sin håndtering af sagen:

- Jeg (delingsføreren, red.) tog en samtale med de soldater, som Christine havde nævnt som mobbere (…) På mødet aftalte vi, at soldaterne skulle have fred fra hinanden, når de var på deres værelser.

For Christine Rosa Pedersen fortsætter nedturen. Hun begynder at undgå de mange mennesker i lejrkantinen og spiser de fleste måltider alene.

Når hun ligger i sin seng, er det med ørepropperne godt inde i øregangen, så hun ikke kan høre sine mandlige kolleger på den anden side af den tynde spånplade, der adskiller hendes rum fra mændenes. 

- Der var ingen, der spurgte mig, om jeg var ok. Der var alle mulige idioter, der sagde alt muligt, og selvom det ikke var OK, skulle jeg nok klare den del. Det værste var, at de ledere, der skulle passe på mig og få mig helskindet med hjem, bare lod stå til, siger Christine Rosa Pedersen.  

Foto: Privat

Til gengæld får hun at vide, at det måske kan hjælpe på hendes situation, hvis hun stopper med at gå i shorts. I sagens akter har den daværende chef for Christine Rosa Pedersen gruppe forklaret følgende:

- Tilsvarende måtte feltpræsten bemærke til Christine, efter at have set hende gå rundt i velfærdsområdet i træningstøj, at hun, set i lyset af den konflikt, der havde været mellem hende og soldaterne, burde overveje, hvordan hun gik klædt.

Om den episode husker Christine Rosa Pedersen:

- Det var 50 grader, og drengene trænede i bar overkrop, og jeg trænede i sports-bh og mine korte shorts. Jeg fik også skæld ud for ikke at gøre mit arbejde godt nok. Og det indrømmer jeg, at jeg ikke gjorde. Men det var, fordi jeg ikke havde det godt. Og der var ikke et eneste tidspunkt, hvor nogen spurgte mig, hvordan jeg havde det.

Jeg tror aldrig, at jeg kommer mig helt over det, der skete i Irak. Jeg ville sådan ønske, at der havde været en leder, der havde taget hånd om mig og havde sørget for, at jeg kom hjem noget før
Christine Rosa Pedersen, tidliger soldat

En dag tager Christine Rosa Pedersen sig selv i at sidde på sin seng og stirre ind i væggen.

Hun får kontakt til lejrens præst, der mener, at hun har bedst af at komme væk fra den del af lejren, hun er en del af.

Efter to uger i en anden del af lejren, mener missionschefen, at det er bedst, at hun tager hjem til Danmark.

Rygterne fortsætter hjemme

Hjemme igen forsætter hun arbejdet på kasernen i en enhed, hvor hun ikke skal gå op og ned af de soldater, hun var i Irak med.

Hun går til en psykolog på kasernen og er glad for sit job. Men rygterne forsætter.

Blandt andet får Christine Rosa Pedersen at vide af flere kolleger på kasernen, at der går rygter om, at hun er blevet sendt hjem, fordi hun havde lavet en pornofilm med nogle amerikanske soldater. 

Forsvaret: "Krænkelser er ikke acceptabelt"

A4 Arbejdsliv har forelagt Forsvaret et uddrag af hændelsesforløbet, som Christine Rosa Pedersen har beskrevet det, men Forsvaret ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag.

I stedet skriver man i en mail, at 'hvis hændelsesforløbet er som beskrevet, er det naturligvis ikke i orden'. 

Her er oberst Susanne Lund, chef for Forsvarskommandoens kommunikationsafdelings, øvrige svar: 

Hvordan forholder Forsvaret sig til mobning og krænkelser generelt og på missioner?
- Krænkelser, uanset om det er seksuelle krænkelser, mobning eller chikane, er ikke acceptable. Forsvaret skal være en tryg arbejdsplads for alle – dette uanset om det er ude i verden på missioner eller hjemme i Danmark. Alle medarbejdere, der har været udsendt, kommer til obligatorisk screeningssamtale ved en psykolog, når de kommer hjem. Hvis de har oplevet traumatiserende hændelser tilbydes de livslang psykolog- og socialrådgiverstøtte, skriver Susanne Lund.

Hvor ofte oplever I sager om krænkelser og mobning i Forsvaret?
- Hvis medarbejdere oplever krænkelser, chikane, mobning eller lignende, kan de henvende sig til deres overordnede chefer, benytte sig af for eksempel den anonyme Hotline, Forsvarets kollegastøtteordning, vores trivselsmålinger, eller de kan rette henvendelse direkte til Forsvarets Auditørkorps. Hændelserne kan løses lokalt, og de kan løses formelt eller uformelt. Det er derfor ikke muligt at give et præcist tal på antallet af sager i Forsvaret, idet ikke alle rapporteres og registreres centralt.

Forsvaret oplyser desuden, at sager vedrørende kønskrænkende adfærd bliver registreret i Forsvarets kollegastøtteordning Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK). I 2016 var der 10 sager om kønskrænkende adfærd, i 2017 var der 9, mens der var 21 i 2018. Hvad angår sager om mobning har OPRK registreret 38 sager i 2016, 26 sager i 2017 og 53 sager i 2018.

Tager I særlige forholdsregler, når få kvinder er på mission med mange mænd?
- Som anført indledningsvist skal Forsvaret være en tryg arbejdsplads for alle ansatte, dette uanset køn, eller om det er i udlandet på mission eller herhjemme i Danmark. Der tages således ikke særlige forholdsregler på baggrund af kønsfordelingen – derimod tages der særlige forholdsregler på individniveau i forbindelse med udsendelse på en mission, da individets velbefindende er væsentligt for den operative opgaveløsning. Det skal samtidig anføres, at såfremt Forsvarets enheder er stationeret på en international base, følges de indkvarteringsregler, der er gældende på basen. Dette eksempelvis, hvis mænd og kvinders logi er kønsopdelt."

Hvordan forebygger I mobning og krænkelser på en mission? 
"Den nultolerance og det værdigrundlag, som vi etablerer hjemme i forhold til krænkelser og mobning, er også det, som vi tager med på mission".

Det er i juleferien, cirka et halvt år efter, at hun kom hjem fra Irak, at Christine Rosa Pedersens ben svigter.

Derefter følger først én sygemelding i cirka fire uger og derefter en mere på halvanden måned. Samtidig sover hun dårligt om natten og græder over ingenting.

 Til sidst vurderer en psykolog, at hun først vil få det bedre, hvis hun siger farvel til militæret.

- Det var overraskende nemt at stoppe. Jeg tror bare, at jeg manglede én, der sagde til mig, at nu stopper det. Det var virkelig en lettelse, men også underligt. På det tidspunkt var jeg 23. Jeg var blevet voksen i militæret.

Foto: Privat

Christine Rosa Pedersen læser nu til sygeplejerske. Hun er ved at komme ovenpå, men hun har svært ved at være i store rum, som for eksempel kantiner, hvor mange kan kigge på hende.

Hun har også svært ved at modtage kritik. Selv er hun ikke i tvivl om, at angsten stammer fra oplevelserne i Irak. 

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøforsker: Sådan skal lederen forholde sig til mobning

- Hvis min kæreste retter på mig, kan jeg bryde helt sammen. Jeg tror aldrig, at jeg kommer mig helt over det, der skete i Irak. Jeg ville sådan ønske, at der havde været en leder, der havde aget hånd om mig og havde sørget for, at jeg kom hjem noget før.

Forsvarsministeren: Jeg kommer ikke til at vente

- For mig er enhver form for krænkelse uacceptabel. Jeg har derfor også meldt ud, at det ikke hører nogen steder hjemme i det Forsvar, som jeg er leder for. Derfor har jeg også lanceret fem initiativer, så det bliver håndteret oppe fra ledelsen. Men det er vigtigt, at vi også klæder kollegerne på til at sige fra, fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S) til A4 Arbejdsliv og understreger, at hun ikke vil kommentere på sagen om Christine Rosa Pedersen.

De fem initiativer er:

  • Alle ledelseslag skal konkret tage stilling til, hvordan krænkende adfærd undgås på den enkelte arbejdsplads.
  • Den eksisterende hotline skal opdateres.
  • Værnepligtige skal undervises i håndtering af krænkende adfærd og skal beskyttes på lige fod med ansatte.
  • En i forvejen eksisterende bisidderordning skal udbygges og sættes i fokus.
  • Det skal have konsekvens at krænke andre.

Har der ikke tidligere været taget godt nok hånd om krænkende adfærd i Forsvaret?

- Jeg er minister for Forsvaret nu, og derfor er det min politik, jeg forholder mig til. Det er ikke mit lod at evaluere, hvad der tidligere er gjort. Vi er et moderne forsvar, hvor kvinder er mere end velkomne, og derfor går det ikke, at der er sådanne historier.

Initiativerne må være lavet ud fra et eksisterende behov?

- Det har blandt andet været de historier, der har været fremme i pressen. Jeg vil ikke tage stilling til, om det er få eller mange. Det er i hvert fald nok. Sideløbende har jeg sat gang i en stor evaluering, hvor jeg har prøvet at kortlægge omfanget af problemet, men jeg kommer ikke til at vente på alverdens evalueringer, når vi ved, at der er folk, der har været udsat for krænkelser, fastslår Trine Bramsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her