Årets finaleshow i "Vild med dans" i Horsens 29. november bliver uden kokken og restaurantejeren Umut Sakayra og hans professionelle dansepartner Jenna Bagge, skriver Billed-Bladet.

LÆS OGSÅ: Populær tv-vært afslører: Mit sværeste interview nogensinde

Umut Sakayra tager således den fulde konsekvens af, at han 31. oktober valgte at trække sig fra den populære dansekonkurrence.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Umut Sakayra trak sig efter uger med negative kommentarer på de sociale medier - kommentarer som blandt andet ramte hans tre restauranter:

"Jeg har knoklet i de sidste 10 år for at dygtiggøre mig i mit erhverv og skrabet penge sammen for at åbne min kro. Jeg har måttet ofre så meget for min profession, og jeg kan simpelthen ikke risikere at blive svinet til eller blive ødelagt, fordi jeg gerne vil have det sjovt i en dansekonkurrence", skrev han blandt andet på Instagram.

Det blev for meget for ham, skrev han på Instagram. Efterfølgende blev han tilbudt psykologhjælp.

Normalt er alle de tidligere par en del af finaleshowet, men i år kommer der altså til at mangle et par.

LÆS OGSÅ: Danske rigmænd i skattefidus: Kræver minister ind i sagen